Tag-arkiv: Græsk mad

Psaropoula, en taverne på Leros

Psaropoula er vores foretrukne taverne på Leros. Dels serverer de god, traditionel græsk mad, dels er der ikke for langt, når vi skal vralte hjem.

Aften på Psaropoula

Aften på Psaropoula

De andre taverner i Panteli Bay når (efter vores smag) ikke helt samme niveau, og de andre gode, som garanteret findes på øen, er længere væk fra hjemmet og kræver taxitransport.

Psaropoula har eksisteret siden 1962, så den havde allerede nogle år på bagen, da vi besøgte den for første gang i 2008.

Ifølge Google Translate betyder Psaropoula (Ψαροπούλα), ”fiskerkvinde”. Om det er nøjagtigt, ved jeg ikke, men et eller andet med fisk skal nok passe.

Her serveres mad, som vores mor ville have lavet den, hvis hun var græker. Gennem årene har menukortet fået lidt færre retter, men der er stadig en del at vælge mellem, og så kan man være heldig, at der er en dagens special som fx langtidsstegt ged i tomatsovs (krydret med bl.a. allehånde) eller citronkylling.

Læs resten →

Musikaften hos Costa

Vi var til musikaften på restaurant hos Costa i Aalborg i går. God græsk mad og 60/70’er rock med The Souvlaki Brothers.

Nogle gange om året inviterer Costa stamgæster til rock-galla på sin restaurant, og så kan man få god græsk mad ved samme lejlighed. The Souvlaki Brothers spillede numre af Elvis, Creedence, Eagles, Beatles og mange flere.

Det var super, og jeg følte mig mindst 30 år yngre.

Vækkeuret i morges skabte balance i dét regnskab.

Græsk mad på Leros, Kalymnos og Telendos

Vi spiste rigtig godt på vores ferie til Leros og Kalymnos. Her noget om de restauranter, vi foretrak, og beskrivelser og billeder af lækker græsk mad, som kalder på mundvandet.

Især de langtidsstegte retter var super – lammeskank og ged så mørt at det faldt fra benene ved tankens kraft. Måltidet får unægtelig også en ekstra dimension, når det kan indtages udendørs i den lune aften med udsigt over havet og bølgernes bløde brusen som baggrundsmusik.

Panteli Bay

Panteli Bay

Eneste minus var, at man flere steder tror, at turister kun kan spise pommes frites og ikke “rigtige” kartofler. Så skærer de deres egne pommes frites og steger dem slatne i olie. Måske er olien for kold, eller måske kender de ikke fiffet med det dobbelte oliebad – jeg ved det ikke.

Taverna Psaropoula i Panteli

Læs resten →