Mens det rabler for rublen, tager vi til Sæby for bl.a. at smage vine fra Piemonte ledsaget af god mad på Frøken Madsens Spisehus.
Sæbys gamle vandmølle
Vi stiger på X-bussen i Aalborg fredag kl. 12:11. Der er overraskende mange passagerer, de har nok tidligt weekendfri.
På den anden side af midtergangen sidder to piger, som vel er 12-13 år gamle. De taler om lektier, krigen i Ukraine og flygtninge.
De er velorienterede, og der er en undertone af bekymring. ”Vi har ingen kælder,” siger den ene. ”Det har vi heller ikke,” svarer den anden.
Sæby
I Sæby indlogeres vi (igen) på Hotelpension Aahøj. Pensionen ligger centralt, og Sæby Å løber lige forbi.
Sæby Å ved pension Aahøj
Vejret er smukt med klar himmel, men der er koldt. Hvis gågaden pulserer af liv, er det med hvilepuls. Det er uden for turistsæsonen, og der er kun få mennesker på gaden.
Vi går på café, kakao til Helle, espresso til mig. Selvom espressoen er dobbelt, hæver den ikke pulsen, men der er hyggeligt på caféen. Servitricen spørger, hvor vi er fra. Hun husker os fra tidligere besøg, og kameraet er en sladderhank.
Vi går langs åen til havnen. På vejen møder vi et par stykker, som også er ude at spadsere. ”Hej!” siger de. Her hilser man også på fremmede; indbyggertallet har ikke nået størrelsen, hvor man undgår øjenkontakt.
Åen er lavvandet, måske er der ebbe i Kattegat. Vintergækker klamrer sig til de høje brinker, og træernes nøgne grene rækker ud efter himlen.
Vine fra Piemonte
Der er vel 20-30 deltagere i dette specialarrangement, hvor der skal smages vine fra ”bjergets fod”, Piemonte, ledsaget af italiensk inspireret mad.
Efter velkomstboblerne serveres pocheret kuller med kålrabi, æble og sauce beurre blanc. Hertil en hvidvin, Arneis 2020.
Pocheret kuller
Næste ret er lidt antipasti: skinke, pølse, soltørrede tomater, oliven, parmesan m.m. Hertil en Barbera Dásti og en Barbera Dàlba. Med to vine til retten kan man bedre smage forskellen. De små, gule dimser på billedet er syltede baby-peberfrugter.
Derefter risotto med svampe og trøfler ledsaget af en Nebbiolo og en Barbaresco. Vi var på forhånd lidt skeptiske ved risotto til så mange mennesker, og den har da også simret for længe, så risene har mistet bid, og det cremede er lidt klistret. Men det smager godt.
Hovedretten er braiserede svinekæber med grov kartoffelmos og to Barolo DOCG-vine. Mums, hvor er det godt, men vi er ved at være godt mætte.
Braiserede svinekæber
Efter et glas Barolo Riserva 2015, Paolo Manzone, til at slå mave på, kommer desserten: florlet tiramisu med brombær og en Malvasia (mousserende).
Tiramisu – jeg kom til at tage en bid, før billedet blev taget.
Lækker mad og gode vine, hvor de fleste er i et prisleje, vi normalt er alt for nærige til at betale. Sengen tager godt imod os.
En dag mere
Vi blev i Sæby en dag mere, nu var vi jo afsted, og om aftenen blev det til Frøken Madsens sæsonmenu. Jeg skal undlade flere maddetaljer, men vil dog lige sige, at oksekæber er mindst lige så gode som svinekæber, blot større.
Jeg har aldrig set oksekæber i køledisken, men måske kan man bestille dem hos slagteren? Det er fremragende simremad, som vi godt ville prøve at lave selv.
Søndag formiddag tog vi hjem, og katten modtog os begejstret. Nu, hvor også Helle er arbejdsfri, må han nok vænne sig til, at vi forsvinder lidt oftere. Han ved det bare ikke endnu.
/Eric
Sikke noget dejligt mad, I fik – og gode vine. Det er da også bare med ikke at skænke for meget i glassene, når I skal have to forskellige til retterne – men ja, det er en rigtig god ide, netop fordi man bedre kan fornemme forskellen mellem vinene.
Jeg har kun set oksekæber i et enkelt supermarken (jeg tror det var Meny), men i den gårdbutik, hvor vi køber stort set alt det oksekød vi spiser, og hvor de på gården opfostrer jerseytyrekalve, som ellers var dødsdømte umiddelbart efter fødslen, har de pakker med oksekæber. Og ja: de er bestemt lige så velsmagende som svinekæber.
Ja, det var lækkert, og med så mange vine ville man blive bimmelim, hvis der blev hældt generøst i glassene.
I er heldige med den gårdbutik – jeg må nok spørge slagteren, om det er noget, man kan bestille. Det undrer mig bare, at de ikke kan købes nemt, når de er så lækre, men hvem ved – måske går de til eksport.
Hvor lækkert. Måske skal man ikke være ked af at man ikke får hjerteslag af en espresso !
En sidebemærkning: Når jeg går i Kbh. fanger jeg blikkene, somme tider. Det begyndte jeg på, da en ven gjorde mig opmærksom på at jeg ikke altid så på folk, og det er sandelig også svært en gang-imellem.
Men netop derfor morer det mig, at man faktisk også i København kan få øjenkontakt og et “hej” når situation eller sted, eller bevægelse lige passer til det.
Jeg kommer til at tænke på filmen, hvor Crocodile Dundee ankommer til New York og hilser på alle, han møder på gaden 🙂
Det lyder lækkert og heldigvis ser maden ud til at være i en mængde, så vinen ikke vælter en. Og sammensætningen af menuen får mundvandet til at løbe
Jeg har prøvet et arrangement, hvor der var så lidt mad og så meget vin, så det var kun dem, der havde taget et par mundfulde af hvert glas, der ikke blev berusede. Og vi var faktisk sultne, da vi skulle i seng 🙂
Går man sulten i seng efter den slags, har det bestemt været en kikser!
Vi har tidligere prøvet lignende arrangementer på Frøken Madsen og ved, at maden er rigelig, og at vinene ikke serveres i pokalstørrelse.
Åh hvor bliver jeg sulten af at se dine billeder. Tak for dem.
Det er sikkert sundt at lade krigen hvile et par dage (og glæde sig over at det er en option).
Ja, billederne er festligere end med karbonader.
Det er godt med pauser af den slags, som understreger det gode ved frihed. Det er blot synd, at nogle unge (som dem i bussen) bliver bekymrede. Bekymringen er ikke bekymrende, så at sige, men barndommen skal helst nydes uden. Sorgerne kommer med garanti på et senere tidspunkt.
Helt enig.
Animalske kæbestød, Tiramusu tilståelsessag og ikke mindst en naturrig og kulinarisk beskrivelse fra den absolut godkendte sydlige idyl af borgmester Birgit Stenbak Hansens kommune.
Skulle den aktuelle krig i det sydøstlige Europa associere/nødvendiggøre et kælderbesøg, ville blogejeren m./frue sikkert foretrække en vinkælder, medens (skud)hullerne i blogejerens livrem samtidig skulle justeres.
Begrebet ”geografisk repetition” kan vel nænsomt anvendes såvel retrospektivt som prospektivt. Sidstnævnte ville – hvis han kendte det – gøre Tot misfornøjet.
Hehe, heldigvis har vi kælder – med vin! I kælderen er også tangen, der kan klippe flere huller i livremmen 😉