Rejsen hjem fra Leros var næsten gnidningsløs, og når jeg alligevel skriver om den, er det fordi bloggen også har en dagbogsfunktion.

Torsdag den 8. oktober var sidste dag på Leros, og vi fik sagt farvel til vores værtinde, Maria. Det var også farvel på strandcaféen og på Psaropoula, vores foretrukne taverne, der nu var gået i vintergear med kun én tjener ud over krofatter Apostolis.

Taxien hentede os kl. 6 fredag morgen og kørte til den lille lufthavn på Leros’ nordspids. Check in gik glat, om end en langhåret kat i en transportkasse jamrede ynkeligt, da den blev sat på kuffertbåndet. Det må også være traumatisk.

Der var næsten vindstille, og solen stod op, mens vi ventede. Propelbrumbassen lettede uden problemer og landede rettidigt i Athen.

Værelse i Spata

Vi havde booket et værelse i den lille by Spata, 20 kilometer fra Athen og få kilometer fra lufthavnen. Bare for en enkelt nat og mest for at have en ”buffer” mod aflysninger og forsinkelser. Det sker ikke så sjældent, at flyet fra Leros bliver aflyst eller forsinket pga. vejrforhold.

Aftalen var, at vi skulle ringe til udlejeren, når vi havde fået vores bagage, så ville han/hun komme efter et kvarters tid. Der gik 3 timer!

Værelset var lille, meget lille, og at kalde det et ”luxury room,” som de gør på booking.com, er i bedste fald en vittighed. Der booker jeg aldrig igen.

Men det lå forholdsvis centralt, og vi spiste gyros på et af byens torve. Der var adskillige gyros-retter på kortet, og vi valgte en ”small”, som viste sig at være enorm – den må være designet til folk, der har arbejdet hårdt en hel dag i marken.

Vi var trætte og sov godt, selvom det lille køleskab brummede luksuriøst hele natten.

Næste morgen fandt jeg en slags bager på byens hovedgade og købte et par butterdejsdimser som morgenmad. Ekspedienten talte ikke engelsk, så jeg valgte efter størrelse, og først senere fandt vi ud af, at det var pølse indbagt i butterdej.

Fra Athen til Aalborg via København

Transporten til lufthavnen kom til tiden, og vi kom ret hurtigt igennem ved et bagage-drop, fordi vi havde trukket bagagemærker og boardingkort i en automat. Folk, der tjekkede ind ved en skranke, måtte vente meget længere tid.

Flyet til København nåede at skifte gate to gange og var kun en halv time forsinket, så vi havde godt 30 minutter til at nå forbindelsen til Aalborg. Den afgik fra gate E6, og der er saftsusemig langt ud, når man lander i B-fløjen, og der kun er en kort strækning med rullende fortov.

Da vi havde fået bagagen i Aalborg, var der en halv time til den næste bus, så vi tog en taxi hjem. Ferien var slut, og vi var for trætte til at være sparsommelige.

Det var alt i alt en god ferie på Leros, og vi regner med at vende tilbage næste år til endnu en sommerforlængelse og komfortable hverdage.

Vi har gode minder med hjem og også en flaske rødvin, som Apostolis forærede os den sidste aften.

Google Lens fortæller, at det er en Patoinos Mavrothiriko 2025 (Terre de l’Apocalypse), som er en rødvin fra Patmos lavet på den sjældne græske drue Mavrothiriko. Producentens hjemmeside.

Den glæder jeg mig til at smage. God græsk vin er krydret solskin på flaske og den perfekte ledsager til mindepolering.

Næste planlagte rejse går til Malta i februar/marts, hvor vi skal nyde nogle komfortable hverdagsuger og tage forskud på foråret. Det er godt at være pensionist!