Sommerferien på Sicilien er næsten på plads. Der er købt flybilletter og booket lejlighed i Siracusa. Nu mangler kun et sted at bo i Giardini Naxos.
Det kan synes fantasiforladt at gentage sommerferien fra de sidste 3 år, altså tage til Siracusa og Giardini Naxos på Sicilien. Det er det vel også, men det er det, vi har lyst til.
Det er fint at opleve noget nyt og spændende, men det har også sin charme at gense dejlige steder og bare slappe af. Man kan godt holde to ugers ferie uden at blive træt.
Siracusas gamle bydel på øen Ortigia er en labyrint af gamle huse og gader, og hvis ordet ”fortryllende” ikke var devalueret af overforbrug, ville jeg bruge det.
Magien skabes af byen, dens arkitektur og dens beboere, men det er også fedt at spadsere langs havet (eller sidde med en aperitif og glo på det) og tænke på, at lige her fik romernes flåde så læsterlige klø af Arkimedes’ kaste- og kæntringsmaskiner, at de opgav angreb fra søsiden.
Det er ca. 2227 år siden. Byen blev indtaget på anden vis, men står endnu (om end i en anden udgave).
Giardini Naxos er der ikke meget historisk vingesus over, men det er en hyggelig badeby, der ligger tynd og langstrakt ved en bugt for foden af overrendte Taormina og med Etna i baggrunden som på et romantisk maleri over sofaen.
Måske kan vi få et værelse over Taverna Naxos. Der spiser vi jo alligevel hver aften. Der vil nok være lidt støj fra køkkenet, når kvinderne skændes med vulkansk temperament, men det kan ikke være værre end sidste år, hvor værtinden så amerikansk TV dagen lang.
Vi skal nok finde noget. Forsommeren er ikke højsæson, så der er muligheder nok.
Der er langt til Sicilien, og hvis nogen spekulerer over, hvordan vi kommer dertil, er svaret, at vi flyver fra Aalborg til Rom via København (med Norwegian) og fra Rom til Catania med Alitalia. Den sidste dag før hjemrejsen overnatter vi i Rom.
Nu glæder jeg mig bare til sydlandsk forsommer, Siciliens lækre køkken, tagterrassen, mursejlernes pibende flugt over tegltagene, Siracusas fantastiske marked, spadsereture langs havet og gensynet med nogle rare og gæstfri mennesker.
/Eric
Jeg kender godt splittelsen mellem at have lyst til at gense smukke/dejlige steder og til at se nyt. Det sidste dominerer stadig hos os, men på et eller andet tidspunkt overtager alderdommen vel eventyrtrangen, så vi til den tid kan begynde på en masse dejlige gensyn – for dem vil der kunne være mange af – det er (heldigvis) kun to af mit livs ferier, jeg på ingen måde har lyst til at forestille mig en eventuel gentagelse af 🙂
Jeg forestiller mig også, at det, at vi har et hus i Sverige, er med til at dække gentagelses- og tryghedstrangen i et vist omfang.
Ja, splittelsen. Jeg ville såmænd også gerne vippe den lidt, så der blev mere nyt, men det er også mere forberedelseskrævende, medmindre man hopper på en chartertur. Når det er steder, man har været før, drager man fordel af at kende rumlen, og så hænder det, at man hopper over, hvor gærdet er lavest.
Jeg tror dog vi prøver en anden græsk ø til efteråret, måske Milos, men lad os nu se.
Nåeh, det glæder mig at høre nyt om rejseplaner, fortsat god fornøjelse og forventningsglæde med tilrettelæggelsen – og vi andre ser frem til at du vil dele besøget med os.
Tak Anni 🙂 Der skal nok komme nogle sicilianske indtryk på skrift.
Jeg har fuldstændig forståelse for at det er fint at rejse til kendte steder igen. Og de kendte steder var nye 1. gang. Jeg har jo været i Virgental mange gange.
Din tanke om seniorinterrail aktiverede erindringen af en mulig tur, som jeg undersøgte engang vi havde været i St. Johann in Tirol.
10 dage med interrail indeholder 5 mulige rejsedage. Hjemmefra en fredag til Fulda, hvortil man kommer ud på eftermiddagen. Videre til Østrig lørdag kl. 10. Lejlighed en uge, Innsbruck med tog en dag. Mod Fulda næste lørdag og hjemme om søndagen. I al magelighed.
God tur til Sicilien.
Tak Jørgen. Tanken om bare at dampe ud i det blå på interrail tiltaler mig på en måde, men med det, jeg har i tankerne, skal man have god tid, og det skal ikke være så vigtigt at være hjemme til en bestemt tid.
Det lyder herligt, og jeg kan faktisk godt forstå, at I vælger det samme sted igen, sådan gør jeg jo også med Telendos. Jeg synes faktisk, at man får mere ud af ferien, når man kommer tilbage. Man ved hvor alting er, og kan koncentrere sig om at nyde ferien. I har fundet jeres perle, hvorfor bruge energien på at støve nye perler op?
Jeg tror på en “vægtet indsats”. Det er fint at rejse derhen, hvor man ved, at man har det godt, men det sted fandt man ikke i første forsøg. Det fandt man, fordi man vovede at prøve noget nyt. Ind imellem skal man også satse.
Når jeg får alderen og dermed også tiden, kunne jeg såmænd godt finde på at tage på seniorinterrail; men jeg vil stadig vende tilbage til perlerne.