Da politiet arresterede en af hovedmændene i Blekingegadebanden, beslaglagde de et eksemplar af Sjöwall & Wahlöös roman, Terroristerne.
De seneste dage har jeg læst Peter Øvig Knudsens dokumentariske historie om Blekingegadebanden.
Jeg husker levende sagen, som sprængte overskrifterne for godt 20 år siden, og det var interessant at læse en sammenhængende beskrivelse, hvor man dengang måtte nøjes med pressens og retssagens fragmenter.
Det var ikke mindst interessant at læse om baggrunden. I 70’erne og 80’erne var der mange revolutionsromantiske miljøer, ikke mindst på universiteterne, men hvad drev Blekingegadebanden så vidt som til dybt kriminelle handlinger og til slut drab?
For mig var en af bogens stærkeste passager et interview med kernemedlemmet ”Stemmen,” som selvkritisk og eftertænksomt gør op med fortiden. Essensen er, at målet aldrig helliger midlet.
Historien er langt fra munter, men på ét tidspunkt skinner det dog igennem, at forfatteren har moret sig, og det er, da han i første bind beskriver ransagningen af sommerhuset, hvor Niels Jørgensen befandt sig, da han blev arresteret.
Mon ikke forfatteren har moret sig, da han læste listen over de beslaglagte genstande? Han kan i hvert fald ikke nære sig for at fortælle, at man bl.a. beslaglagde et eksemplar af kriminalromanen ”Terroristerne”.
Jeg kom til at fnise, men selvfølgelig er en bog med den titel suspekt. Jeg har også bogen, men kommer forhåbentlig ikke i søgelyset af den grund.
Uha, jeg ville da ikke være sikker – nu har du oven i købet indrømmet det officielt 😉
Jeg har aldrig haft lyst til at læse den bog – kan den godt anbefales til sådan en som mig, der godt nok sagtens kan læse andet end krimier, men nomalt holder sig fra denne form for dokumentarlitteratur?
Jeg mener fx … er den læseværdig rent sprogligt, eller er det bare en slags opremsning af fakta?
Definitionen af “en god bog” er noget stærkt subjektivt. Jeg læste Peter Øvigs dokumentariske historie med interesse. Jeg synes, han kommer godt omkring sagen, og bogen gled fint ned, uden at jeg fandt sproglige hår i suppen. Især fandt jeg baggrundsbeskrivelsen interessant – altså beskrivelsen af samtiden og det sektagtige miljø, som banden voksede ud af.
Man får en abstrakt forståelse af, hvad der drev dem til at gøre, som de gjorde – hvorfor det på en måde var en logisk konsekvens af deres verdenssyn. Uden at drage sammenligning i øvrigt er der sikkert mange, som gerne – abstrakt – vil forstå, hvad pokker der drev Breivik til massakren på Ytøya.
Nogle af Øvigs spekulationer og påstande er blevet kritiseret og kan sikkert diskuteres, men det gør ikke bogen ringere i mine øjne. Man kan ikke dokumentere alt.
Bøgerne kan også anbefales herfra. Dog har det altid undret mig, at PØK helt og aldeles har ignoreret Peter Kramers artikler fra Aktuelt, da de så klart var de bedste “på markedet”, da sagerne kørte.
Aha. Jeg læste ikke Kramers artikler, så det har jeg intet bud på. Andre har bebrejdet PØK, at han læner sig så meget op ad politiet som kilde, men det synes jeg er svært at tage seriøst – banden selv har jo ikke ruttet med faktaspækkede interviews. 😉