Tag-arkiv: Fly

Hjem fra Leros 2026

Rejsen hjem fra Leros var næsten gnidningsløs, og når jeg alligevel skriver om den, er det fordi bloggen også har en dagbogsfunktion.

Torsdag den 8. oktober var sidste dag på Leros, og vi fik sagt farvel til vores værtinde, Maria. Det var også farvel på strandcaféen og på Psaropoula, vores foretrukne taverne, der nu var gået i vintergear med kun én tjener ud over krofatter Apostolis.

Octopus Stifado

Octopus Stifado – blæksprutte i vinsauce

Taxien hentede os kl. 6 fredag morgen og kørte til den lille lufthavn på Leros’ nordspids. Check in gik glat, om end en langhåret kat i en transportkasse jamrede ynkeligt, da den blev sat på kuffertbåndet. Det må også være traumatisk.

Der var næsten vindstille, og solen stod op, mens vi ventede. Propelbrumbassen lettede uden problemer og landede rettidigt i Athen.

Propelflyet

Propelflyet der fløj os til Athen

Værelse i Spata

Læs resten →

Ufrivillig ferieforlængelse på Leros

Et aflyst fly har givet os ferieforlængelse på den græske ø Leros.

I dag skulle vi flyve til Athen og derfra til København og Aalborg. Vi blev dog noget skeptiske, da vi stod op 06:30, for det blæste meget kraftigt, og de små propelmaskiner er ret følsomme.

Nikis Studios

Nikis Studios.Vi bor i stuelejligheden længst tilhøjre.

Taxichaufføren der hentede os kl. 08:30 fortalte, at samme morgen var brændingen skyllet op på kystvejen. Siden havde vinden dog lagt sig noget, så han mente, at vi nok kom afsted.

Passagererne fik tjekket ind, og så forlød det, at flyet fra Athen (det fly som skulle flyve retur) var forsinket 40 minutter.

Et øjeblik efter fik jeg en mail, som fortalte, at afgangen var udskudt fra 10:10 til 11:50.

Aflysning

Læs resten →

Hjem fra Leros 2024

Turen hjem fra Leros tog to dage, fordi SAS aflyste vores fly fra Athen og flyttede det fra mandag til tirsdag.

Afsked med Leros

Afsked med Leros

Værelse i Athen (Spatá)

Det ville koste at ombooke flyet (Olympic Air) fra Leros til Athen, så i stedet bookede jeg et værelse i Spatá, 6 kilometer fra Athens lufthavn.

Der har vi overnattet før og været tilfredse. Denne gang ringede jeg direkte til udlejeren i stedet for at bruge booking.com. Skandalen i 2023 med deres manglende betaling til tusindvis af værter var ikke glemt, så hvorfor ikke springe det fordyrende mellemled over?

Herren, jeg talte og SMS’ede med, talte godt engelsk. Prisen for en overnatning var rimelig, 70 euro, og for yderligere 2 x 20 euro ville de hente og bringe os til lufthavnen.

Fra Leros til Athen

Læs resten →