Kategoriarkiv: Historie

Tørken i Europa 1540

Det begyndte syd for Alperne. Vintervejret i Norditalien var som i juli, og der faldt ikke en dråbe regn fra november 1539 til midten af april.

Tørken bevægede sig nordpå og skulle blive en af de værste, Europa nogensinde har oplevet.

Tørke

Da jeg for nylig læste og skrev om den aktuelt truende tørke i Europa, stødte jeg flere gange på omtaler af tørken i 1540 som ”worst case-tørken”. Jeg har nu læst mere om den begivenhed, og det var et skrækkeligt år!

Her følger et selektivt opkog af det læste. Helt uvidenskabeligt angiver jeg ikke kilder i selve teksten, men sidst i indlægget er der links til sider, jeg har brugt. Der kan du læse meget mere om fx de metoder, forskerne har brugt til at sætte tal på tørkens alvor.

Tørken i 1540 var den værste i et tiår med tørke. Det var altså ikke kun i 1540, den var gal. Fx tørrede den engelske flod Trent fuldstændig ud i 1541, men lad os koncentrere os om det værste år, 1540. Det kan fortælle os noget om, hvad vores naboer i syd måske har i vente.

Vandmangel

Allerede i maj var der vandmangel, og vandstanden i alle floder faldt. Senere blev det så slemt, at man nogle steder kunne passere Rhinen, Elben og Seinen til fods uden at få våde fødder (og nu ingen vitser om broer, tak!). Det vand, som var tilbage, blev grønt, og fiskene døde.

Forskerne estimerer, at nogle floders vandstand faldt til en tiendedel af det normale, og at Mellemeuropa som helhed kun fik en tredjedel af den normale nedbør. Krønikeskriverne har ikke nævnt et eneste tordenvejr.

Der var ikke vand nok til at drive vandmøllerne, så prisen på mel og brød røg til himmels.

Brønde og kilder tørrede ud, og mange mennesker døde af dysenteri pga. forurenet drikkevand. Det skønnes, at ca. 500.000 døde pga. tørken, men tallet kan være højere og skal ses i lyset af, at befolkningstallet var betydeligt mindre end i dag.

Læs resten

Gammel DNA giver ny viden

Jeg faldt over DR-dokumentaren ”DNA Detektiven” og blev fascineret af, at man i dag kan analysere DNA fra for længst døde organismer.

DNA

Jeg havde da godt hørt, at 2-3 % af vores arvemasse skyldes sidespring med neandertalerne, og der var da vist også noget med DNA fra permaforfrosne mammutter, men jeg hæftede mig ikke så nøje ved det – der er så meget, der kalder på opmærksomhed.

Men så så jeg dokumentaren. Den følger evolutionsgenetikeren Eske Willerslev og hans gruppes arbejde med at udtrække og analysere ældgammel DNA, og den kan ses på DR’s hjemmeside.

Først da jeg havde set udsendelsen, gik det rigtig op for mig, at dette er en videnskab i rivende udvikling, og at en del historiebøger nu skal skrives om.

Jeg fik appetit på mere og brugte nogle dage af mit otium på at finde artikler og videoer om emnet. Der er masser, og det er spændende! Nederst i dette indlæg er der nogle få links til mere viden.

Kort om fossilt DNA

Læs resten

Polybius og de puniske krige

Jeg har været et smut til Middelhavet med Polybius som rejseleder. Rejsens tema var de puniske krige, altså krigene mellem Rom og Karthago.

Hannibal krydser floden Rhône

Hannibal krydser floden Rhône. Henri-Paul Motte (commons.wikimedia.org)

Jeg lærte om de puniske krige i gymnasiet, men det eneste, der rigtig hang ved, var historien (eller skrønen) om Cato, der afsluttede alle sine taler i senatet med: ”Og i øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges.”

Det var en kende for støvet til at konkurrere om min ungdommelige interesse, og så havde det en besk bismag af latin, et terpe-fag jeg ikke kunne fordrage.

Men så forleden zappede jeg ind i en udsendelse på TV, hvor geologer undersøgte et stenskred i Alperne for om muligt at afklare, om det var netop det bjergpas, Hannibal benyttede, da han invaderede Italien med krigselefanter og det hele.

Det lagdelte stenskred skulle ifølge udsendelsen være beskrevet af Polybius. Og hvem var så Polybius? Jeg søgte og fandt, og hans historier fandt jeg som e-bøger på gutenberg.org.

Det er snart 50 år siden, gymnasiestøvet lagde sig, og nu var jeg pludselig motiveret til at læse de gamle beretninger, om hvordan Rom besejrede Karthago og blev en supermagt.

Læs resten