Vi har nu været på Leros nogle dage og nyder varmen, venligheden, det rolige tempo og den græske mad.

Rejsen til Leros

Det er lidt besværligt at komme til Leros. Vi valgte at tage til København fredag den 4. september og overnatte, inden vi lørdag fløj til Leros via Athen. Det gav også lige mulighed for at spise fransk på Le Pave (Gråbrødretorv), inden menuen skiftede til græsk mormormad.

Propelmaskinen landede til tiden kl. 18:30. Helle stillede sig op ved bagagebåndet, mens jeg gik uden for den lille lufthavnsbygning og kaprede en af de (for) få taxier. Det virkede også denne gang.

George og Maria tog imod ved smedejernslågen til Nikis Appartments. George sagde: ”Welcome home!”, og på en måde ér det som at komme hjem.

Lejligheden

Vi har en af de tre store lejligheder (stue, soveværelse og køjerum). Vi har egentlig ikke brug for køjerummet, men det tjener som garderobe, og de store lejligheder har hver sin store terrasse, som er i skygge til ved 5-tiden.

Fra terrassen er der udsigt til den gamle borg højt, højt oppe. Fra borgen kan man se næsten hele øen. Jeg tvivler dog på, at vi kommer derop i år – det er noget af en stroppetur med flere hundrede trappetrin.

Poolen er kun få skridt fra terrassen. Der er nu et reb omkring bassinet, og skilte siger: ”Pool is close”.

Der er noget nyt, bureaukratisk noget med børn og svømmebassiner, hvis der ikke er en livredder eller en voksen. Vi kan sagtens bade i poolen, og tager man skiltet bogstaveligt, står der jo heller ikke, at poolen er lukket. Den er blot close – tæt på, under en meter fra rebet!

Det er trettende gang, vi besøger Leros, og så vidt vi kan se, er der ikke sket det store siden sidste år. Bortset fra prisstigninger, selvfølgelig, men det er jo ikke et lokalt fænomen. Fx er en ouzo på strandcaféen steget med 50 cent, men det vælter ikke budgettet.

Dagens gang

Vi har for længst set øens turistattraktioner, og da vi skal være her en måneds tid, har vi ikke travlt. Det sætter sit præg på hverdagen.

Vi spadserer måske til Platanos (ca. 1 km) og får kaffe på torvet, eller vi går måske ned til strandcaféen i Panteli Bay og får kaffen med havudsigt.

Af og til skal der købes ind i supermarkedet i Platanos, og måske skal vi have et af bagerens gode brød til 1,5 euro. Tiden på terrassen bruges på strikketøj, sudoku, læsning og krydsord.

Det sker også, at vi bliver overmandet af træthed efter frokosten og må have en siesta.

Henunder aften går vi til strandcaféen i Panteli Bay og nyder en ouzo på stranden, mens solen går ned. Leros er ikke overrendt af turister, men på caféen hører man alligevel mange tungemål – også nogen vi ikke kan identificere.

I bugten ligger der yachter i flere størrelser, nogle med besætning, andre uden. Gummibåde sejler ind med herskaberne, som skal spise på en af restauranterne.

Når solen er gået ned lidt i otte, går vi som regel til Psaropoula, en taverne der serverer traditionel græsk mad. Apostolis, værten, byder velkommen med et “Kalispera – how are you?”

Sådan går tiden med både noget og ingenting. Vi slapper af og nyder det, det er hovedsagen. Trods den travle hverdag hernede får jeg måske tid til at skrive om flere indtryk. Vi får se – man skal jo passe på stress og den slags.