Vi havde længe snakket om, at vi skulle have en reservemulighed for at bruge MitId, og i går fik vi endelig gjort noget ved det.
MitId er smart og relativt sikkert, men fordi det bruges så mange steder, er man også dybt afhængig af, at skidtet virker. Man kan være grundigt på den, hvis man fx mister sin mobiltelefon og ikke har en MitId-app i reserve.
Da vi i fjor skiftede fra NemId til MitId var det ikke uden besvær, men det lykkedes da uden hjælp fra Borgerservice og på trods af vejledningens mangel på pædagogiske vitaminer.
Jeg har en kort lunte, når den slags driller. Der skal ikke meget til, før mit ellers så rolige temperament slår gnister, og det er aldrig min skyld, men altid det forbandede l***, der ikke virker!
Det kan derfor sagtens være min ulyst til at miste selvbeherskelsen, der udskød løsningen på reserveproblematikken, men nu skulle det altså være.
Reserveløsningen
Jeg læste vejledningen grundigt, så et par videoer på mitid.dk og syntes generelt, at hjælpens pædagogiske kvalitet var forbedret en del, siden vi installerede MitId første gang.
Vi har hverken en tablet eller ekstra telefon, hvor vi kan installere en reserve-app, og en talkodeviser bliver garanteret væk, så valget faldt på at tilføje en ekstra MitId-bruger på vores respektive telefoner. Jeg skulle altså tilføjes som ekstra bruger på Helles telefon og vice versa.
Vi huskede at give MitId-appen tilladelse til at bruge kameraet, fandt vores pas, vristede fonen ud af det snærende cover og gik i gang.
Til vores lettelse spillede det bare. Der var slet ingen problemer (kun motoriske), hverken med at scanne passets kode og chip eller med at scanne ansigtet. Vi modtog en engangskode via SMS, og det var så det.
Og jo, vi har tjekket, at det virker på begge telefoner.
Refleksion
Det digitale tog er kørt. Helle og jeg kom med, men der står vist mange tilbage på perronen.
Det er jo smart med en app som MitId, der kan bruges som identifikation mange steder i stedet for hobevis af forskellige, usikre adgangskoder, men det har også sine skyggesider.
For det første er man (næsten) nødt til at have en smartphone (og kunne bruge den) og ikke nok med det, telefonens operativsystem må heller ikke være for gammelt. Man kan altså risikere at skulle købe en ny smartphone, selvom den gamle opfylder de behov, man ellers har.
Har man ikke et pas eller et pas med chip, skal man også en tur forbi borgerservice for at blive lukket ind i varmen, og man skal måske svare på nærgående spørgsmål for at dokumentere sin identitet.
Skiftet til MitId i fjor gav store problemer for mange mennesker, og der var flere ugers ventetid hos Borgerservice. Når et statsligt diktat volder så mange problemer for så mange borgere, er der altså noget galt.
Jeg har ingen løsning på, hvad man skulle have gjort i stedet, men min fornemmelse er, at det hele er gået alt for stærkt, og at der mangler (eller har manglet) overgangsløsninger for alle de ”fæhoveder,” som ikke passer ind i digitaliseringsstyrelsens småkageform.
Her kan som et kuriosum nævnes, at landets første digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V), ikke kunne finde ud af at skifte og måtte en tur på Borgerservice.
Jeg tænker uvilkårligt på, hvad jeg skulle have gjort for min gamle mor, hvis hun havde været i live. Hun var åndsfrisk til det sidste, men hvad havde det hjulpet, når hun hverken havde computer, smartphone eller dankort?
Hun havde reelt været udstødt og umyndiggjort. Man har skabt et B-hold, men gør man nok for at samle det op?
Her følger nogle links til historier om generelle problemer ved skiftet til MitId samt det mulige besvær, hvis man er digitalt ”utilpasset”. De fleste historier er fra i fjor, hvor problemerne tårnede sig op.
- Timer i telefonkø til ingen nytte
- Kontrolspørgsmål i Borgerservice
- Fanget i datalabyrinten – når man ikke kan bruge sine hænder
- Generelt om den kaotiske overgang fra NemID til MitID
- Mere end 3100 utilfredse anmeldelser på Trustpilot
- Der er selvfølgelig også en protestgruppe på Facebook: Fælles front mod MitId
- Analogiseringsstyrelsen: Guide til udmeldelse af det offentlige digitale Danmark
/Eric
Jeg måtte anskaffe mig en ny telefon, fordi nogen har bestemt, at en fem-seks år gammel smartphone ikke var god nok. Min mand måtte vente i månedsvis for at kunne få en aftale på borgerservice, og da vi så kom derned, viste det sig, at de skulle bruge mig som vidne (han havde ikke engang fået at vide, at jeg skulle komme med). Det kunne man så ikke, fordi jeg hverken havde medbragt pas eller dåbsattest. Det er ikke nogle dokumenter, normale danskere forlanges at skulle løbe rundt med. Men i andet forsøg lykkedes det så! Lortet kostede altså adskillige tusind kroner og mange måneders ventetid, plus en forgæves tur til Borgerservice. Jeg har ikke meget godt at sige om det.
Jeg kan kun sige: “Retfærdig harme”.
Jeg er selv i opstartende proces til en reserve MitID-app. placeret på min reserve-mobilos. Som minister Bjerre skal jeg nok besøge Borgerservice ved lejlighed, eftersom chippen på mit (gl.) pas ikke er valid.
Dine velbeskrevne ord omkring konverteringen fra NemID til MitID kan – alt for – mange sikkert nikke genkendende til. Datasikkerhed er både nødvendig, bøvlet og i nutiden en sær kunstart. Når man har ældre slægtninge, opstår tanker om avatarer…. 😉
Formentlig er ventetiden hos Borgerservice nu nede på et mere acceptabelt niveau, men du kan vel nå at øve dig på kontrolforhør om, hvornår din far blev født, hvad din mor hed til mellemnavn og den slags spørgsmål, som kan genereres ud fra oplysningerne i CPR-registret 😉
Undskyld, men jeg leger lige djævelens advokat lidt, for jeg synes det bare er endnu et eksempel på, at det er de dårlige historier, der fylder. De gode er uinteressante. Selvfølgelig vil der være nogle, der har eller har haft problemer (og der er nogle, der er udstødt af det digitale samfund, hvilket er en anden problemstilling), men taget i betragtning hvor mange, for hvem MitId blev installeret uden problemer og hvor mange der ofte bruger det, synes jeg egentlig ikke, at det er så slemt. Jeg kan i øvrigt nævne dig mindst to jeg kender, der er bosiddende i et andet land, som er ret misundelige på Danmarks IT-løsninger 🙂
Jeg har godt nok fravalgt reserve-Id’et, for dør min telefon eller bliver stjålet, vil jeg stensikkert have en ny allerede næste dag eller senest to dage efter, og så længe vil jeg snildt kunne undvære MitId.
Jeg har erfaret, via mine Røde Kors-nørklebekendtskaber, at det ofte ikke er manglende evner, men ren og skær stædighed og/eller manglende vilje, der gør sig gældende for de ældres vedkommende. De giver det ganske enkelt ikke en chance og lukker mentalt af, hvis man prøver at forklare dem noget. De kan nemlig godt lære noget, hvis det er noget de gerne vil kunne.
Og det med ikke at ville have en smartfon … er det ikke også mest stædighed, når det kommer til stykket? Den gør jo livet SÅ mange gange nemmere på mange, mange områder – og sparer både en selv og samfundet for masser af papir. Men det skal man lige opdage – ganske som første gang man får en opvaskemaskine, hvor man hurtigt derefter spørger sig selv, hvordan man nogensinde havde kunnet undvære sådan en. Og så er den (også) mindre belastende for både miljø og vandforbrug, hvilket også skal ind i beregningerne i dag, men det er jo en helt anden historie end MitId 🙂
Jeg synes egentlig, at de gode historier er uinteressante. Man kan igen sige, at et samfund skal måles på, hvordan det tager sig af de svageste.
Vel kan der hos nogle ældre være en vis stædighed, men jeg kan sige med sikkerhed, at havde min mor levet i dag, havde hun været på det absolutte B-hold, og det, der vel egentlig støder mig, er graden af arrogant tvang: “Find ud af det, eller lev med konsekvenserne!”.
Jeg har det fint med, at vi nu har en reservemulighed. Bliver min telefon stjålet herhjemme, går der nok mere end et par dage med at få et nyt SIM-kort, og sker det i udlandet, tager det endnu længere tid. Det er vel et komfortspørgsmål, og den, der som digitaliseringsministeren måtte vente 7 uger på Borgerservice, ser nok på reserven med større hengivenhed 🙂