Det begyndte syd for Alperne. Vintervejret i Norditalien var som i juli, og der faldt ikke en dråbe regn fra november 1539 til midten af april.
Tørken bevægede sig nordpå og skulle blive en af de værste, Europa nogensinde har oplevet.
Da jeg for nylig læste og skrev om den aktuelt truende tørke i Europa, stødte jeg flere gange på omtaler af tørken i 1540 som ”worst case-tørken”. Jeg har nu læst mere om den begivenhed, og det var et skrækkeligt år!
Her følger et selektivt opkog af det læste. Helt uvidenskabeligt angiver jeg ikke kilder i selve teksten, men sidst i indlægget er der links til sider, jeg har brugt. Der kan du læse meget mere om fx de metoder, forskerne har brugt til at sætte tal på tørkens alvor.
Tørken i 1540 var den værste i et tiår med tørke. Det var altså ikke kun i 1540, den var gal. Fx tørrede den engelske flod Trent fuldstændig ud i 1541, men lad os koncentrere os om det værste år, 1540. Det kan fortælle os noget om, hvad vores naboer i syd måske har i vente.
Vandmangel
Allerede i maj var der vandmangel, og vandstanden i alle floder faldt. Senere blev det så slemt, at man nogle steder kunne passere Rhinen, Elben og Seinen til fods uden at få våde fødder (og nu ingen vitser om broer, tak!). Det vand, som var tilbage, blev grønt, og fiskene døde.
Forskerne estimerer, at nogle floders vandstand faldt til en tiendedel af det normale, og at Mellemeuropa som helhed kun fik en tredjedel af den normale nedbør. Krønikeskriverne har ikke nævnt et eneste tordenvejr.
Der var ikke vand nok til at drive vandmøllerne, så prisen på mel og brød røg til himmels.
Brønde og kilder tørrede ud, og mange mennesker døde af dysenteri pga. forurenet drikkevand. Det skønnes, at ca. 500.000 døde pga. tørken, men tallet kan være højere og skal ses i lyset af, at befolkningstallet var betydeligt mindre end i dag.
Hede
Samtidig var der meget varmt. Det var før termometerets tid, men man mener, at temperaturen var 5-7 °C over normalen for det 20. århundrede.
Al fugtighed i jorden fordampede, jordskorpen slog dybe revner, og den nu manglende fordampning bidrog igen til at hæve lufttemperaturen.
Vindruerne modnede meget tidligt, og i Alsace blomstrede frugttræerne to gange. I Lindau (by i Bayern, Tyskland) høstede man kirsebær to gange det år.
Mange husdyr blev slagtet for at skaffe føde, andre døde af tørst, sult eller hedeslag.
Med heden og tørken kom (som i dag) også skovbrande. Brandene hærgede kontinentet og tog mange byer med i forbifarten. Lutheranere og katolikker holdt det gode fjendskab ved lige med gensidige beskyldninger om ildspåsættelse.
Også England blev ramt. Vandet i Themsen faldt så meget, at saltvand fra havet stod op forbi London. Også her døde mange af dysenteri, og i 1541 løb floden Trent fuldstændig tør.
Om Danmark gik ram forbi, har jeg ikke kunnet finde ud af, men for Europa var 1540 et rædselsår.
Lidt om videnskaben bag det man ved
Til at vurdere mængden af nedbør har forskerne bl.a. brugt dendrologi, et klimaatlas baseret på træers årringe (se fx Videnskab.dk: Klima-atlas lavet af træringe).
Som udtryk for temperaturerne har de bl.a. set på, hvornår vinhøsten startede. Wikipedia nævner, at druerne var modne den 12. august, men siger ikke hvor – måske har det været i Alsace.
Konklusionen er imidlertid klar: Temperaturen i april-juli (i Frankrig og Schweiz) var signifikant højere end i 2003. Nogen vil nok huske 2003 som et særdeles varmt år. Vi var i Rom juni 2003 og svedte tran – det var den varmeste juni siden 1782, skrev lokalaviserne.
Endelig støtter forskerne sig til skriftlige kilder, som der er mange af.
Klimaforandringer
Der er delte meninger om, hvad der udløste tørken i 1540, men uden at sige for meget har der været et meget stabilt højtryk, som formåede at holde Atlantens lavtryk stangen.
Nordøst for højtrykket, i Rusland, var der lavtryk, og historiske kilder beretter her om store mængder regn og misvækst.
Træernes årringe fortæller, at tørkelignende tilstande var mere almindelige i 1500-tallet end i det 19. og 20. århundrede, og det bekræfter bare, at ikke alle klimaforandringer er menneskeskabte. Det vidste vi jo godt.
Men de ”naturlige” klimaforandringer kan forværres af de menneskeskabte. Tørken i 2022 (Syd- og Mellemeuropa) var slem, men denne vinters sparsomme nedbør varsler en endnu værre tørke i 2023, en tørke der kan vække mindelser om 1540. Og hvad venter derefter?
Folk vil ikke dø som fluer af dysenteri, men for landbrug, energiforsyning (vandkraft, kølevand til atomreaktorer) samt flodtransport kan det få meget alvorlige konsekvenser.
På sin vis er vi mere sårbare, end man var i 1540. Vi er i hvert fald mange flere, der skal have noget at spise, og samfundsmotoren er helt afhængig af en sikker strømforsyning.
Vi får se. Der er jo ikke så meget, vi kan gøre. Er man religiøs, kan man selvfølgelig bede, men messer og processioner prøvede de allerede i 1540 uden påviselig effekt.
Links:
- The year-long unprecedented European heat and drought of 1540 – a worst case
- Old World megadroughts and pluvials during the Common Era
- The Great European Heat Wave and Drought of 1540
- Wikipedia
- Mere “kulørt”: The 1540 ‘megadrought’ heatwave that saw vicars beg God for rain and soldiers guard water fountains
- YouTube-video om tørken I England
- Om klimaets trussel mod (franske) atomkraftværker: Climate change may pose key risk to French reactors – court
/Eric
Det er morsomt som man kan vende tingene. Når Henny skriver at det er vand på nogle personagers mølle at der har været extrem vejr i 1540, så ser jeg det som vand på nogle andre møller (selv om vi taler om tørke haha!)
Når der har været så meget extremvejr i 1540 – formentlig pga vulkan-udbrud, som lagde en dyne over en stor del af jordkloden og nedsatte fordampningen fra havene omkring Europa, så er det hermed en kraftig indikation af at der kan ske klimaforandringer måske af flere årsager, men de KAN ske. Og de er ved at ske, ser man allerede nu på temperatur-statistikker fra de sidste 60 år (som er nogenlunde pålidelige, og alle peger i samme retning).
Men hvis man skal løse problemerne er det ikke ved at lave el-biler, ved man det? Det er en slags narresut. Det er migrationer og planlægning af nybyggerier, befolknings-forandringe, som man skal arbejde med, meget mere. Demografisk arbejde.
Hvor og hvordan kan man oprette kolonier uden at være imperialister? En af mine gamle studiekammerater, musiker, mente at så laver man udklækning af terrorister og religionsfanatikere, men ja, det er en fare, som man skal være opmærksomme på. Demokratiet er i krise i USA, og kan hurtigt komme det i UK, ligesom EU kommissionen lider af demokratisk underskud, men alligevel er en nødvendig ordning. Det er en anden diskussion, men altså de EUropæiske styrer er alle lidt anløbne, husk det Mette Frederiksen (det ved vi hun er klar over efter Mink-historien).
Tørken og hedebølgen i 1540 skyldtes næppe vulkanudbrud. Udbrud med global effekt lægger et askefilter i atmosfæren, som skygger for solen – fx som i 536-536 https://da.wikipedia.org/wiki/Klimachok_i_535-536.
Selvfølgelig løser elbiler ikke opgaven alene, der skal spilles på alle strenge. Alligevel kommer der garanteret klimaflygtninge, som du er inde på, og det skal håndteres på en eller anden måde. Som musikken spiller i dag, bliver løsningen næppe human inklusion.
Pu ha, jeg kan næsten ikke forholde mig til det. Værre er at jeg desværre får den følelse at sådan har politikere og andre beslutningstagere det også. Det er ikke godt.
Jeg håber for vores børn og børnebørn, at der findes løsninger, som vi lige nu ikke kan se.
Vi kender vel allerede de fleste af løsningerne, det er hastigheden, hvormed de føres ud i livet, der betyder noget for alvor.
Men på den korte bane kan vi sikkert forberede os på stigende elpriser, hvis vand- og atomkraft reduceres pga. vandmangel i floderne. Allerede sidste sommer måtte Frankrig skrue ned og importere strøm, hvilket var første gang i mange år, selvom de fik dispensation til at udlede reaktor-kølevand, der ret beset var for varmt.
Har du tænkt over, at de personager, der fralægger sig alt ansvar for klimaet, får lidt vind i sejlene ved at kunne fremdrage data som disse?
Men, selvfølgelig er data som de er, hvadenten vi ser på dem eller ej.
Ja, det har jeg da, men som du siger, er data data, og vi skal hverken fornægte historien eller brænde bøger – vi skal blive klogere og fx lære af historien, hvilket undertiden kniber gevaldigt.
Jeg ser 1540 (og lignende hændelser) som det skrækscenarie, der vil ske hyppigere og hyppigere, hvis vi ikke får fingeren ud og gør noget alvorligt ved den menneskeskabte opvarmning.
Om den aktuelle tørke er “naturlig” eller ej er ét fedt – den vil betyde væsentligt mere for kampen mod global opvarmning end nok så mange historiske eksempler. Som i så mange andre sammenhænge, “skal der lig på bordet”.
Af og til bliver jeg så lykkelig for de børn og børnebørn, jeg ikke har.
Men at allerede 2023 skulle blive værre end 2022 er bekymrende nok endda.
Jeg er heller ikke fri for at glæde mig over, at vi ikke har børn og er oppe i prene.
Alt tyder desværre på, at det bliver endnu værre i år længere mod syd.
Puha, det var et dystert indlæg.
Ja, der har været klimaforandringer altid, men der er vist efterhånden ingen der er i tvivl om, at vi mennesker fremskynder den igangværende med en faktor altforhøj.
Og når der så endelig kommer regn, kommer der så meget, at der bliver oversvømmelser. Det er noget værre hø alt sammen. Vi skal nok overleve, men hvad med vores børn og børnebørn? De får deres at slås med, gør de.
Direkte opmuntrende er det ikke, men på den anden side kom de videre efter 1540, og det 19. og 20. århundrede har været relativt nådige i tørkehenseende. Om det så vender nu, er alt for tidligt at sige, men på den korte bane ser det ikke for godt ud.
Og ja, der bliver nok at slås med i fremtiden. Der snakkes meget, men CO2- og metanudledningen stiger stadig.
Din ”ekstraktion” af diverse kildemateriale (links) anskueliggør på velformuleret vis en dyster klima-betonet fremtid for Europa (og med garanti også for andre verdensdele). Hvis man tilmed skal forsøge at konkludere på diverse COP-møder tyder meget på, at den klimatiske situation desværre kan sammenlignes med en semi-dødssyg patient (vælg selv cancer-type), hvor den nyeste teknologi (f.eks. immunterapi) holder patienten ekstra i live x antal år. Altså ikke helbredelse (=stop for klimaets mismanagement), men i bedste fald udskydelse af det uundgåelige.
I Danmark er der siden 2010 kommet 33 procent flere biler. Et fåtal er el-drevne, resten ikke. Hvis det maximeres til Europa, er det blot en af flere medvirkende faktorer. De kommende generationer (hvis ikke der sker en atomar udslettelse) vil ikke få belastet deres tøjbudgetter med vintertøj.
Personer i de modne årgange (f.eks. 1930-1970) kan så fortælle deres biologiske afkom om den gang, der var fire årstider. Om det var den samme meteorologiske separation i 1540, vides ej.
Eksemplet med 1540 viser, at der helt naturligt (ingen menneskeskabt drivhuseffekt dengang) kan komme alvorlige klimakriser, som varer i flere år. Hvordan skal det så ikke gå, når de naturlige udsving får drivhuseffektens hjælpemotor på?
Vi mennesker får brug for vores højt besungne tilpasningsevne. På kort sigt (i år) er jeg ret bekymret – det er meget dystre meldinger, der kommer fra fx Frankrig.