Tag-arkiv: Vin

Liflige vine

Normalt er jeg for nærig til at købe vin til mere end 100 kr. flasken, men ved min fratrædelse fik jeg et gavekort til Vinshoppen.

Chateau Lafite-RothschildKollegaerne havde samlet ind, og jeg fik bl.a. nogle gode vine samt et gavekort til vinhandleren i Vejgård.

Butikken ligger kun 1 km fra vores bopæl, så det var betænksomt af chefen. Det er normalt her, jeg køber tobak, men gaven skal ikke gå op i røg; den skal forkæle vores smagsløg.

Normalt ville jeg kvie mig ved at betale 100 kr. eller mere for en flaske vin, og det er ret beset fjollet, for det betaler jeg jo uden at blinke for en middelmådig vin, hvis vi spiser på en dansk restaurant.

Hos vinhandleren får man væsentligt mere kvalitet for pengene, så nu skal det være. De har vine, som er rasende dyre, men jeg er ikke Brixtofte, og det skal være 100 – 200 kr. flasken; til den pris får man også rigtig god vin.

Læs resten

Amarone, amazone

amaroneAmarone er vinens amazone, fristes jeg pjattet til at sige, fordi det rimer. Muskuløs og sødmefuld var den nytårsaften, og skønt farven var murstensrød, blev tungen sort.

Tak til fætter Per som jeg fik den af til min fødselsdag for nogle år siden. Det var en udsøgt fornøjelse!

Måske man snart skulle en smut til Veneto? Man behøver vel ingen undskyldning for at besøge Venedig for eksempel.

Selvom jeg er trænet ryger, kunne jeg dog ikke spore den mindste smule tobak i duften, men den kan selvfølgelig være røget, efter etikettepoeten komponerede sine smagsindtryk.

Var Farums vand “urent”?

Så er det slut! Mit drikkevand er ikke længere Danmarks mest velsmagende. Farum løb med prisen i år, men er det ikke lidt suspekt med velsmagende vand fra en økonomisk sump?

Som jeg før har skrevet om i “Danmarks bedste drikkevand”, blev mit drikkevand fra Vejgaard Vandværk i 2006 kåret som Danmarks mest velsmagende.

Den 22. september i år løb Farum så med prisen, og Vejgaard Vandværk var slet ikke blandt finalisterne. Det er jo svært at forstå, for vandet i Vejgaard smager ikke spor anderledes i dag, end det gjorde for to år siden. Det er stadig vandets grand cru, og jeg får en fugtig mistanke.

Urent vand?

Jeg undrer mig over, hvordan man pumper velsmagende vand op af en økonomisk sump.

For vandet i Farums anonymiserede flasker var vel ikke spædet kraftigt op med en af Brixtoftes gode vine? Farven på f.eks. en god Chablis kunne jo bortforklares med lidt okker og naturlige mineraler.

Dommerne er vinsmagere, og man kan derfor godt fatte mistanke om urent vand, når man læser følgende på DANVAs hjemmeside:

“I følge dommer Søren Leddet har Farums vand “alt, hvad en god vand skal have”, og han blev entusiastisk bakket op af sine meddommere.”

Læg mærke til det med den entusiastiske opbakning. Det lugter, gør det. Hvilken vinsmager er nogensinde blevet entusiastisk af et par glas vand? Man bliver højst trængende, gør man.

Udtalelsen “en god vand” er også en afslørende freudiansk smutter. Det hedder jo ikke “en god vand”, men “godt vand”. Men prøv at erstatte ordet “vand” med “vin” i dommerens fortalelse, og tingene falder nydeligt på plads.

Jo, jeg kan lige forestille mig, at Brixtofte nyder sit vand og brød med luerød næse og et smørret grin.

Nå, men selvom indicierne er tunge, kan jeg kan jo ikke bevise noget. Jeg må nøjes med at glæde mig over, at mit postevand smager, som det altid har gjort, og selvom det ikke længere kan kalde sig Danmarks mest velsmagende, vil jeg alligevel ikke bruge det til havevanding.

/Eric