Hjemløse i Rom

Det smådrypper, da morgenpiben fører mig ned på fortovet. På den anden side af gaden ligger en hjemløs mand på en flad papkasse. Lige foran den protestantiske kirke.

Han rejser sig med besvær. Der skal flere forsøg til, før han er på benene. Han er ikke beruset, bare gammel og stiv. Gråt viltert hår og skæg stritter ud under hætten på den hullede dynejakke, og de mange lag tøj får ham til at virke korpulent.

Med stive skridt går han op ad Via Urbana. Han er våd efter morgenregnen. Sikken tilværelse. Ikke langt derfra holder en Lamborghini parkeret. Via Urbana er også modsætningernes gade.

Der er mange hjemløse i Rom, og med Italiens stormaskede sikkerhedsnet får familien anderledes social betydning end i Danmark. Ve den fattige uden familie!

Lamborghini Posedame på Piazza Cinque Cento
Klik for større foto

Billederne herover viser Lamborghinien og en af to posedamer på Piazza Cinque Cento foran hovedbanegården. Hvorfor hun sad dér, hvor den kolde vind havde frit spil, er en gåde. Måske veninden skulle på toilettet.

Der er mindst 7000 hjemløse i Rom, og de frister en kummerlig tilværelse. Flertallet er mænd og udlændinge.

Bevæger man sig i kvarteret omkring Termini i de sene aftentimer eller tidligt om morgenen, ser man dem ligge på usle lejer af papkasser. Men også midt på dagen kan man se en mand stå helt stille på et fortov og bare stirre ned på de 2 - 5 plasticposer, der er hans hjem.

Når de hjemløse især findes omkring fx banegården, er det vel som med duerne, der flokkes, hvor mange taber krummer.

Jeg har endnu ikke mødt nogen, som optrådte truende - de er bare sølle.

De forsvinder heller ikke fra min nethinde, når hotellets polerede glasdøre åbner sig, og jeg betræder lobbyens bløde og varme tæpper.