Tag-arkiv: Mellieha Holiday Centre

Ufrivilligt fodbad på Malta

Ferielivet på Malta går sin stille gang, men i dag var der dramatik, da vandvarmeren sprang læk, så gulvet sejlede i vand.

Vi gik til centeret ved 10-tiden. Her nød vi en kop kaffe i solen på terrassen foran Hansen Gastro Bar med udsigt til Mielleha by.

Mexicos sol

Mexicos sol

En flok ældre kvinder nød varmen og sludrede på sjællandsk om fortid og nutid. En kat tog solbad, men fik det for varmt og søgte skygge. Efter et besøg i supermarkedet gik vi hjem lidt i 11.

Jeg satte mig på sofaen i stuen for at tage skoene af og opdagede så, at gulvet SEJLEDE. Helle gik efter den pladrende lyd og fandt ud af, at det var vandvarmeren, der lækkede. Ja ikke bare lækkede, det fossede ud.

Læs resten

Malta 2025

Vi er på Malta, og vejret er strålende med sol og svag vind. Fuglene kvidrer, og livet er bare herligt!

Gårdhaven

Vores gårdhave på Malta

Optakt

Fredag den 14. februar tog vi toget til København, hvor vi skulle overnatte inden afgangen til Malta.

Restaurant Amalfi

Under de omstændigheder plejer vi at spise på Le Pavé på Gråbrødretorv, men da jeg i (normalt) god tid ville reservere bord, var alt optaget.

Det undrede mig såre, indtil det dæmrede, at amerikansk konsumkultur i romantisk forklædning har indtaget Danmark med Valentine’s Day den 14. februar.

I stedet reserverede jeg bord på den italienske restaurant Amalfi, som også ligger på Gråbrødretorv i spadsereafstand fra Nørreport.

Det var en lala-oplevelse. For mange for små borde på for lidt plads. Madoplevelsen var blandet. Det bedste var ostene, vi fik til dessert. Sikkert fordi de ikke var tilberedte, sagde Helle med snert.

Vi vender ikke tilbage.

Rejsen

Læs resten

Hjem fra Malta 2024

Så er vi kommet hjem efter tre ugers ferie på Malta. Knoglerne tøede op, og snuen fordampede – det var ikke værst.

Figenkaktus

Figenkaktus

Det var faktisk tre gode uger. Det regnede et par dage, men ellers var vejret rigtig godt uden at blive sommer-ulidelig-hedt.

Der skete ikke det store, det var helt bevidst. Som ferien formede sig for os, var det som at være i sommerhus med få minutters gang til restaurant, bar og supermarked.

Maltas historie er meget spændende, og er man førstegangsbesøgende, vil jeg afgjort anbefale et besøg i hovedstaden Valletta, fæstningsbyen som blev anlagt af Johanitterordenen, da den regerede øen.

Læs resten