Psaropoula er vores foretrukne taverne på Leros. Dels serverer de god, traditionel græsk mad, dels er der ikke for langt, når vi skal vralte hjem.
Aften på Psaropoula
De andre taverner i Panteli Bay når (efter vores smag) ikke helt samme niveau, og de andre gode, som garanteret findes på øen, er længere væk fra hjemmet og kræver taxitransport.
Psaropoula har eksisteret siden 1962, så den havde allerede nogle år på bagen, da vi besøgte den for første gang i 2008.
Ifølge Google Translate betyder Psaropoula (Ψαροπούλα), ”fiskerkvinde”. Om det er nøjagtigt, ved jeg ikke, men et eller andet med fisk skal nok passe.
Her serveres mad, som vores mor ville have lavet den, hvis hun var græker. Gennem årene har menukortet fået lidt færre retter, men der er stadig en del at vælge mellem, og så kan man være heldig, at der er en dagens special som fx langtidsstegt ged i tomatsovs (krydret med bl.a. allehånde) eller citronkylling.
På denne årstid er der borde helt ned til strandkanten, men man kan også sidde længere oppe, hvor der er mere læ, og hvor parasoltaget giver en indbildt sikkerhed mod vildfarne byger.
Borde på stranden ved Psaropoula
Apostolis er krofatter, og fruen regerer myndigt og fyldigt i køkkenet. Apostolis er ingen ouzo-foragter, og det hænder, at hans stemme er lidt ulden, når han byder velkommen med sit: ”Kalispera – how are you?”.
Til at servere er der (for tiden) fem tjenere med et tydeligt hierarki. De yngste løber, når der er rigtig travlt, og det sker sågar, at Apostolis giver en hånd med.
Der er fyldt godt op med gæster, både turister og lokale, men det begynder at tynde ud, nu vi nærmer os oktober. Restauranten holder åbent hele året og ikke kun i turistsæsonen.
På et tidspunkt kommer der blæst og måske regn, så man ikke kan sidde på stranden og spise. Så rykker de borde indenfor og lever med, at der ikke er plads til så mange gæster.
Selskaber
Vi har ofte oplevet selskaber spise ”arrangeret” på Psaropoula. Det kan være alt fra Kretas husmoderforening til mindre (ikke græske) selskaber, hvor besøget er arrangeret af en guide. Jeg kan se de kulørte brochurer for mig: ”Oplev det traditionelle græske køkken, når det er bedst! Autentisk græsk stemning og gæstfrihed.”
Forleden var det en amerikansk bryllupsfest med 35-40 (amerikanske) gæster. Vi bemærkede en kvinde, som ikke spiste med, men som snakkede med både Apostolis og brudgommen.
Bryllupsfest – bruden i hvidt med pufærmer
Jeg er derfor ret sikker på, at spisningen var arrangeret af en ”event organizer” som fx. https://www.island-weddings.gr. Af en eller anden grund tvivler jeg på, at et amerikansk brudepar (eller deres forældre) selv kan finde ud af at arrangere begivenheden i så romantiske og logistisk krævende rammer med indbygget sprogforbistring. Sådan er jeg så fordomsfuld.
Medmindre bryllupsgæsterne selv har betalt fly og hotel, må festen have kostet en jetjager, og i så fald er det jo godt, at brudgommen er pilot (ja, vi kunne høre talerne).
Vi er kun to personer, så dét arrangement er nemmere at overskue. Vi kommer til at spise på Psaropoula flere gange, inden vi skal hjem fra denne langtidsferie. Det er ikke værst.
Det må være noget ganske særligt at kende en græsk restaurant så godt.
Det at kunne vralte hjem betyder ret meget, for taxier eller endnu værre: busser er ikke sjovt, når man bare vil hjem i seng, og det kun kan gå for langsomt.
@Ellen
Spot on, som vi siger på moderne dansk!
Det lyder som den helt rigtige form for langtidsferielogistik: Først vurderer man maden, derefter afstanden til hjemmet – og først derefter eventuelle kulinariske detaljer. At kunne vralte hjem uden taxi må trods alt tælle som en væsentlig del af restaurantoplevelsen.
Hvad angår det amerikanske bryllup, deler jeg din mistanke om event organizeren, men vigtigste må være brudens pufærmer, brudgommens flycertifikat foruden ouzoreserverne.
Forhåbentlig er den langtidsstegte ged barberet.
@Uffe
Hehe, ja der må prioriteres. Endnu har vi ikke fundet langtidsstegt pels i anretningen 😉
Jeg bruger DeepL som oversætter, da jeg synes, den er mere præcis end Google Translate og altid giver mulighed for at vælge den kontekst, oversættelsen skal indgå i: https://www.deepl.com/en/translator
Når jeg beder den oversætte “Ψαροπούλα” får jeg “Fiskepige”.
Dejligt spisested! Jeg har endnu ikke spist morgenmad, men er klar til at skifte den ud med langtidsstegt ged i tomatsovs (krydret med bl.a. allehånde) .
Fortsæt nyderiet på Leros.
@Hanne
Tak for linket, som jeg bestemt vil afprøve – “fiskepige” lyder bedre.
Langtidsstegt ged kan man spise når som helst!
Ingen – og her menes i-n-g-e-n – der er fast læser på denne mangeårige kvalitetsblog, vil være i tvivl om blogejerens let skjulte kulinariske begejstring. Dette kobles så sammen med et efterhånden erfarent rejsepensum især i Italien og in casu Grækenland.
Denne gang tages vi med på en fortovsrestaurant ved Panteli Bay på Leros. Af naturlige grunde kan denne kommentator ikke smage på maden, men kan så med stor fornøjelse nyde de aften-stemning-indrammede illustrationer, der faktisk ville være fortrinlige som bagtæppe og mageligt grydeklare til en professionel poster/webopsætning, som det græske eventmanagement kan anvende.
En skjult fornemmelse af, at det godt kunne betale sig for Psaropoula at implementere et 10-turs klippekort koncept (10 tur er gratis) til det kulinarisk erfarne danske par.
@Erik
For at opretholde livet må man spise, og det må gerne være lige så fornøjeligt som livet 🙂 Der er også en god bid kultur i det, man spiser, og ikke mindst hvordan måltidet udleves som en social begivenhed.
Apostolis gør det ikke i 10-turskort, men ikke sjældent lander der et par ouzo på bordet uden beregning, og det er en del af den græske kultur, at ouzo kan man drikke til alt 😉