Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Pianisten og skybruddet

Om en pianospillers slag under det musikalske mavebælte og om skybrud.

Piano

Meteorologerne har varslet syndflod, så tørvejret her til morgen overrasker mig. Jeg overvejer ganske kort, om jeg skal gå en tur med paraplyen, men vælger beslutsomt terrassen.

Her er ganske lunt, og med en fleecetrøje og et tæppe går det fint. Den bærbare og kryds og tværs er inden for rækkevidde.

Der er stille – øh, VAR stille, for nu spiller hun klaver igen. Ja, jeg ved ikke, om det er en hende, men det har jeg besluttet. Om der ligger fordomme til grund, røber jeg ikke.

Hun har øvet det samme, forbandede stykke i mere end to uger, og det lyder skrækkeligt. OK, den røde gummibåd for fuld udblæsning ville nok være værre, men klaveret er max 100 meter væk.

Hendes øvelser gør absolut ingen mester, der er intet fremskridt at spore overhovedet.

Læs resten

Spildt tid tørrer man ikke op

Den tid, man spilder, kan ikke tørres op. Den er nemlig væk, gået, og pyt med hvor den gik hen.

Timeglas

Efter godt halvandet år på efterløn har mit forhold til tid ændret sig, og det er vel ikke så underligt, for nu har jeg fritid på fuld tid.

”Vores tid” er fælleseje, men vi har også hver vores helt private tid. Nogen, der ser min bugnende tidslomme, vil nok sige, at jeg har fået mere end godt er, når jeg nu ikke gør min borgerpligt og arbejder, til jeg segner.

Den herskende tidsånd tolererer nemlig ikke skæv tidsfordeling. Tid er kostbar, tid er penge, og når jeg har så rigeligt og ikke bruger den til noget fornuftigt, spilder jeg den per definition og burde betale en tidsregning eller idømmes en tidsbegrænsning.

For min skyld kan tidsånden godt gå igen, jeg bad den ikke komme. Den overser også det faktum, at jeg er arbejdstidløs, men lad det nu ligge.

Læs resten

Fred og gru på terrassen

Her på terrassen er der fred og ingen fare, men gruen er kun sekunder væk.

Mågen Mogens går platfodet rundt på plænen og tjekker, om småfuglene har overset et valset havregryn. Mogens er sølvmåge og stamgæst.

Mågen letter

Mågen letter

I starten kunne jeg drive ham på flugt ved at vifte med en arm, men nu skal jeg op og gå nogle truende skridt, før han letter. Han vender tilbage, når jeg har sat mig, så det er ikke umagen værd.

Det blæser fra vest, men dette er Nordjylland, og terrassen er i læ. Med en trøje og et tæppe på er det ikke for koldt.

Jeg rækker ud efter krydsordshæftet. ”God grund” må være ”alibi”. Når man har stirret sig blind, hjælper det med en pause.

Nu får skagboerne også en pause. ”Hellerup-ugen” er slut, og de sikkert vel opdragede uopdragne unge er draget hjem. Vi må håbe, at adspredelserne kun spredte nattelarm.

Læs resten