Tag-arkiv: Restauranter

Til skak-DM i Svendborg

I nogle af påskedagene var vi i Svendborg som turister og tilskuere til DM i skak. Her lidt om turen.

Gammelt bindingsværkshus i Svendborg

Den ulækre medpassager

Han sidder overfor, da vi finder vores pladser i togets stillezone.

Han er mindst 2 meter høj og ikke slank. Det halvlange røde hår er fedtet, skægget uplejet. Han trækker vejret tungt gennem munden, når han ikke snøfter og hoster.

Larmende fortærer han en sandwich, og vi har frit indblik i mundens maskinrum. Mayonnaise sætter sig klatvis i skægget, og andre madrester drysser, så maven kunne tjene som foderbræt. Måske har han en diagnose, men det formår ikke at vække vores sympati.

Heldigvis gør et ældre ægtepar krav på pladsen i Hadsten, og vi får appetit til at spise den medbragte klemme.

Mellem Horsens og Fredericia må vi med togbus. I fjor var det mellem Aalborg og Aarhus, så de bliver vel færdige, når de kan starte forfra. Resten af turen til Svendborg går uden forsinkelse.

Skak på Hotel Svendborg

Læs resten

Skak og gastronomi i Svendborg

Vi besøgte Svendborg i fire af påskedagene. Vi så på byen, fulgte med i skak-DM og spiste godt.

Fra torvet i Svendborg

Fra torvet i Svendborg

Der er mange gamle huse i Svendborgs centrum, og de ser velholdte ud. De fleste nyere huse er bygget i en stil, som nænsomt matcher det gamle. Det er stort set kun bankerne, der ikke har råd til at falde ind i bybilledet.

Læs resten

Det var så Sæby

Vi har besøgt Sæby nogle dage, en behagelig miniferie. Efter ca. 30 år er meget forandret, mens andet stadig står som i 1700-tallet.

Sæby vandmølle

Septemberferien i Grækenland måtte aflyses pga. sygdom, så da jeg var ovenpå igen, ville vi hurtigt arrangere en ”erstatningsferie” og valgte at tage til Sæby nogle dage.

Det er ikke langt fra Aalborg, og uden for sæsonen var det nemt at få værelse på Aahøj Hotelpension.

Helles forældre havde sommerhus nord for Sæby, og hun har mange gode minder fra barndommens sommerferier. Det var ca. 30 år siden, vi havde besøgt byen sidst.

I den korte video herunder er der nogle glimt fra byen. Jeg undlod at filme på havnen – blæsten ville have lavet for meget mikrofonstøj, og der var saltvand i luften (kunne jeg se på mine brilleglas).

Uden for sæsonen

Læs resten