Jeg har været et smut til Middelhavet med Polybius som rejseleder. Rejsens tema var de puniske krige, altså krigene mellem Rom og Karthago.
Hannibal krydser floden Rhône. Henri-Paul Motte (commons.wikimedia.org)
Jeg lærte om de puniske krige i gymnasiet, men det eneste, der rigtig hang ved, var historien (eller skrønen) om Cato, der afsluttede alle sine taler i senatet med: ”Og i øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges.”
Det var en kende for støvet til at konkurrere om min ungdommelige interesse, og så havde det en besk bismag af latin, et terpe-fag jeg ikke kunne fordrage.
Men så forleden zappede jeg ind i en udsendelse på TV, hvor geologer undersøgte et stenskred i Alperne for om muligt at afklare, om det var netop det bjergpas, Hannibal benyttede, da han invaderede Italien med krigselefanter og det hele.
Det lagdelte stenskred skulle ifølge udsendelsen være beskrevet af Polybius. Og hvem var så Polybius? Jeg søgte og fandt, og hans historier fandt jeg som e-bøger på gutenberg.org.
Det er snart 50 år siden, gymnasiestøvet lagde sig, og nu var jeg pludselig motiveret til at læse de gamle beretninger, om hvordan Rom besejrede Karthago og blev en supermagt.