Olivenfarm og hjemrejse

Tirsdag den 24. oktober 2023

Formiddagens program er besøg på en olivenfarm (olieproducent), Melas, eftermiddagen er på egen hånd.

Det tager tre kvarter at køre til olivenfarmen. Her er ikke tale om oliven"lunde", for der er millioner af træer. Peloponnes er (for mig) overraskende grøn.

Vi får et indblik i økologisk olivendyrkning og lærer om produktion og anvendelse af olivenolie. Som med produktionen af så meget andet er det langt mere kompliceret end som så.

Den bedste olie (ekstra jomfru) er koldpresset og fås af grønne oliven (ca. 9 kilo til 1 liter olie). Ved temperaturer over 30°, sollys eller for lang lagring går det ud over oliens vitaminindhold.

Det næste modningstrin, røde oliven, giver mere olie per kilo, men af en anden/dårligere kvalitet. Mest olie giver de helt modne oliven (sorte), hvor forholdet vistnok er ca. 3 kilo til 1 liter olie.

Vi ser olivenpresserne - én linje til økologisk produktion og én til ikke-økologisk (andre olivendyrkere). Vi ser også det lille laboratorium, som står for kvalitetskontrollen.

"Mama Olivia" fortæller og viser frem. Hun er en engageret dame, der brænder for oliven- og olivenolieproduktion. Vi får smagsprøver: Godt brød med olivenolie, tapenade, feta, tomat og agurk.

Afslutningsvis er der mulighed for at købe nogle af produkterne. Vi køber en god tapenade og noget sæbe.

Resten af dagen slapper vi af på altanen, som nu er i skygge. Vi er dog lige en kaffetur henne på caféen med den store hund. Derefter grovpakker vi kufferterne.

Der er igen fællesspisning på hotellet, og blandt buffetens retter er en udmærket oksekøds-stifado.

Det er sidste aften inden hjemrejsen, så der er afskedsstemning.

Hjemrejse

Onsdag den 25. oktober 2023

Vi er i Athens lufthavn i god tid, og check in er lettere kaotisk. Der går rygter om, at SAS har overbooket flyet, for indtil flere i vores rejseselskab får ingen sædenumre, men får at vide, at de skal henvende sig til personalet i gaten.

Helle er en af de uheldige, og hun får heller intet sædenummer til København - Aalborg. Der står "Stand by" på boardingpasset, og vi sidder ikke sammen i flyet til København.

Flyet er fyldt op til sidste sæde, men om der vitterlig var tale om overbooking, ved jeg ikke. Uanset hvad, er det ringe service.

Det fly til Aalborg, som passede til ankomsten fra Athen kl. 17:10, aflyste SAS for flere uger siden, så i stedet skal vi vente knap 6 timer indtil kl. 23.

Som et plaster på såret har vi fået adgangskort til SAS-loungen. Om det så er købt af Best Travel, ved jeg ikke. Det kan jo også være, at Best Travel har inspireret SAS til at udstede dem.

Hvorom alt er, mildner det ventetiden, at der er bløde hynder samt gratis tørt og vådt til ganen.

Helle henvender sig ved gaten for at få et sædenummer, og damen udviser konduite, for hun udsteder også et nyt boardingpass til mig, så vi kan sidde sammen. Der er masser af ledige sæder, så hvorfor de ikke kunne (ville?) finde ud af det i Athen, begriber jeg ikke.

Da vi lander i Aalborg er der klamt og bidende koldt. Heldigvis er der taxier, og da vi ankommer til hjemmet, tager den unge chauffør en kuffert i hver hånd og næsten løber op ad trappen til hoveddøren.

Sådan, det kalder jeg service!