Coronastilhed

Pandemien fylder meget, ikke mindst i mediebilledet. Det er en underlig tid med savn og afsavn.

Ikke alle lider i stilhed. Formørkede Mænd og kvinder demonstrerer for ubegrænset frihed til at smitte andre, og velsagtens for at vinde sympati affyrer de kanonslag, øver hærværk og kaster ting mod politiet.

Befolkningens store flertal lider dog relativt stille. Jeg lider kun lidt, men mange dages stilhed på bloggen er et udmærket billede af, hvad jeg oplever.

Sidste uges sociale højdepunkt var et besøg hos tandlægen. Selskab er ikke værst, men jeg satte alligevel pris på, at besøget begrænsede sig til undersøgelse og tandrensning.

Jeg vantrives ikke som semi-enspænder; jeg har jo fruens selskab, når hun ikke er på arbejde. Jeg er også for længst over festabealderen, så min ungdom er ikke forspildt, fordi man har aflyst happy hour i Jomfru Ane Gade og senfølgerne dagen efter.

Skulle jeg få en snert af sociale abstinenser, mens Helle er på arbejde, snakker jeg lidt med katten. Jeg overvejede kort at lære ham italiensk, for når han kan sige ”miao”, kan han vel også sige ”ciao”; men han er vist ikke motiveret.

Katten Tot

Otium og frihed

Læs resten

Polybius og de puniske krige

Jeg har været et smut til Middelhavet med Polybius som rejseleder. Rejsens tema var de puniske krige, altså krigene mellem Rom og Karthago.

Hannibal krydser floden Rhône

Hannibal krydser floden Rhône. Henri-Paul Motte (commons.wikimedia.org)

Jeg lærte om de puniske krige i gymnasiet, men det eneste, der rigtig hang ved, var historien (eller skrønen) om Cato, der afsluttede alle sine taler i senatet med: ”Og i øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges.”

Det var en kende for støvet til at konkurrere om min ungdommelige interesse, og så havde det en besk bismag af latin, et terpe-fag jeg ikke kunne fordrage.

Men så forleden zappede jeg ind i en udsendelse på TV, hvor geologer undersøgte et stenskred i Alperne for om muligt at afklare, om det var netop det bjergpas, Hannibal benyttede, da han invaderede Italien med krigselefanter og det hele.

Det lagdelte stenskred skulle ifølge udsendelsen være beskrevet af Polybius. Og hvem var så Polybius? Jeg søgte og fandt, og hans historier fandt jeg som e-bøger på gutenberg.org.

Det er snart 50 år siden, gymnasiestøvet lagde sig, og nu var jeg pludselig motiveret til at læse de gamle beretninger, om hvordan Rom besejrede Karthago og blev en supermagt.

Læs resten

Tanker på kold fredagstur

Man skal sætte sig mål her i tilværelsen, og mit mål i dag er Østre Anlæg, en spadseretur på ca. 2 km hver vej.

Tophuen fra Tallinn

Tophuen fra Tallinn

Det fryser. Tophuen fra Tallinn dækker ørerne, men ikke næsen. Himlen er pastelblå med totter på, og vinden er med.

Jeg skridter godt ud; det går ned ad bakke, og fortovene er sne- og isfri. Sneen i forgårs faldt ikke her, men sydpå hvor de trængte mere. Det under jeg dem gerne.

Læs resten