|
Pothia, hovedbyen på KalymnosDer er ikke alverden at foretage sig i turistflækken Myrties, så når vi trængte til at mærke liv omkring os, tog vi bussen til Pothia, Kalymnos' hovedby. Her bor de 13.000 af øens 17.000 indbyggere. I en bugt på sydkysten ligger Pothia som et amfiteater, der skråner ned mod den store havn. Her lægger de større færger til, og der summer af aktivitet. Havnen og havnefronten
Trafikken er livlig på vejen langs havnen, og der er restauranter, forretninger og caféer, hvor mænd kan hænge i timevis over en kop kaffe. Sætter man sig på en af disse fortovscaféer, er der nok at kigge på. På havnefronten ligger også et supermarked. Udvalget er pænt stort, men selvom priserne er lavere end hos piraterne i Myrties, bærer de præg af, at de fleste ting skal transporteres til øen. Man kan købe natursvampe mange steder, og en af forretningerne på havnefronten har svampe som speciale - her er svampe fra gulv til loft. Forretninger
Der er mange forretninger i kvarteret omkring rådhuset og hovedgaden, som gennemskærer den gamle by for at nå ned til havnen. Der er de gængse forretninger med tøj, sko, musik, isenkram osv. men også grønthandlere, fiskehandlere, slagtere og håndværksbagere. I Pothia er der også banker. På et tidspunkt ønskede jeg at veksle et par halvtredsere til små sedler, men det magtede nationalbanken ikke helt, selvom jeg skulle trække nummer og vente. Det blev til nogle få femmere og en stak tyvere, som jeg senere og uden problemer fik vekslet til tiere og femmere i en privat bank. Her fik jeg oven i købet smil med på vejen. SeværdighederMere traditionelle seværdigheder er der også i eller i nærheden af Pothia. Højt over byen står et stort kors og en kirke. Har man energien til at gå herop, er der sikkert en mageløs udsigt. Der skulle også være et par nonneklostre i nærheden, men Helle følte sig ikke kaldet, så vi så dem ikke. Den gamle byBag havnefrontens travle facade ligger den gamle by. Her er stille. De fleste huse er små kuber, og gaderne er smalle og sine steder krogede. Kvinder sidder på trappestenen og renser grøntsager, eller de sidder på en stol ved husmuren og snakker med naboen eller forbipasserende. Her har man ikke travlt. Står døren åben, kan man se ind i en lille stue, som kan være pakket med seng og møbler. Der er små haver eller gårdspladser med fritgående høns, og katte ligger henslængt i skyggen og daser.
Den gamle bydel er labyrintisk, men man kan aldrig fare helt vild, for hvis man går nedad, kommer man før eller siden til havnen. Ved at følge de mange skilte finder man frem til museet, Platia Kyprou, som engang var en af de lokale svampekongers pompøse hjem. Han tjente godt på svampehandlen og var lokal mæcen. De fleste værelser er lukket fra, men nogle står endnu og minder om en svunden tid. I bus på Kalymnos
Det er en oplevelse at køre i bus på Kalymnos. Der går rutebil mellem Myrties/Massouri og Pothia. På vejen passerer man gennem flere småbyer, og der er nok at kigge på. Busbilletten skal købes på forhånd (billetkontor eller kiosk) og vises, når man står på. En enkeltbillet koster 1,5 euro. Rutebilen kommer så nogenlunde til tiden, men minuttallene på skiltet er vejledende, så det er en god idé at komme i god tid! Bussen er ikke stor, så der er ikke så mange siddepladser. Mange af passagererne kender chaufføren og hinanden. Som en selvfølge rejser man sig op, så ældre passagerer kan få en siddeplads. Når de ældre kvinder sidder ned og ikke skal holde fast med begge hænder, kan de slå korsets tegn, når bussen passerer en kirke. Kirker er der mange af, så der bliver slået mange kors. Religionen har godt fat hernede. Mange kvinder (især ældre) er klædt i sort, og i deres mørke furede ansigter læser man tegnene på et liv med hårdt arbejde i den skarpe sol. Enhver snak om tørklædeforbud ville være helt uforståelig og også utænkelig. Turen tilbage til Myrties ved middagstid er en varm oplevelse. Bussen holder gerne et stykke tid nær rådhuset i Pothia, før den kører. Folk stiger på i god tid, så de kan få en siddeplads og få styr på deres pakkenelliker. Kvinderne finder deres vifter frem, og alle vinduer åbnes, hvis de ikke allerede er åbne. Før afgang maser konduktøren sig gennem mængden og kontrollerer billetter. Når bussen endelig kører, er den gerne drønvarm og så undertiden så propfuld, at den kører forbi senere stoppesteder uden at tage flere passagerer med. På tilbageturen kører rutebilen ikke gennem Myrties, men man kan se byen i dybet, før vejen fører ned ad bjerget, og man skal af, når der ikke er flere hårnålesving. Forrige side * Rejsebeskrivelser * Home * Gæstebog * Næste side
|
