Togbilletter, sommerfugle og et forslag

Mandag den 30. april 2018

I dag er vejret flot, flot, og kvart over ti går vi til stationen på fastlandet for at købe togbilletter til på fredag, hvor vi skal videre til Giardini Naxos.

Trafikken er tæt, en stang af stål, og hornene har vulkansk temperament. Billetautomaten advarer som det første mod lommetyve, men derefter er den nem at betjene, og da jeg når til at skulle betale, snupper den tyveren lynhurtigt.

Tørrede porcini-svampe

Vi går på markedet for at købe brød, og Helle spørger, om ikke vi skal købe porcini ved samme lejlighed. Porcini er Karl Johan-svampe, og vi har ofte købt dem tørrede i Italien, hvor de er populære.

Den lille biks, hvor vi købte sidste år, synes ikke at være der mere. Hvor jeg synes, den skulle ligge, er der en større biks, som også har servering.

Jeg spørger manden i front, om de har "funghi porcini secci". Først afviser han, men så får han en tanke og råber ind i butikken. En gammel mand kommer trissende med et stort glas med korklåg.

"Nostro alchimista" (vores alkymist) siger den unge med et grin. Jeg beder om ca. 100 gram, og han tømmer glasset over i en plasticpose. 13 € er en ganske rimelig pris for dette koncentrerede smagspift til saucer og supper.

Vi går hjem til frokost og afslapning. Jeg SMS'er Peppe, og vi aftaler, at han henter os 08:10 på fredag. Jeg lader ham foreslå tidspunktet, for han kender trafikken og ved, hvor lang tid det vil tage.

Prosecco på promenaden

Prosecco er en dejlig aperitif
Klik for større foto

Sidst på eftermiddagen går vi tur. Det er perfekt vejr til at spadsere langs vandet, hvis man ikke går for hurtigt. Der er ét bord ledigt på vinbaren næsten for enden af Lungomare Alfeo.

Vi bestiller en flaske prosecco, og med den følger en masse små bruschette med tomat og ost, gode oliven samt chips og peanuts. Vi plejer at holde os tilbage for ikke at spolere appetitten, men ikke i dag, og vi springer aftensmaden over.

Da solen er gået ned, er flasken tom, og vi går. Det bliver lige til en øl på Il Vecchio Pub - jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået en øl - december måske.

Derefter hjem, hvor der er lunt nok på tagterrassen.

Tirsdag den 1. maj 2018

Op ad formiddagen køber vi brød på markedet og juice + vand i supermarkedet. Vejret er forrygende godt.

Jeg går i brædderne til en tidlig siesta, og lidt i tre spørger jeg Helle, om hun vil med ned at se sommerfuglehuset. Hun vil hellere blive på terrassen, så jeg går alene.

På restauranternes fortovsafsnit sidder stadig mange frokostgæster. Der er ikke noget at sige til, at de også spiser sen aftensmad.

Der er mange ude at spadsere. 1. maj er national fridag, og på fridage søger sicilianerne på gaden med hele familien.

Sommerfuglehuset

Sommerfuglehuset ligger lige ved domkirkepladsen og Piazza Minerva, og det koster 4,5 at komme ind. Billetdamen siger, at jeg ikke må fotografere med blitz.

Jeg nikker lydigt, jeg bruger alligevel næsten aldrig blitz.

Huset er snarere et stort telt. Da jeg træder indenfor, dugger brillerne omgående til, og det føles som at være i en sydamerikansk regnskov med 100 % luftfugtighed.

Jeg får pudset brillerne og beundrer de flotte sommerfugle. Med mellemrum spyr dyser dampskyer ud, og da jeg vil tage nogle billeder, er linsen dugget til og må have en tur med pudsekluden.

Sommerfugl i Siracusa Grøn sommerfugl
Klik for større foto

Jeg bliver der ikke så længe. Det er for varmt, og når linsen kan dugge til, kan der vel også dannes kondens i selve kameraet, og det vil ikke være godt.

Jeg går ned til supermarkedet i Via Cavour, og det er en tålmodighedsøvelse, for kødpølsen spadserer langsomt. Det er det samme, da jeg skal tilbage.

Aftentur

Der er herligt vejr til aftenturen, facaderne gløder i aftensolen. Vi går fra Fonte Aretusa og hen til trappen før havnen og så tilbage i havhøjde + lidt.

Karrusel i Siracusa
Klik for større foto

Det myldrer med mennesker, familien luftes 1. maj. En karrusel er i gang, og ungerne har det herligt.

Vi får aperitivo på den lille bar med alle blomsterne. Knægten, der serverer, ligner en ung udgave af Mr. Bean, eller måske er det hans kropssprog. Hurtig er han ikke.

Solnedgangen er smuk. Skyerne forgyldes nedefra, og bådene i bugten ses i silhuet.

Paolo har et forslag

På Mariano får vi blandet fisk: Sværdfisk, en kæmpereje og to blæksprutter - en lille med arme, en større uden. Den store er af den slags, du kan skære ud i ringe, fryse, friturestege og servere som calamari på en græsk restaurant.

Fisk på Osteria Mariano
Klik for større foto

Hertil en mixed salat, insalata mista, og brød. Vi kunne ikke få patate fritte, så der er plads til dessert, en semifreddo con mandorle (fabriksis).

Kaffe og limoncello og derefter grappa fra Paolos flaske.

Da vi går, giver vi hånd til Paolo, og jeg siger "a domani" (til i morgen), hvortil Paolo svarer, at restauranten er lukket i morgen.

Men han vil da foreslå, at vi besøger sønnens restaurant. Den ligger lige over for teatret, og her begynder han at tegne på en blok.

Jeg afbryder ham og siger, at vi godt ved, hvor det er. Paolo ser undrende ud, han kan jo ikke vide, at vi så sønnen, da vi var til koncert i søndags.

Paolo siger, at han vil komme ved ottetiden. Måske vil han også reservere bord for os, men jeg er ikke sikker, jeg forstår ikke det hele.

Der er ikke langt til teatret, så hvis det ikke styrtregner, besøger vi nok sønnens restaurant. Her på Sicilien er familien det vigtigste af alt.