Tag-arkiv: Ferie

Et sted vi holder af – Siracusa

I 2008 var vi på charterrejse til Sicilien, og en udflugt førte os til Siracusas gamle by. Det var kærlighed ved første blik.

Dengang vidste vi ikke, at det er nemt at tage toget fra Giardini Naxos, så vi valgte en bustur arrangeret af charterselskabet.

Den var halvdyr, og den unge guide ævlede non stop, men da vi havde 1½ time på egen hånd i Siracusas gamle by, følte vi os straks hjemme; det var kærlighed ved første blik.

Prægtige palazzi i værdigt forfald, krogede gader, gyder, piazzaer, porte – byen oser af historie og atmosfære. Den gamle by ligger på en forholdsvis lille ø, og det giver en slags intimitet.

Port i Siracusa

Den er ikke storslået som Venedig, den er mere luvslidt, men til gengæld er den meget ældre. Grækere grundlagde byen i 734 før vor tid, og den var en stormagt, længe før Rom førte sig frem. Siracusa var fx med til at banke Athen i den peloponnesiske krig.

Som en af mange historiske detaljer kan nævnes, at domkirkens søjler er fra et græsk tempel, som stod samme sted. Her kan man helt bogstaveligt føle historien.

Læs resten

En behagelig overraskelse

I starten af marts sendte Feriepengeinfo en behagelig besked, nemlig at jeg har 24,96 feriedage samt en net sum feriepenge til gode.

SparegrisSelvfølgelig har jeg det, jeg arbejdede jo hele 2018, og kalenderåret er (snart var) jo opsparingsåret. Jeg havde bare ikke skænket det en tanke. Overhovedet ikke.

Jeg ved ikke hvorfor, men måske fordi det er lidt absurd at holde ”rigtig” ferie, når man er på efterløn og har lagt arbejdslivet bag sig.

Jeg ringede til A-kassen. Jo, den var god nok; jeg skulle bare fortælle dem, hvornår jeg ønskede at holde ferien, så ville feriepengene blive modregnet i efterlønnen på dag for dag-basis (altså ikke krone for krone).

A-kassen bekræftede skriftligt, at jeg holder 25 dages ferie startende 1. maj, og derpå kørte jeg med digitalt hjulspin forbi borger.dk og bad om at få pengene udbetalt.

Det får jeg så nu og ikke som forventet først til maj. Det er da helt usædvanligt, at man ikke holder på pengene til sidste sekund; også det er en behagelig overraskelse.

Efter skat og modregning er restbeløbet mere end dobbelt så stort som den efterløn, der modregnes. Jeg ved ikke lige nu, hvordan vi skal forsøde tilværelsen, men hvor der er en vilje, er der en vej.

Det bliver første og sidste gang, jeg holder ferie uden at have fri fra noget. Det var godt, at Feriepengeinfo havde styr på det, når jeg ikke selv havde – fjols!

Tilværelsen har bestemt sine lyse sider.

P.S.
Tiggerbreve og investeringsforslag afvises blankt.

/Eric

Hjem fra Leros

Ugen igennem har vejrudsigten ændret sig mange gange. Vi var nervøse for at blæse inde på Leros, men flyet fløj, og af sted kom vi.

Helle med killing

Det var gode dage på Leros, og vi fik os en lille veninde.

En cyklonagtig storm, som grækerne har døbt Zorba, havde ugen igennem truet med at lade os strande på Leros, men vejret var smukt lørdag morgen, da vi lettede.

Det ændrede sig, da vi nærmede os Athen. Vi kom ind i et tykt lag grå skyer, og den lille propelmaskine hoppede og faldt, som fløj den på trampolinbenzin.

Den sommerklædte kvinde på den anden side af midtergangen var rædselsslagen.

Da vi kom under skyerne, kunne man se, at det havde regnet meget, men der var tørvejr, da vi landede. Det ændrede sig siden til massiv regn. Zorba havde nået Athen.

Den forsvundne bagage

Det plejer at gå hurtigt med at få bagagen, det er jo et lille fly, men ikke denne gang, og det var godt, at vi havde god tid før rejsens andet ben, Athen – München.

Der var vel omkring 25 passagerer, hvoraf ca. 10 havde indtjekket bagage. Vi ventede en time, til vores fly forsvandt fra skærmens oversigt. Ingen havde fået deres bagage.

Læs resten