Kategoriarkiv: Politik

Skolegårdsbøllen præsident igen

Så blev skolegårdsbøllen indsat som præsident, og mobningen er begyndt. Vi kan se frem til fire år med kaos og måske handelskrig og recession.

Donald Trump

Foto fra Wkipedia

Jeg kunne ikke finde på at sige, at cirka halvdelen af USA’s vælgere er uoplyste eller dumme, men overfladisk ser det unægtelig sådan ud.

Listen over Trumps dumheder er ellers lang, og den toppes ikke af udsagn om, at vindmøller driver hvalerne til vanvid, at elvarme giver kløe, eller at man kunne injicere blegemiddel mod covid. Den toppes heller ikke af hans utallige løgne og generelle uvidenhed.

Læs resten

Trumpetens sidste trut?

Trump rammes af retssager på stribe, og nu er der snak om, at den amerikanske forfatning forhindrer ham i at stille op til præsidentvalget.

Trumps forbryderbillede

Sommerens bagholdsbyger har betydet, at vi har tilbragt megen tid på den overdækkede terrasse. Her sker der ikke meget, men man skal bare åbne browseren for at høre om katastrofer som kæmpehagl, dræbende hede, skovbrande, oversvømmelser, krig og hvad ved jeg.

Midt i ulykkernes parade har det dog været et lyspunkt, at ekspræsident Trump tiltales i den ene retssag efter den anden. Jeg følger normalt ikke meget med i amerikansk politik, dertil er den for vanvittig, men Trump er en slyngel, og det glæder min retfærdighedssans, at han nu stilles til regnskab.

Læs resten

Fravalg af valgkamp

Jeg havde ikke set fjernsyn i en måned, da jeg tændte onsdag for at høre statsministeren bekræfte, at hun ville udskrive valg.

Nu er valgkampen så i gang, og det er en glimrende grund til at holde fjernsynet slukket en måned mere.

Jeg kan nemlig ikke udstå valgkampe med deres personfnidder, løsagtige påstande og kvalmende floskler. Og jeg gider heller ikke høre et ord mere om mink.

Desværre kan man ikke undgå valgkampen helt, for den gennemsyrer de danske medier i en grad, så man konstant skal frasortere, når man søger nyheder med substans.

Dæmonisering

Manipuleret Mette

Viralt billede, ophavsret ukendt – kopieret fra pov.international

Én ting, jeg ikke fik frasorteret, var dog Kristian Pihl Lorentzens brug af et manipuleret billede, hvor Mette Frederiksen ligner Nordkoreas diktator, Kim Jong-un (omtale et stykke nede på denne side).

Læs resten