Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Om plejer, pandemi og de antivakse

Hvor længe skal man egentlig gøre noget anderledes, før det bliver til noget, man plejer at gøre?

Skilt ved busstoppested

Skilt ved busstoppested smurt ind i barberskum og toiletpapir

Jeg spadserer en formiddagstur den 1. januar. Himlen er grå, der er vindstille. Det har ikke regnet, men jorden er våd. Det må være disen.

Gader og fortove flyder med brugt fyrværkeri, som de plejer efter nytårsaften. På hækkene hænger guirlander af toiletpapir, der er barberskum på skilte og forhaveplanter.

Der er næsten ingen trafik. Jeg møder nogle få hundeluftere, men kun hundene viser entusiasme.

Vi fejrede nytårsaften alene to, som vi plejer. Engang var dagen til fest og ballade, men det har ikke været plejer i mange år. Hovedretten denne nytårsaften var oksefilet, og for min skyld kunne en rød Barolo godt blive til plejer.

Katten fejrede ikke nytåret. Han gemte sig under kældertrappen, som han plejer, når krigen bryder ud. End ikke oksefilet kunne lokke.

Det meste er, som det plejer at være, men pga. pandemien er der undtagelser. ”Hvornår bliver tingene mon normale?” spørger folk igen og igen.

Læs resten

Da coronapasset meldte pas

Vi fik tredje stik lørdag og lå brak søndag med de almindelige bivirkninger som feber, træthed, ømhed osv. Det var som forventet.

Coronapas

Vi kendte jo turen fra 2. stik og havde sørget for, at vi fx ikke skulle købe ind. Vi lå bare underdrejet, til det drev over, og en dags ubehag er billigt sluppet for den ekstra beskyttelse.

Samme dag dukkede vaccinationen op i mit coronapas, men ikke i Helles, og det var heller ikke at se på sundhed.dk.

Vaccinationen havde vi fået hos min læge, så vi tænkte, at informationen måske først skulle en omvej forbi Helles læge, men da stikket stadig var usynligt tirsdag, ringede Helle til mit lægehus.

Læs resten

Mens vi venter på stikket

Vi fandt den perfekte balance mellem arbejde og fritid, da vi gik på efterløn. At jeg så har ventetid på vaccinetid, må jeg leve med.

Hængekøje

Den sidste måned har jeg tilbragt det meste af tiden i lænestolen, motiveret af iskias i venstre ben og balle. Lænestolen byder ikke på mange oplevelser, og det forklarer den lave aktivitet på bloggen.

Det har ganske vist været en lænestolsoplevelse at følge VM-matchen i skak, hvor partierne starter 13:30 dansk tid; men det er ikke rigtig blogstof, for min eneste personlige vinkel er nogle tabspartier til verdensmesterens danske træner, Peter Heine Nielsen.

Heldigvis er iskiassen på retur, jeg humper kun, når jeg går, og den forsvinder forhåbentlig helt, når år 2021 er omme.

Folkepension

Læs resten