Rejsen hjem fra Leros var næsten gnidningsløs, og når jeg alligevel skriver om den, er det fordi bloggen også har en dagbogsfunktion.
Torsdag den 8. oktober var sidste dag på Leros, og vi fik sagt farvel til vores værtinde, Maria. Det var også farvel på strandcaféen og på Psaropoula, vores foretrukne taverne, der nu var gået i vintergear med kun én tjener ud over krofatter Apostolis.
Octopus Stifado – blæksprutte i vinsauce
Taxien hentede os kl. 6 fredag morgen og kørte til den lille lufthavn på Leros’ nordspids. Check in gik glat, om end en langhåret kat i en transportkasse jamrede ynkeligt, da den blev sat på kuffertbåndet. Det må også være traumatisk.
Der var næsten vindstille, og solen stod op, mens vi ventede. Propelbrumbassen lettede uden problemer og landede rettidigt i Athen.
Propelflyet der fløj os til Athen
Værelse i Spata
Vi havde booket et værelse i den lille by Spata, 20 kilometer fra Athen og få kilometer fra lufthavnen. Bare for en enkelt nat og mest for at have en ”buffer” mod aflysninger og forsinkelser. Det sker ikke så sjældent, at flyet fra Leros bliver aflyst eller forsinket pga. vejrforhold.
Aftalen var, at vi skulle ringe til udlejeren, når vi havde fået vores bagage, så ville han/hun komme efter et kvarters tid. Der gik 3 timer!
Værelset var lille, meget lille, og at kalde det et ”luxury room,” som de gør på booking.com, er i bedste fald en vittighed. Der booker jeg aldrig igen.
Men det lå forholdsvis centralt, og vi spiste gyros på et af byens torve. Der var adskillige gyros-retter på kortet, og vi valgte en ”small”, som viste sig at være enorm – den må være designet til folk, der har arbejdet hårdt en hel dag i marken.
Vi var trætte og sov godt, selvom det lille køleskab brummede luksuriøst hele natten.
Næste morgen fandt jeg en slags bager på byens hovedgade og købte et par butterdejsdimser som morgenmad. Ekspedienten talte ikke engelsk, så jeg valgte efter størrelse, og først senere fandt vi ud af, at det var pølse indbagt i butterdej.
Luksusbil i Spata
Fra Athen til Aalborg via København
Transporten til lufthavnen kom til tiden, og vi kom ret hurtigt igennem ved et bagage-drop, fordi vi havde trukket bagagemærker og boardingkort i en automat. Folk, der tjekkede ind ved en skranke, måtte vente meget længere tid.
Flyet til København nåede at skifte gate to gange og var kun en halv time forsinket, så vi havde godt 30 minutter til at nå forbindelsen til Aalborg. Den afgik fra gate E6, og der er saftsusemig langt ud, når man lander i B-fløjen, og der kun er en kort strækning med rullende fortov.
Da vi havde fået bagagen i Aalborg, var der en halv time til den næste bus, så vi tog en taxi hjem. Ferien var slut, og vi var for trætte til at være sparsommelige.
Det var alt i alt en god ferie på Leros, og vi regner med at vende tilbage næste år til endnu en sommerforlængelse og komfortable hverdage.
Vi har gode minder med hjem og også en flaske rødvin, som Apostolis forærede os den sidste aften.
Google Lens fortæller, at det er en Patoinos Mavrothiriko 2025 (Terre de l’Apocalypse), som er en rødvin fra Patmos lavet på den sjældne græske drue Mavrothiriko. Producentens hjemmeside.
Rødvin fra Patmos hvor Johannes fik sin åbenbaring
Den glæder jeg mig til at smage. God græsk vin er krydret solskin på flaske og den perfekte ledsager til mindepolering.
Næste planlagte rejse går til Malta i februar/marts, hvor vi skal nyde nogle komfortable hverdagsuger og tage forskud på foråret. Det er godt at være pensionist!
Relateret:
Velkommen hjem til efteråret.
Pyhh, din beskrivelse er vist meget betegnende for rejser med flere skift. Jeg ville virkelig ønske, at man kunne teleportere sig selv (og bagage) fra det ene sted til det andet på sådan cirka 20 nanosekunder. Jeg er bestemt ikke vild med transporttiden (medmindre John transporterer mig i bil, men det kan han ikke mere), så teleportation måtte en eller anden meget gerne opfinde, tak. Tænk, hvad det ikke også kunne have af ønskværdig indflydelse på klimakrisen!
Min erfaring med Booking.com er til gengæld bedre end din. Så misvisende en beskrivelse har vi heldigvis (endnu) ikke været ude for. Mon ikke de er ret interesserede i at vide, hvor forkert den er?
Du er godt vidende om græske vine. Mine erfaringer med disse er ikke specielt til den velsmagende side, men du har nok prøvet en del lokale vine, som er rigtig gode, men af samme årsag aldrig får lov til at forlade landet.
@Ellen
Tak 🙂
En beam-me-home-maskine ville bare være sagen! De lange rejser er udmattende. Jeg ved ikke præcis hvorfor, for det meste af tiden sidder man jo bare og venter. Det er nok mentalt.
Mit forhold til booking.com er ambivalent. Der var fx skandalen for et år eller to siden, hvor udlejerne måtte vente MEGET længe på at få deres penge. Jeg har skrevet en anmeldelse af værelset og lægger ikke fingre imellem.
Den græske produktion af kvalitetsvine på gamle græske druesorter er steget de sidste 10-20 år, men de fleste producenter er “små” og laver relativt små partier. Så vidt jeg husker fra hjemmesiden, produceres der kun 7.000 flasker af “vores” vin.
Græsk retsina, den med harpikssmag, er for entusiaster, men der laves rigtig gode rødvine om end altså i små partier.
Spændende med en lufthavnsjagt, der mindede om et orienteringsløb! Men sådan er det, når man rejser – de små bump på vejen ender tit som de bedste historier bagefter.
Nu mangler I bare at få testet vinen, inden Malta kalder. I Gerald Durrells bog ‘Min familie og andre dyr’ (familien tilbragte fem år på Korfu) siger broderen Larry (Lawrence Durrell) på et tidspunkt, at græsk vin smager, som om det er tappet direkte fra halspulsåren på en tvekønnet kamel. Forhåbentlig har har ikke ret!
Pensionistlivet er bestemt ikke kedeligt, bare man husker at holde lidt ferie mellem ferierne!
@Uffe
Den bemærkning fra arrogante Larry havde jeg glemt! Jeg har ikke smagt vin fra Korfu, men har kun gode erfaringer med kvalitetssvine lavet på gamle græske druesorter.
Og du har fuldstændig ret: Man skal huske at slappe af mellem ferierne!
Man kunne få det indtryk, at lufthavnshotellet i Spata var i samme stand som den viste bil. Jeg var for et syns skyld forbi booking.com, Spata, hvor de fleste emner ser rimeligt ud, men givet at stedet profiterer som ”lufthavnshotel”.
Omladningen i CPH Kastrup udenrigs versus indenrigs kan jeg absolut tænke mig til. Der var det godt, at Bentzen-parret havde samlet kræfter på Leros og kunne presse den stabile hvilepuls.
Og kalendermæssig når jeg lige at smage på Malta (uge 46/2026), inden Bentzen-parret med en imponerende maltesisk anciennitet invaderer de smukke Middelhavsøer på ny i febr. 2027. Sandelig om ikke Leros efter planen skal lægge jord til tur nr. 14 senere i 2027, medmindre uvelkomne begivenheder får Udenrigsministeriets rejsevejledning til at flage med rødt.
Tak for at læse med i rejsedagbogen og velkommen hjem til det danske klima og en pensionistvenlig lejlighed.
@Erik
Værelset i Spata var rent, men ringe, og stod slet ikke mål med beskrivelsen. Værst var dog løftebruddet mht. transfer fra lufthavnen – den slags tilgiver jeg ikke.
Mht. til Malta uge 46 er et godt råd at medbringe en form for lun fodbeklædning – på den årstid er der lidt fodkoldt (stengulv) i de ellers glimrende bungalows.
Leros får en chance mere i 2027, mens vi endnu (forhåbentlig) magter og orker den besværlige transport. Vi må også se, om den “tyrkiske invasion” er for meget af det gode.
Og tak for velkomsten, vejret er næsten alt for meget 😉