Bocelli og miniferie i København

Vi har en svaghed for romantiske tenorer og gjorde det til en miniferie, da Andrea Bocelli gav koncert i København i tirsdags.

Dem er der mange af i København, og jeg tror, det virker.

Dem er der mange af i København, og jeg tror, det virker.

Den blinde, italienske sanger har rundet de 60, og koncerten i Royal Arena var måske vores sidste chance for igen at opleve ham levende på en scene, så Helle købte billetter for længe siden.

Billetprisen var pebret, nuvel, men Bocelli er ikke Johnny Reimar, og der skal også være til transport, husleje, symfoniorkester, kor, andre medvirkende og så det løse.

Vi valgte at tage af sted lørdag og rejse hjem onsdag for således at gøre turen til en miniferie. På denne side har jeg skrevet om dagene i København.

Vejret var generelt koldt, blæsende og vådt – ikke det bedste til at bevæge sig rundt og opleve storbyen, men vi fik da gået nogle ture i centrum og besøgte bl.a. Nationalmuseet og Glyptoteket.

Vi har set det meste før, og med det dårlige vejr kunne vi have skåret en dag eller to, men vejret kan man jo ikke planlægge.

Nationalmuseets vikingeudstilling

Læs resten

Arbejdsfri og i morgenstemning

Jeg har nu været arbejdsfri efterlønner i to måneder, og det er ikke så ringe endda – altså at være på efterløn.

Solopgang Sicilien

I morgenstemning skal ikke forveksles med morgenstemning

Da der er ikke-jyder blandt læserne, må jeg hellere oversætte til rigsdansk: ”Det er ikke så ringe endda” betyder, at jeg nyder det enormt.

Jeg savner ikke arbejdet. Jeg havde et interessant og afvekslende job og kunne i vid udstrækning selv fylde rammerne ud; men det var et arbejde, ikke et kald. Der er en forskel.

Jeg har været flittig med projekt kælder, og første etape (sortér og smid skrammel ud) nærmer sig sin afslutning. Det har ikke givet stof til mange blogindlæg, og da meget af tiden er gået med projektet, har jeg ikke oplevet så meget andet, der er værd at skrive om.

Men det herlige ved at være arbejdsfri er, at man selv disponerer 100 % over tiden, og undertiden har jeg været i i morgenstemning.

Så har jeg resolut udsat til i morgen, hvad jeg kunne gøre i dag, og har slappet af uden at lave noget særligt. I morgenstemning er en af de bedre stemninger, når man altså gør noget ved det og ikke gør noget.

Når etape 1 snart er afsluttet, får næste etape lov at vente til efteråret. Foråret er på trapperne, og så vil jeg ikke bruge tiden i kælderen.

I teatret

Læs resten

Til genbrugspladsen

Stormestersuitens forgemak er ryddet, og vejret er fint til at cykle til genbrugspladsen med en gammel radio og et kamera.

Stormestersuiten er to forbundne kælderrum, som fik tilnavnet, efter Viktor Kupreichik havde boet der under to lokale skakturneringer i 90’erne.

Viktor var hviderussisk stormester, en superfarlig angrebsspiller og en hyggelig fyr. Han spadserede lange ture i sine udtrådte sko, men kom vist aldrig så langt som til genbrugspladsen. Han døde i maj 2017, 67 år gammel.

Forgemakket blev pulterrum, da huset blev renoveret. Når et rum er fyldt med ”skrammel,” er det ikke til at gøre rent, så der kom støv og spindelvæv overalt.

Jeg har nu ryddet det for løsøre og gjort grundigt rent; det kan igen kaldes ”kælderbiblioteket”.

Kælderbiblioteket

Det kan igen kaldes kælderbiblioteket

To hylder med gamle ringbind blev ryddet, og det gav 1,8 meter mere til bøger, og med en portion sorteret fra til genbrug har alle bøger omsider fået alfabetisk hyldeplads.

Af sted

Læs resten