Kategoriarkiv: Sprog

Uden rød tråd

Om coronasprog, forargelse, efterløn og så omsider om sider, stærke som svage. Et usammenhængende og for langt blogindlæg.

Æbleblomster

Æbleblomster den 9. maj. I dag er træet afblomstret.

Blogtørken truede, så for at vise livstegn er her et indlæg om forskellige emner, der ikke har den store sammenhæng, men som hver især knap kunne bære alene.

Coronasprog

Formentlig kendte du noget til epidemisprog i forvejen, men coronakrisen har gjort ord som flokimmunitet, smittetryk, reproduktionstal osv. til hvermandseje.

Ordet ”hudsult” var dog nyt for mig. Et opslag på sproget.dk afslører ellers, at det har været kendt siden 1989, men jeg gætter på, at det har gemt sig i københavnske kramkredse, til det nu kom frem.

Jeg synes, det er et ringe udtryk. Ordet ”sult” er alt for kødædende til kærlighed, sensualitet, venskab eller bare trang til berøring.

Hudsult kunne passende bruges om trang til flæskesvær.

Den med at ”åbne [Danmark] op” i stedet for blot at ”åbne” kan vi tage en anden gang.

Coronaforargelse

Folkedybet syder af forargelse over nogle gymnasieelever, der tog til Sverige på ferie og hjembragte uisoleret covid-smitte, så hele deres årgang på gymnasiet i Roskilde nu er hjemsendt i 14 dage.

Læs resten

Om ingenting

Ingenting betyder intet, ikke noget som helst, men hvordan kan jeg så skrive om det – endsige lave det?

Ingenting

Ingenting er vel noget, selv hvis det bare er et abstrakt begreb om fravær, der er til stede.

”Hvad laver du? – Jeg laver ingenting.”

Det er så let som ingenting at lave ingenting, og ingenting er væk i samme øjeblik, det er lavet.

Læs resten

Hvis du vil lyde intellektuel

Mange vil gerne lyde intellektuel og moderne, og i bund og grund går det ud på at tale så lidt dansk som muligt eller bruge eufemismer.

Fremmedordbogen

Hvis du vil lyde intellektuel, skal du aldrig tænke over livet, men reflektere over tilværelsen.

Tag ikke afstand fra noget, du skal distancere dig. Intellektuelle ser heller ikke bort fra noget, de abstraherer.

Ufleksibel og stiv er oldnordisk arkaisk for rigid, og snart bliver sådan en, du ved nok, sikkert til en rigiderik.

Brug altid intention i stedet for hensigt, og man skal ikke gøre noget ved problemet, men adressere udfordringen.

Atomiseret har mere nuanceret punch end opdelt, og udtrække er plat, når man kan sige ekstrahere. Forbindelser er altid relationer, medmindre de er trafikale.

Brug også gerne engelske ord og vendinger. Problemstillinger giver hold i ryggen, det gør issues ikke.

Moderne er seriøst gammeldags, og hot og in er old school. I dag hedder det state of the art.

Arbejdsmarkedet har sit eget sprog. En gruppe er aldrig en gruppe, men altid et team. Folk på gulvet er blue collar, mellemlederen er supervisor, og ubetalt overarbejde hedder interessetimer.

Et mål i sig selv kan være uforståelighed. Til det formål findes ord som fx dikotomisk. Hvis du bruger det i stedet for todelt, vil de færreste fatte en fjært, og så er målet nået.

Risikoen er dog, at mange vil finde dig selvhøjtidelig og latterlig, for ord kan ikke forklæde tomhed.

/Eric