Tag-arkiv: Flytning

Det er hårdt at flytte!

Alt har stået på gloende pæle, fordi vi skulle flytte, men nu er der ved at være ro på. Godt det samme, for det har været hårdt og hektisk.

Læsekrogen

Vi er ved at være på plads. Her læsekrogen.

Flyttefirmaet leverede 80 flyttekasser, men et par dage før flytningen måtte jeg rekvirere flere.
Selve flytningen den 4. december gik gelinde. Flyttemændene var meget påpasselige, og Hasseris Flytteforretning fortjener en anbefaling.

Fase 2, tømning af bilen, gik nemmere end forventet, for fra flyttebilens bagsmæk kunne de lempe alt ind gennem vinduet til soveværelset. Det sparede tid.

Kaos

Læs resten

Flytning

Vi flytter torsdag den 4.12. og er allerede udmattede. Vi har pakket flyttekasser i dagevis, og de står stablet fra kælder til kvist.

Flyttekasser

Flyttekasser står stablet fra kælder til kvist

Omsider er kaosset til at overskue, vi når fint at pakke det sidste i morgen. Til gengæld værker både ryg og ben. Flyttefirmaets prognose siger en stor flyttebil og 4 flyttemænd i 6 timer. Prognosen sagde også 80 flyttekasser, men i dag fik jeg rekvireret 10 mere.

Vi har forberedt dette i årevis ved at sortere og smide ud, men når man pakker ned, dukker der alligevel ting op, som ikke skal med til det nye hjem, og der er top på affalds- og genbrugscontainerne.

Læs resten

Huset solgt

Da huset havde været til salg i godt et halvt år, skiftede vi mægler, og efter ca. 10 dage var der en køber.

Huset på Birkevej

Da billedet blev taget, var der gråvejr, så den blå himmel er fotograffup!

Det nye mæglerfirma er næppe dygtigere end det første, det havde bare de ”rigtige” kunder i køberkartoteket. Det hjalp måske også, at vi slog yderligere af på prisen.

Set i bakspejlet var den første pris for høj, men der er en vis ræson i at prøve – der kunne jo være nogen, der bare faldt pladask for huset og sagde pyt med prisen.

Det var der så ikke. Der var vistnok 15 fremvisninger inkl. et par andengangsfremvisninger, men med de ombygninger, de potentielle købere ønskede sig, ”blev der for meget arbejde,” hvilket kan oversættes til, at det blev for dyrt.

Læs resten