Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Så er det fruens tur til efterløn

Så er det officielt: Helle går på efterløn pr. 1. oktober. Med restferie og det løse bliver det til jobstop ultimo august.

Hængekøje

Sådan bliver det nok den første tid

Jeg krummer normalt tæer, når journalister stiller spørgsmål som:

”Er det det bedste/værste, du har oplevet?”

Men i går spurgte jeg alligevel Helle, hvad hun glæder sig mest til. Hun svarede, at det nok er at få mere overskud.

Og det kan jeg genkende, for jeg har afgjort fået mere overskud, siden jeg gik på efterløn. Det er også overskud til at være glad – sådan i bred forstand.

Ens arbejde kan være nok så godt og interessant, men den energi, man bruger på jobbet, kan ikke genbruges, og med alderen får de fleste det som et genopladeligt batteri, der rummer mindre og mindre strøm.

Læs resten

Tak Skat

Jeg skal have skat tilbage. Det klager jeg ikke over, men det undrer mig, at Skat ikke kan løse en ligning med én ubekendt, nemlig skatten.

Sparegris

Alle elementer i ligningen undtaget skatten var Skat bekendt. De vidste præcis, hvor meget jeg får i efterløn, de kendte mit fagforeningskontingent osv., så det burde ikke være svært.

Okay, de vidste ikke på forhånd, at der ville komme servicefradrag (haveservice), og der var også en ubetydeligt lavere renteindtægt end forventet, men selv når jeg piller de to elementer ud af ligningen, er regnefejlen på mindst 10.000 kr.

Jeg kunne forstå det, hvis beregningen involverede kvantefysik eller en overskridelse af lysets tilladte hastighed, men det gør den ikke – det er helt simpel købmandsregning.

Læs resten

Coronastilhed

Pandemien fylder meget, ikke mindst i mediebilledet. Det er en underlig tid med savn og afsavn.

Ikke alle lider i stilhed. Formørkede Mænd og kvinder demonstrerer for ubegrænset frihed til at smitte andre, og velsagtens for at vinde sympati affyrer de kanonslag, øver hærværk og kaster ting mod politiet.

Befolkningens store flertal lider dog relativt stille. Jeg lider kun lidt, men mange dages stilhed på bloggen er et udmærket billede af, hvad jeg oplever.

Sidste uges sociale højdepunkt var et besøg hos tandlægen. Selskab er ikke værst, men jeg satte alligevel pris på, at besøget begrænsede sig til undersøgelse og tandrensning.

Jeg vantrives ikke som semi-enspænder; jeg har jo fruens selskab, når hun ikke er på arbejde. Jeg er også for længst over festabealderen, så min ungdom er ikke forspildt, fordi man har aflyst happy hour i Jomfru Ane Gade og senfølgerne dagen efter.

Skulle jeg få en snert af sociale abstinenser, mens Helle er på arbejde, snakker jeg lidt med katten. Jeg overvejede kort at lære ham italiensk, for når han kan sige ”miao”, kan han vel også sige ”ciao”; men han er vist ikke motiveret.

Katten Tot

Otium og frihed

Læs resten