Tag-arkiv: Ferie

Ferieforlængelse og hjemme igen

Ferien på Leros blev forlænget en dag grundet flyvefjendsk vind, og da vi kom hjem, var der nok at gøre.

Katte på Leros

Det blæste ikke så voldsomt lørdag den 26. september, vel kun 6-7 m/s, men vinden var i det værst tænkelige hjørne, nemlig det der giver stødvis medvind.

Flyet har kun én vej. Det er ud over havet, der lettes i sidste øjeblik, og medvind løfter ikke. Kort fortalt kom lidt over halvdelen af passagererne med, og det var uden bagage.

Vi og 15 andre stod tilbage, da døren blev låst. Der var nogen tumult, og især en mand på min alder flippede ud. Selvom flyet var lettet, råbte han op, som var han den vigtigste person på planeten, han skulle videre til Geneve, det var hans fødselsdag, og hvad ved jeg.

Læs resten

En dag i det græske smørhul

Scenen er Leros, en lille græsk ø nord for Kos og nær Tyrkiet. Handlingen er ferie, hvis handling ellers er det rigtige ord.

Det græske flag

Det græske flag over et hus i Agia Marina

Formiddagsturen går til nabobyen Agia Marina. Her lægger de mindre færger til, store skibe bruger havnen i Lakki. Agia Marina er også hjemby for nogle få fiskefartøjer.

Følger man kystvejen længere ud, kommer man til turistområdet Alinda, men det er ikke på programmet.

Turen går først op til Platanos’ torv og derfra stejlt ned til Agia Marina. I alt knap 2 km. Det er samme rute hjemad, men med stigningen er den tur meget længere.

På vej til Agia Marina

På vej til Agia Marina

Caféer og konflikt

Læs resten

Den græske skolelærerinde

Vores nabo her på Leros er en ung, græsk kvinde. Hun er skolelærer, fortæller vores værtinde uopfordret. Gad vide, hvad hun fortæller om os?

Sommerhat

Skolerne skulle starte mandag den 7. september, men da det græske smittetal begyndte at stige, besluttede myndighederne at udskyde det en uge. Naboens ophold må derfor være en indskydelse.

Jeg tror, hun går ud om morgenen, mens vi sidder på terrassen på husets bagside, for jeg hører hende ikke.

Hun vender tilbage ved middagstid. Måske er der blevet for varmt på stranden, eller hvor hun ellers holder til; måske rækker budgettet ikke til at spise frokost ude.

Når hun kommer hjem, sidder vi gerne på husets skyggeside, dvs. ved lejlighedens indgangsdør, og hun hilser med et lidt genert ”Hi”.

Vi kvitterer med et ”Hi”. Jeg kigger op fra bogen og ser kun et glimt, hun låser sig hurtigt ind. Elegant brun sommerkjole med hvidt mønster, caffelatte-hud og langt sort hår.

Vistnok. Min iagttagelsesevne starter langsomt, når tankerne er optaget andetsteds.

Der er ikke decideret lydt i huset, men jeg kan høre, at hun taler i telefon. Hun holder sig inde i lejligheden og taler i timevis. Til ud på eftermiddagen. Non stop. Det gentager sig hver dag.

Stemmeføringen er lav, og selv hvis jeg kunne væsentligt mere græsk end ”efcharisto” (tak) og ”ouzo”, ville jeg ikke kunne høre, hvad der bliver sagt. Men telefonsnak er det, derom ingen tvivl.

Det er vel ensomt at være alene på ferie.

Jeg hører badeværelseslyde fredag morgen og derefter intet. Hun er nok rejst hjem, mens vi var på formiddagstur. Hjem til tavlen, katederet, ungerne.

Var sommerhatten virkelig eller blot en romantisk fantasi?

Relateret:

/Eric