Jeg faldt over DR-dokumentaren ”DNA Detektiven” og blev fascineret af, at man i dag kan analysere DNA fra for længst døde organismer.
Jeg havde da godt hørt, at 2-3 % af vores arvemasse skyldes sidespring med neandertalerne, og der var da vist også noget med DNA fra permaforfrosne mammutter, men jeg hæftede mig ikke så nøje ved det – der er så meget, der kalder på opmærksomhed.
Men så så jeg dokumentaren. Den følger evolutionsgenetikeren Eske Willerslev og hans gruppes arbejde med at udtrække og analysere ældgammel DNA, og den kan ses på DR’s hjemmeside.
Først da jeg havde set udsendelsen, gik det rigtig op for mig, at dette er en videnskab i rivende udvikling, og at en del historiebøger nu skal skrives om.
Jeg fik appetit på mere og brugte nogle dage af mit otium på at finde artikler og videoer om emnet. Der er masser, og det er spændende! Nederst i dette indlæg er der nogle få links til mere viden.
Kort om fossilt DNA
Først for 10-12 år siden fik man apparatur, som kan sekventere fossilt DNA, altså delvis nedbrudt DNA fra for længst døde organismer (mennesker, dyr, planter osv.).
Når en organisme dør, begynder DNA at nedbrydes. Som tiden går, bliver det mere og mere fragmenteret og løsrevet fra ”lynlåsen”, og der bliver mindre og mindre af det.
Dertil kommer, at DNA-materialet forurenes af alt muligt som bakterier, svampesporer osv. Har man fx udtaget materiale fra en menneskeknogle, kan der være masser af DNA, som slet ikke er fra mennesket, og som bare skaber ”støj”.
Så når prøven er taget og analyseret, forestår et større sorteringsarbejde, og dernæst skal fragmenterne ”sættes på plads” som et puslespil med ufatteligt mange brikker. Det er det, man nu mestrer med teknologiske hjælpemidler, og DNA-databaser der kan bruges som reference.
Der er dog en øvre grænse for, hvor gammelt DNA man kan analysere. Grænsen kan variere afhængigt af fx temperatur og fugtighed, og det ældste DNA, man har kortlagt i dag, er fra en hest, der havde ligget i permafrost i ca. 700.000 år.
Når DNA er kortlagt, kan det fortælle forskerne en masse, og som et af mange eksempler kan man se, at de jægere/samlere, der befolkede Europa ved slutningen af den sidste istid, havde mørkebrun hud og blå eller grå øjne. Den nye genetiske disciplin er i rivende udvikling.
Nogle få eksempler på ny viden
Hidtil har historikerne været usikre på, om overgangen fra jæger-/samlerkultur til agerbrug i Europa skyldtes læring ved at belure naboen eller indvandring, og man troede vist mest på det første.
Analyser af fossilt DNA (be)viser nu, at agerbruget kom til Europa med indvandrere fra Mellemøsten, mere præcist Anatolien (i dag Tyrkiet). Det tog selvfølgelig sin tid at nå fra det sydlige til det nordlige Europa.
Senere blev Europa ”invaderet” af yamnaya-folket fra stepperne nord for Sortehavet og Det Kaspiske Hav. De var lyse i huden, relativt høje og det er deres kultur, der har efterladt gravhøje i det danske landskab. Nutidens europæere er næsten alle et miks af det originale jæger-/samlerfolk og indvandrerne fra Anatolien og stepperne.
Meget mere om den historie i dette foredrag (video 23 min.): Ancient European Population History
Man er også blevet en del klogere på indianere og inuitters herkomst og udbredelse, og gammelt DNA har givet ny viden om, at klimaforandringer var en del af forklaringen på, at mammutter, uldhårede næsehorn m.fl. uddøde for ca. 14.000 år siden.
Fossilt DNA har også vist, at der for tusinder af år siden fandtes pest, tuberkulose, hepatitis-B m.fl., og det kan potentielt have stor værdi for lægevidenskaben at vide, hvordan disse sygdomsfremkaldere har udviklet sig gennem historien.
Man har lært meget mere, og dette er bare en appetitvækker for at dele min begejstring. Det bliver spændende at følge med de kommende år.
Links:
- Wikipedia om fossilt DNA (på dansk)
- Foredrag af Eske Willerslev: ”Hvor stammer vi fra?” (video 43 min.).
- En generel indføring på Natures hjemmeside: ”Ancient DNA analysis”
- The Royal Society om metodens udvikling: “Ancient DNA: the first three decades”
/Eric
Det er også spændende, selv om jeg ikke ligger søvnløs ved spekulationer over mine forfædres hårfarve. At der har været folkevandringer og at der er mørke og lyse varianter af mennesket burde ikke være et demografisk problem, black lives matter, tænker jeg.
De lyse mennesker fra stepperne nord for Sortehavet og Det Kaspiske Hav, hvor mon de kom fra?
Har man fundet en metode til at hindre udtørringen af Det Kaspiske Hav?
Det er meget spændende, hvad man kan se ud af DNA i nutidige og fortidige eksempler.
Hvis man sekventerer nutidigt DNA er det faktisk også korte kæder, som skal pusles sammen. Og måden, man finder sekvenserne, der så kan samles til en hel DNA streng (et genom) er computerbaserede og er i mine øjne også en spændende ting – man har jo arbejdet med computere og mønstergenkendelse.
Mine forfædres hårfarve gør heller ikke mig søvnløs, men det morer mig at tænke på, hvad visse (her unavngivne) indvandrerfjendske politikere mon siger til, at fx 30 % af deres gener kommer fra Anatolien 😉
Hvor det lyse hår m.v. så kom fra, ved jeg ikke, men jeg har læst teorier om, at det var naturlig selektion, fordi lys hud giver mere solskins-D-vitamin, hvilket ikke er så tosset i det nordlige, hvor dagene er korte om vinteren. Om det så har noget på sig, ved jeg ikke.
Mønstergenkendelse og computere er bestemt spændende. Tag bare en app som Google Lens – jeg er ret imponeret af, hvad den kan genkende.
Det er en sindssygt spændende udsendelses-serie, og kan godt lide Eske som formidler 🙂
Ja, Eske har karisma og en smittende entusiasme.
Må jeg i en kommentar linke til min artikel fra forleden om DNA i slægtsforskning? Jeg tror, det kunne være relevant, da nogle af dine læsere taler om at lave stamtræ via DNA, og jeg henviser til en virkelig god/vigtig artikel i den forbindelse?
Link løs 🙂
Tak, så kommer linket her:
https://stegemueller.dk/arv-contra-miljoe-dna-i-slaegtsforskning/
Chancen for at finde slægtninge ad den vej må være meget, meget lille. Skulle jeg få lavet en test, skulle det være for at finde ud af, hvor meget sub-Sahara (eller noget i den dur), jeg bærer rundt på – vi kan sige “for sjovs skyld”.
Det er nemlig et vildt interessant emne! Tak for links.
I aftes var Wiillerslev Aftenshowet, som jeg normalt aldrig ser, men da jeg hørte, at han deltog, ‘ofrede’ jeg mig.
Den eneste dødstrussel han har fået, fik han da han havde påvist, at vikingerne ikke nødvendigvis var en ren, nordisk race! Den må have været fra en nynazist
Jeg har også haft fornøjelsen af et af EW’s foredrag IRL – han er lidt af en ildsjæl.
Charlotte og jeg har talt om at lade os DNA-teste. Ikke for at finde endnu skjulte, arvelige sygdomme, for det kan vi ikke bruge til andet end unødig bekymring, men netop i et forsøg på at få kortlagt vores genetiske stamtræ.
Der er masser af artikler og videoer (typisk foredrag/præsentationer) derude, det er bare at søge.
Det kunne nemlig være sjovt med en DNA-test, selvom resultatet formentlig er mere leverpostejfarvet end eksotisk. På YouTube er der en del videoer, som sammenligner udbydere af disse tests – altså hvad det koster, hvad de lægger særlig vægt på osv. Søg fx på: “dna test comparison” – det giver en del resultater i den boldgade.
En (af flere) fordel(e) ved at have den fornødne selvvalgte tid til refleksioner som pensionist/efterlønner er muligheden af at fordybe sig i udvalgte emner og samtidig anvende erfaringen som ekstra krydderi.
DNA-forskningen åbner nye og forunderlige døre. Tak for en fin intro. Man(d) mærker tydeligt, at blogejeren er blevet grebet af emnet. – Selv gribes jeg fortsat positivt af genteknologiens muligheder i nutidig og fremtidig sygdomsbekæmpelse.
Det med sygdomsbekæmpelsen er et uhyre interessant perspektiv. Med analyser af fossilt DNA åbnes muligheden for at lokalisere hvornår og hvordan, arvelige sygdomme (og resistens) kommer på banen. Dertil kommer, hvad man kan få ud af at kortlægge patogenernes udvikling/ændringer gennem tusinder af år.
Super spændende – Tænk, hvis jeg opdagede, at jeg kun blev født, fordi en historisk forfader snublede over en sten – forstuvede foden, og derfor måtte blive hjemme i landsbyen, hvor han forelskede sig i nabohyttens skønne datter.
Vi har jo alle en lang og ukendt historie, som går ufatteligt langt tilbage, og hvor hvert eneste myreskridt har været afgørende for, at netop dig og mig er her i dag. Man kan blive helt religiøs – men det går ikke, for så holder historien ikke!
Ja, det er fascinerende perspektiver og kan indgyde ærefrygt. Du kan nemt finde mere info ved at søge på fc “ancient dna”.