Tag-arkiv: Ferie

En vindblæst onsdag på Leros

Dagbogsnoter fra en vindblæst onsdag på Leros.

Efter en blæsende tirsdag var det løjet noget af onsdag morgen. Så meget, at vi fik formiddagskaffe på torvet i Platanos. Den søde servitrice havde fri, og der måtte to unge mænd til at passe butikken.

Ved bageren købte vi et traditionelt brød for en euro. Jeg har sympati for lave priser og differentieret moms, og skorpen er en krummebordbombe, når den får kniven.

Det blæste alt for meget til at sidde på terrassen, så vi sad inde med døren åben. Vinden var næsten lige på. Jeg prøvede husets anden side, og der var ganske rigtigt mere læ, men alt for varmt i den direkte sol.

Blæsten tog til i styrke igen, og ved halvsyvtiden iførte vi os bagagens varmeste tøj og satte kurs mod Panteli Bay.

Læs resten

Ferieliv på Leros

Det er søndag, endnu en uge er gået på Leros. I morges ringede kirkeklokkerne, som var der piratangreb, men nu ringer de kun en gang imellem. Bedeslag, hedder det vist.

Kirke i Platanos

Hanerne galer som på hverdage, og en kattekilling i nærheden piber, indtil mormis kommer.

Hele ferien har der været sol og høj himmel. Varmt, men ikke for varmt, medmindre man laver noget strabadserende i middagsstunden, og det bør man ikke gøre.

Ifølge vejrprofeterne er det slut onsdag eller torsdag, hvor der kommer strid blæst og regn. Det tager vi, som det kommer, hvad ellers? Så er vi akklimatiserede, til vi skal hjem.

Dagene går deres stille gang. Vi spadserer formiddagsture i det gamle Platanos, til supermarkedet, torvet eller nabobyen Agia Marina.

Agia Marina

Her ligger et par turbåde og nogle fiskekuttere. Vi skal ikke på tur; træbænkene ser radbrækkende ud, og det er så som så med solsejl.

Havnen i Agia Marina

Nej, så er der mageligere på caféen, hvor vi sætter os og glor. Fiskere bøder garn med tæerne til hjælp, og folk venter på katamaranen, der bebuder sin ankomst ved 11-tiden med et langt trut i hornet.

Den drejer på en tallerken og vender rumpen mod kajen. Passagerer går i land, og nye går ombord, hvorefter færgen sejler videre til den næste ø. Hele operationen tager mindre end 5 minutter. Hurtigt og effektivt.

Læs resten

Ro og genkendelse

Der var usædvanligt mange gæster på Nikis, da vi kom til Leros, og en usædvanlig stor del var danskere.

I hvert fald for september. Jeg ved ikke, hvordan det er i skolernes sommerferie.

Blomst

Med lejligheder og terrasser tæt på hinanden kan det ikke undgå at påvirke lydbilledet. Nogle formår at være diskrete, mens volumenkontrol er ukendt for andre.

Der er også ham, der ikke kan pudse næse for lav udblæsning, men må trompetere som en hanelefant. Det må være hårdt.

Som fluen på væggen hører man om andres liv og opdager, hvor lidt man ved om ting, der optager andre. Fx ved jeg nu en del mere om kvaliteten af forskellige campingpladser i Midtjylland samt damefrisører nær Knippelsbro.

Men pø om pø er de fleste rejst, og nu bor der kun os, en enlig kvinde af ukendt nationalitet og to græske håndværkere, der må være på særlig mission fra fastlandet. Roen har sænket sig.

Vi har nu været her i knap to uger og høster frugten af ikke at lave noget særligt: Fred i sindet. Det er i sig selv afslappende at være et sted i længere tid, for så er der intet tidspres for pinedød at opleve noget i en ruf.

Strejftog i labyrinten

Læs resten