For nylig blev jeg 71 år gammel, og det sendte mig i statustilstand: Hvad er der egentlig sket i min tid på kloden?

I planetarisk perspektiv er 71 år nul og nix, men jeg synes alligevel, at der er sket en del. Nogle ting kan måske ligefrem kaldes milepæle for menneskeheden. Videnskaben har gjort enorme fremskridt, vi har kortlagt neanderthalernes DNA, computeren er blevet hvermands eje, Danmark er blevet digitaliseret, og klimaet har travlt med at ændre sig.

Mængden af viden vokser eksponentielt, men vi bliver ikke klogere. Sult er stadig ulige fordelt, nationer fører stadig krig mod hinanden, og med digitaliseringen er samfundet sårbart som aldrig før.

Der har været talrige naturkatastrofer, togulykker og nedfaldsfly, men de kan næppe kaldes milepæle i den forstand, det er de for almindelige til.

Til kategorien ”milepæle” hører måske også covid-pandemien. Jeg føler mig på en måde privilegeret, fordi jeg har op- og overlevet den første pandemi i mere end 100 år.

Det var en underlig tid. Indgroede vaner blev lagt om, det var svært eller umuligt at rejse, brillerne duggede til pga. mundbindet, og antivaxere konspirerede flittigt på sociale medier.

Det blev også afsløret, hvor dårligt verdenssamfundet havde forberedt sig på netop en pandemi, hvor forsyningskæder bryder sammen.

Men udviklingen bliver mere håndgribelig, hvis man illustrerer med tal. I vore dage skal alt jo helst være målbart, så jeg har stillet Google nogle få spørgsmål – mest om udviklingen i Danmark (DK). Svarene er genereret af Googles Gemini, altså AI, så man skal tage dem med et gran salt – jeg orker ikke krydstjekke.

Før og nu i tal

• Da jeg kom til verden i 1955, var der ca. 2,74 milliarder mennesker på planeten. I dag er der ca. 8,3. Altså en stigning på mere end 200 % og næsten alle har en god appetit.
• I DK er befolkningen kun steget fra 4.448.401 til 6.031.992 svarende til 36 %.
• Hvor mange af verdens dyr og planter, der er uddøde i samme periode, tør jeg næsten ikke tænke på, men det er mange.
• Den ugentlige arbejdstid i DK var 48 timer i 1955, og lørdag var ikke en fridag.
• En faglært arbejder tjente ca. 5 kr. i timen, en ufaglært noget mindre.
• I 1955 var der ca. 5,16 mio. svin i DK, i dag er der 12,3 mio. eksklusive de dumme. Svinene har bl.a. beriget vores vandløb med store mængder zink, kobber og kvælstof.
• Antal malkekøer er faldet fra ca. 1,5 mio. til knap 600.000, og det må glæde de metanbevidste klimaentusiaster.
• Apropos dyrehold, er antallet af beskæftigede i landbrug og gartnerier (primær produktion) faldet fra 300.000 til 63.000, og samtidig er antallet af landbrugsbedrifter faldet fra 200.000 til 27.000. Det er en kapitalkoncentration, som nok kun overgås af pengeinstitutterne, hvor antallet er faldet fra 657 til 44.
• Den samlede økonomiske, årlige støtte til landbruget er i samme periode steget fra stort set nul til et sted mellem 6,7 og 9,4 milliarder kroner.
• Den danske arbejdsstyrke er steget fra ca. 2,2 til 3,2 mio. Det skyldes i høj grad kvindernes indtog på arbejdsmarkedet: Procent kvinder af arbejdsstyrken er steget fra ca. 26 % (år 1960) til 46,2 % i 2026. Antallet af børn i daginstitution er steget tilsvarende.
• Danske kvinders gennemsnitslevealder er steget fra 73,4 år til 83,7 år. Mændenes er steget fra 69,8 til 80,3.
• Stigningen i levealder skyldes næppe, at antallet af hospitalssenge (”sygehussenge” eksklusive psykiatrien) er faldet fra 24.000 til 14.000.
• Logisk set skulle den gennemsnitlige levealder stige, da rygernes andel af den voksne befolkning er faldet fra mere end 53 % i starten af 1980’erne til 17 % i dag, men ifølge sundhedslobbyen (Kræftens Bekæmpelse m.fl.) dør der alligevel flere af rygning end før. Måske er rygning nu så farlig, at nogle dør mere end én gang.
• Antallet af private husstande er steget fra 126.419 i 1950 til 2.878.144 i 2026. Der var intet CPR-register i 1955, så ”før-tallet” er baseret på folketællingen i 1950.
• Samtidig er boligarealet per person steget fra 20-23 m² til 53,9 m². Det er vel om noget et tegn på stigende velstand.
• Antal privatbiler er steget fra 167.000 til 2.965.600 (heraf 66.000 elbiler i 2026), og hvor bilerne i 1955 typisk kørte 8-12 km på literen, kører de i dag 15-20.
• Hvor det i 1955 tog 6 timer og 30 minutter for det hurtigste lyntog at køre fra Aalborg til København, tager det nu kun 4 timer og 15 minutter, men så må man også undvære kaffen på færgen.

Det var så nogle ikke helt tilfældige tal, der som sagt skal tages med et gran AI-salt. Jeg vil ikke konkludere noget som helst, men blot konstatere at der er sket en del de sidste 71 år.

Jeg skal nok vare mig for at spå noget om de kommende 71. Der kan jo ske så meget. En supervulkan kan gå i udbrud og bratkøle verden, planeten kan tilte en smule, så der kommer en ny istid, Golfstrømmen kan miste pusten – hvad ved jeg?

Det er dog ret sandsynligt, at Trump går over i historien som den mand, der mere end nogen anden fremskyndede brugen af vedvarende energi, og det skal han vel egentlig have tak for. Og inden det bliver for sent – han har jo lige rundet de 80.