‘Ingen forbrydelse bag fund af død mand’ skriver Politiken. Det havde ellers været pikant, hvis liget var fundet pga. af en forbrydelse.
Da fundet skete i Marselisskoven, kunne det f.eks. være gjort af en krybskytte, der krøb rundt med forbryderisk sigte, eller måske en voldsmand, der havde slæbt sit offer ind i skoven for at uddele øretæver i dyb og stille ro.
Politiken fortsætter:
”En tragisk personlig hændelse ligger bag fund af død mand i Århus.”
Jeg forestiller mig straks det ulykkelige menneske, som ikke er forbryder, men som går rundt i skoven for at finde et passende træ, han kan hænge sig i. Og så snubler han over liget af en mand.
Hvilken grusom scene, men det havde i det mindste den lykkelige udgang, at finderen udskød sit eget farvel med verden og i stedet kontaktede politiet.
Jeg har bare svært ved at forstå, hvorfor det står i overskriften, at der ikke lå en forbrydelse bag fundet. Måske har redaktionssekretæren bare ærgret sig, for det med krybskytten havde sgu’ været en god historie.
Ak ja de ord, de ord… Det er et par herlige eksempler, du har fundet frem. Til tider tænker jeg på, om journalisterne aldrig læser det de skriver inden det ryger af sted.
@ Stegemüller
Det tror jeg såmænd nok, de gør, og det gør det ekstra sørgeligt.
Jeg synes det lyder dramatisk med sådan en krybskytte, der kravler rundt med forbryderisk sigte – ikke nok med at han selv er kriminel, hans bøsses sigte er det også?! Men – for at vi kan få signalementet komplet – er det et forbryderisk kikkertsigte, eller blot et forbryderisk sigtekorn?
@ Leoparddreng
Ja, ikke? Men det er ikke en sigteanordning til bøssen, og det er heller ikke en sigte til det urene mel, han har i posen. Det er sigte i betydningen “formål man har for øje”.
Men jeg medgiver gerne, at ordet blev valgt for associationens skyld 😉