For nylig blev jeg 71 år gammel, og det sendte mig i statustilstand: Hvad er der egentlig sket i min tid på kloden?
I planetarisk perspektiv er 71 år nul og nix, men jeg synes alligevel, at der er sket en del. Nogle ting kan måske ligefrem kaldes milepæle for menneskeheden. Videnskaben har gjort enorme fremskridt, vi har kortlagt neanderthalernes DNA, computeren er blevet hvermands eje, Danmark er blevet digitaliseret, og klimaet har travlt med at ændre sig.
Mængden af viden vokser eksponentielt, men vi bliver ikke klogere. Sult er stadig ulige fordelt, nationer fører stadig krig mod hinanden, og med digitaliseringen er samfundet sårbart som aldrig før.
Der har været talrige naturkatastrofer, togulykker og nedfaldsfly, men de kan næppe kaldes milepæle i den forstand, det er de for almindelige til.
Til kategorien ”milepæle” hører måske også covid-pandemien. Jeg føler mig på en måde privilegeret, fordi jeg har op- og overlevet den første pandemi i mere end 100 år.
Det var en underlig tid. Indgroede vaner blev lagt om, det var svært eller umuligt at rejse, brillerne duggede til pga. mundbindet, og antivaxere konspirerede flittigt på sociale medier.
Det blev også afsløret, hvor dårligt verdenssamfundet havde forberedt sig på netop en pandemi, hvor forsyningskæder bryder sammen.
Men udviklingen bliver mere håndgribelig, hvis man illustrerer med tal. I vore dage skal alt jo helst være målbart, så jeg har stillet Google nogle få spørgsmål – mest om udviklingen i Danmark (DK). Svarene er genereret af Googles Gemini, altså AI, så man skal tage dem med et gran salt – jeg orker ikke krydstjekke.
Før og nu i tal
- Da jeg kom til verden i 1955, var der ca. 2,74 milliarder mennesker på planeten. I dag er der ca. 8,3. Altså en stigning på mere end 200 % og næsten alle har en god appetit.
- I DK er befolkningen kun steget fra 4.448.401 til 6.031.992 svarende til 36 %.
- Hvor mange af verdens dyr og planter, der er uddøde i samme periode, tør jeg næsten ikke tænke på, men det er mange.
- Den ugentlige arbejdstid i DK var 48 timer i 1955, og lørdag var ikke en fridag.
- En faglært arbejder tjente ca. 5 kr. i timen, en ufaglært noget mindre.
- I 1955 var der ca. 5,16 mio. svin i DK, i dag er der 12,3 mio. eksklusive de dumme. Svinene har bl.a. beriget vores vandløb med store mængder zink, kobber og kvælstof.
- Antal malkekøer er faldet fra ca. 1,5 mio. til knap 600.000, og det må glæde de metanbevidste klimaentusiaster.
- Apropos dyrehold, er antallet af beskæftigede i landbrug og gartnerier (primær produktion) faldet fra 300.000 til 63.000, og samtidig er antallet af landbrugsbedrifter faldet fra 200.000 til 27.000. Det er en kapitalkoncentration, som nok kun overgås af pengeinstitutterne, hvor antallet er faldet fra 657 til 44.
- Den samlede økonomiske, årlige støtte til landbruget er i samme periode steget fra stort set nul til et sted mellem 6,7 og 9,4 milliarder kroner.
- Den danske arbejdsstyrke er steget fra ca. 2,2 til 3,2 mio. Det skyldes i høj grad kvindernes indtog på arbejdsmarkedet: Procent kvinder af arbejdsstyrken er steget fra ca. 26 % (år 1960) til 46,2 % i 2026. Antallet af børn i daginstitution er steget tilsvarende.
- Danske kvinders gennemsnitslevealder er steget fra 73,4 år til 83,7 år. Mændenes er steget fra 69,8 til 80,3.
- Stigningen i levealder skyldes næppe, at antallet af hospitalssenge (”sygehussenge” eksklusive psykiatrien) er faldet fra 24.000 til 14.000.
- Logisk set skulle den gennemsnitlige levealder stige, da rygernes andel af den voksne befolkning er faldet fra mere end 53 % i starten af 1980’erne til 17 % i dag, men ifølge sundhedslobbyen (Kræftens Bekæmpelse m.fl.) dør der alligevel flere af rygning end før. Måske er rygning nu så farlig, at nogle dør mere end én gang.
- Antallet af private husstande er steget fra 126.419 i 1950 til 2.878.144 i 2026. Der var intet CPR-register i 1955, så ”før-tallet” er baseret på folketællingen i 1950.
- Samtidig er boligarealet per person steget fra 20-23 m² til 53,9 m². Det er vel om noget et tegn på stigende velstand.
- Antal privatbiler er steget fra 167.000 til 2.965.600 (heraf 66.000 elbiler i 2026), og hvor bilerne i 1955 typisk kørte 8-12 km på literen, kører de i dag 15-20.
- Hvor det i 1955 tog 6 timer og 30 minutter for det hurtigste lyntog at køre fra Aalborg til København, tager det nu kun 4 timer og 15 minutter, men så må man også undvære kaffen på færgen.
Det var så nogle ikke helt tilfældige tal, der som sagt skal tages med et gran AI-salt. Jeg vil ikke konkludere noget som helst, men blot konstatere at der er sket en del de sidste 71 år.
Jeg skal nok vare mig for at spå noget om de kommende 71. Der kan jo ske så meget. En supervulkan kan gå i udbrud og bratkøle verden, planeten kan tilte en smule, så der kommer en ny istid, Golfstrømmen kan miste pusten – hvad ved jeg?
Det er dog ret sandsynligt, at Trump går over i historien som den mand, der mere end nogen anden fremskyndede brugen af vedvarende energi, og det skal han vel egentlig have tak for. Og inden det bliver for sent – han har jo lige rundet de 80.
Tak for et højst interessant indlæg. Det er tankevækkende, så meget der har ændret sig på 71 år og næsten lige så tankevækkende, så meget der ikke har. Vi har sendt sonder til de yderste egne af solsystemet, kortlagt DNA, opfundet en supercomputer i lommeformat, som vi sjældent løfter blikket fra, og gjort kaffeautomaten afhængig af Wi-Fi. Alligevel lykkes det os stadig at skændes om de samme ting som vores oldeforældre.
Jeg hæftede mig især over kontrasten mellem den eksplosive vækst i viden og den mere beskedne vækst i visdom (‘Mængden af viden vokser eksponentielt, men vi bliver ikke klogere …’) Måske er det den mest præcise statistik i hele indlægget, også selv om den ikke kan sættes på et regneark.
Jeg holdt meget af bemærkningen om de 12,3 millioner svin ‘eksklusive de dumme’, og det var sædeles hensynsfuldt, at du omhyggeligt undgik at nævne det nøjagtige antal, så tak for det!
@Uffe
Ja, det er tankevækkende. Man skal bare læse nogle få af dagens overskrifter for at få bekræftet, at vi trods udviklingen generelt ikke er blevet klogere (krigen i Mellemøsten, den amerikanske administrations holdning til havvindmøller osv. osv.).
Af en eller anden grund kvantificerer Danmarks Statistik ikke de dumme svin, så der kom jeg til kort, men det er sikkert meget godt at overlade noget til fantasien.
+ ‘r’
Det var en masse interessante tal. Jeg kunne huske nogle af dem – lidt højere, godt nok – fra min skoletid, og ja, kurverne er så sandeligen eksponentielle alle sammen.
Vi kan håbe på, at vi har mindst 10 og i heldigt fald 20 år endnu til at følge udviklingen. Jeg er bare ikke helt sikker på, at den altid vil være til det gode, og slet ikke på samme måde, som den var fra 50’erne og frem til 2010-2020 eller deromkring. Der sker stadig meget godt, men desværre også meget skidt.
Men måske har de ældre mennesker altid sagt sådan …
Jeg er ret spændt på, hvad der sker med USA efter The Annoying Orange. Det bliver ikke hurtigt det samme som før, selv om man måtte ønske sig det, men spørgsmålet er, om tendensen vil være der, eller alt er radikalt forandret for evigt.
Heldigvis kan antallet af dumme svin ikke øge antallet på 12,3 mio væsentligt 😀
@Ellen
Ja, tal taler!
Jeg deler dit håb om 10-20 år mere, og jeg deler også din skepsis. Forholdet til USA bliver næppe nogensinde, som det var før MAGA. USA er blevet for uforudsigelig og upålidelig – ingen kan stole på, at amerikanerne vil overholde aftaler (traktater osv.). USA er også i økonomisk uføre. Statsgælden er enorm, og det bliver dyrere og dyrere for dem at optage nye lån, netop fordi tilliden skrider. På et tidspunkt bliver de nødt til at sætte tæring efter næring, og så må guderne vide, hvad der sker.
Tak for alle de skønne meget sigende tal. Jeg har jo selv oplevet en meget stor del af det.
Det er mærkeligt at tænke på den eksponentielle vækst, der helt sikkert vil fortsætte, til du er mere end 90 og jeg er mere end 80.
@Hanne
Ja, det med den eksponentielle vækst er mærkeligt, og det vil blive sværere og sværere at “følge med”.
Geminis eksempler er tygget igennem uden forsøg på faktatjek. De afledte refleksioner er igangsat og en af flere, der fortsat ruller er den dødens farlige igangsatte politiske brudflade, som USA´s nuværende politiske skift – signeret sociopaten i Det Hvide Hus – har forårsaget..
Vores engang nærmeste og mægtigste allierede USA fremstår som Europas både toldinficerede konkurrent og fjende. USA´s tidligere præsident Monroe´s doktrin materialiseres for den vestlige halvkugles skæbne, medens våbenfabrikkerne arbejder i stresslignende 3-holdsskift og tech-giganter udvider deres regneark eksponentielt.
Siden ”tidsregningens start pr. 1955” oplever verden aktuelt den farligste tid i henseende til en ny verdenskrig; selv lille Danmark forbereder sig med afsindig hast på et skift fra tidligere tiders beredskab loyalt støttet af Tivoligarden og til en nær fremtid, der med svære potente højredrejninger i Europas store lande, kan resultere i smertefulde globale hændelser, der er sammenlignelige med Covid-19 og alternativ aktiv dødshjælp.
Kunstig intelligens (AI), robotter, droner o.l. er udviklingsmæssigt i startblokken. Udsættes den 3´die verdenskrig og holder gennemsnitsalderen for DK-mænd, vil blogejeren nå at opleve utrolige varianter af innovative nyskabelser, når ”målstregen” forhåbentlig passeres, piben stoppes og midsommervisen nynnes i nogle solbeskinnede junidage anno 2035.
@Erik
USA og den orange narcissist formår ganske rigtigt at sætte mange sager på spidsen. Der er sået voldsom mistillid mellem Europa og USA (og …), og det er et åbent spørgsmål, hvordan billedet vil være om fx 10 år. De hurtige informationsstrømme forstærker indtrykket af krise, men måske vil vi se tilbage på nutidens konflikter som krusninger på overfladen. Det vil måske virke som afspændingsmiddel, når USA tvinges til at nedruste, fordi ingen til den tid vil låne dem penge. Allerede i dag overstiger rentebyrden USA’s forsvarsbudget, og dollarens status som reservevaluta er for nedadgående. Jeg ville være svært bekymret, hvis jeg var amerikaner.
Der er ingen tvivl om, at den tekniske udvikling (AI m.m.) vil gå hurtigere og hurtigere og påvirke vores liv og, formentlig, menneskehedens fremtid på godt og ondt. Vi skal nok få brug for omstillingsevnen.