Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Hamrende godt

Det er hamrende godt at være på efterløn, og jeg har skiftet den elendige, trådløse dørklokke ud med en dørhammer, der virker.

DørhammerJeg har længe sagt, at jeg er designet til at holde ferie, og det passer. Nu kan jeg tilføje, at jeg også er designet til efterløn – jeg har det hamrende godt!

Jeg nyder friheden til at kunne gøre det, jeg har lyst til, og det, jeg får lyst til at gøre, fordi jeg kan.

Fx tage bussen til centrum uden bestemt ærinde og gå på Café Klostertorvet, bestille en dobbelt espresso og tærte, og så blive spurgt om det skal være chokolade-, nødde- eller æbletærte?

Da blev jeg stum og filosofisk til mode i måske to sekunder. Livet byder på mange svære valg; den ene korsvej efter den anden. Bagefter skulle jeg vælge mellem vaniljecreme og flødeskum.

Caféens tjenere er unge, venlige og høflige. Jeg sætter stor pris på høflighed, høflighed forebygger konflikter. Tænk, hvor anderledes verden ville være, hvis fx Trump var høflig.

Læs resten

Fra nytårets frontzone

Minireportage om gårsdagens borgerkrig, feltrationerne, kattens kvaler m.m.

Der var spredte gadekampe det meste af dagen, men om eftermiddagen var det mest snigskytter, man hørte, og katten tog det forholdsvis roligt.

Da vi startede på tilberedningen af feltrationerne, var det med lidt nervøsitet, for vandtrykket var faldet drastisk, og det kun piblede ud af kamphanen.

Når den slags sker, slår det en, hvor skrøbelig civilisationen er.

Måske var pumpestationen blevet angrebet, men i så fald må vandværket have generobret den efter en times tid, for da kom der til vores lettelse igen fuldt tryk på.

Feltrationerne

Læs resten

Nytår 2018

Jeg har demonteret postkassen, for snart begynder en del af befolkningen målrettet at drikke sig fra forstanden.

Godt nytårRisikoen for sprængning var nok beskeden, men nogen synes fx, at det er vanvittig morsomt at komme barberskum i postkasser, så jeg gør mit til, at de får en kedelig aften.

Vi fejrer nytåret i stille tresomhed, os og så katten. Så stille det nu kan være, når granvoksne mænd med forstandstab starter de årlige krigshandlinger, og katten forskræmt kryber sammen på kældertrappens øverste trin.

Menuen, mens der endnu er en slags våbenhvile, er tunmousse til forret og lammekrone til hovedret. Hertil en af de gode vine som var en del af kollegaernes afskedsgave. Derefter ost eller is, hvis der er plads.

Helle siger, at selvom man er mæt, er der plads i dessertmaven, men jeg har en underbygget mistanke om, at min anatomi er anderledes.

En særlig dag

Læs resten