De sidste dage i Siracusa

Onsdag den 2. maj 2018

Det er en grå og blæsende morgen med byger af og til. Regnen renser luften for støv, og det hvide terrassebord er gulliggråt.

Det lysner lidt i løbet af formiddagen og ved 12:30-tiden går vi på markedet for at købe kandiseret ingefær. Helle får to klare plastikposer, én til at putte i, og én hun kan bruge som handske.

Der er 450 gram, som koster 6,75 - en del billigere end småpakningerne i forretningerne. Der er andre kandiserede frugter, men Helle kan bedst lide den lidt skarpe ingefær.

Vi går hjem ad Via Roma og gør holdt for at studere spisekortet på restauranten over for teatret, Paolos søns restaurant, Dietro le Quinte, som betyder "bag kulisserne" - et godt navn med teatret som nabo. Det ser okay ud, og jeg bemærker, at man kan få risotto.

Vejret indbyder ikke til spadsereture eller en kold stol på Lungomare Alfeo, så vi bliver hjemme, til det er tid at spise.

Jeg ringer til vores kommende vært i Giardini Naxos for at fortælle, hvornår vi ankommer. Alfio taler glimrende engelsk og tilbyder at hente os på stationen. Der er ikke nogen i lejligheden, så vi kan sagtens flytte ind før kl. 13, som ellers er skæringstidspunktet.

Dietro le Quinte

Det tager godt fem minutter at gå til restauranten over for teatret. Der sidder gæster udenfor, men det er lige råt nok i dette vejr, og vi får bord inde.

Tjeneren taler godt engelsk, og det er lidt uvant, nu jeg har vænnet sig til at bestille på italiensk.

Som forret får vi en glimrende sprutte i sur-sød sauce og som hovedret en rigtig god risotto med muslinger.

De gør det mere i flaskevine her end på Osteria Mariano, så det skulle vi nok have bestilt i stedet for husets karaffelvin, men så ved vi det til næste gang.

Det er næppe sidste gang, vi spiser bag kulisserne.

Lidt over otte dukker Paolo op og hilser på. Vil han kontrollere, om vi har fulgt hans råd? Det er en skam, at vi ikke rigtig kan kommunikere.

Et pigebarn, som afgjort ikke er hans svigerdatter, dukker op, og de tager afsked. Han er vist lidt af en playboy, den Paolo. Hans restaurant går garanteret rigtig godt, og der printes ikke mange kassebonner.

De 62 € på regningen er rundet ned til 60. Jeg runder op, og så er det hjem. Efter nogle sider i e-bogen er jeg sengemoden.

Torsdag den 3. maj 2018

Endnu en grå dag og meget blæsende - mere end i går. Støvet på på terrassebordet fortæller, at det også har regnet i nat.

Og det bliver ved med at regne. Ikke konstant, men ofte. Det er ikke vejr til at gå nogen steder, og således belejret begiver vi os af med hjemlige sysler: Læsning, krydsord, sudoku og billedbehandling på computeren.

Over middag smutter jeg hen til købmanden og køber brød. Det støvregner, men standhaftige turister går rundt med kort og guidebøger. Når man som vi er her et par uger, kan man bedre rykke en dag eller to ud af turistkalenderen.

Ved tretiden begynder det at klare op. Blæsten er stadig kraftig, men roligere, og regnbygerne erstattes af blå himmel. Så er den front vist forbi.

Det er nemt for mig at pakke, jeg har jo kun rygsækken. Vi må se, hvor meget der kan være i Helles kuffert - jeg har jo købt noget tøj.

Flere af cafeerne/restauranterne på Lungomare Alfeo har lukket, sikkert pga. den kraftige pålandsvind og det dårlige vejr.

Aperitif

Vi sætter os ved den lille bar i Via San Teresa, hvor Michelinkvinden regerede under vores første besøg i Siracusa i 2011. I dag har yngre kræfter overtaget, og den frodige, unge kvinde er smilende og venlig.

Vi får et glas siciliansk flaske-hvidvin med undertoner af grapefrugt. Den er god, og vi får et glas mere, før vi ca. 19:40 går lidt tidligt op til Mariano. Hvidvinen kostede 5 € pr. glas, her er begrænset havudsigt.

Sidste aften på Osteria Mariano

Vi får et godt bord i hjørnet inden for døren, i læ for træk. Vi får husets antipasti og dernæst to slags pasta til deling: Spaghetti med muslinger og fusilli med bl.a. tun og mynte - ikke dårligt.

Paolos søn, hvis restaurant vi besøgte i går, kommer forbi og hilser pænt med håndtryk. Den slags skal man huske, når man er selvstændig, og sønnen er godt opdraget.

Vi slutter af med kaffe og limoncello, og da det er sidste aften i Siracusa, bestiller vi to grappa, da overtjeneren kommer med regningen. Han slår ud med armen, da jeg siger, at den skal på regningen.

Farvel, og "alla prossima" - til næste gang.

Hjem i seng. I morgen går turen nordpå til Giardini Naxos, og hvis du vil med, kan du få et lift her.

Det skal blive godt at gense den lille by og ikke mindst kufferten!