Poul Dahl, Venstrekandidat til Europaparlamentet, fastholder, at tortur kan redde liv i visse situationer. Det har han sikkert ret i.
På en italiensk middelalderborg så jeg for nylig nogle instrumenter, som hurtigt ville kunne få selv en minister til at sige sandheden om bilag og repræsentationskonto. Hvor alt andet svigter, kan tortur få sandheden frem.
Der er også fortilfælde. For eksempel frelste inkvisitionen tusinder af mennesker med tortur, og hekse tilstod deres pagt med djævelen.
Måske var der nogle få, som ikke var rigtige hekse, men bare patologiske løgnere. Det var selvfølgelig ærgerligt, men hvor der handles, der spildes. Det må man undertiden acceptere i den højere sags tjeneste.
Det må bestemt være muligt at finde nogle retskafne mænd og kvinder, som vi kan betro opgaven at vurdere, hvornår tortur skal bruges til at redde liv og beskytte demokrati og menneskerettigheder. Når Bush og amerikanerne kunne, kan vi vel også.
Vi er ikke uenige Berit – jeg skulle måske have smurt ironien tykkere på.
Jamen ja, man kan få folk til at fortælle alt når man udsætter dem for tortur, men det er jo netop op det der er problemet; at alt fortælles. Når man udsættes for totur vil man fortælle alt for at få det til at stoppe, om det er sandt eller ej er selvfølgelig ligegyldigt. Derfor kan ikke bruges til noget, for man kan ikke regne med de oplysninger man får ud af det. Det er et brud på al tillid mellem mennesker, det er simpelthen frygteligt.
Ja, det er hvad jeg tror på…
ps. “hvor der handles der spildes” kan man bruge på mange ting, men på menneskeliv synes jeg grænsen er nået. Menneskeliv må man da ikke splide.