Mange vil gerne lyde intellektuel og moderne, og i bund og grund går det ud på at tale så lidt dansk som muligt eller bruge eufemismer.
Hvis du vil lyde intellektuel, skal du aldrig tænke over livet, men reflektere over tilværelsen.
Tag ikke afstand fra noget, du skal distancere dig. Intellektuelle ser heller ikke bort fra noget, de abstraherer.
Ufleksibel og stiv er oldnordisk arkaisk for rigid, og snart bliver sådan en, du ved nok, sikkert til en rigiderik.
Brug altid intention i stedet for hensigt, og man skal ikke gøre noget ved problemet, men adressere udfordringen.
Atomiseret har mere nuanceret punch end opdelt, og udtrække er plat, når man kan sige ekstrahere. Forbindelser er altid relationer, medmindre de er trafikale.
Brug også gerne engelske ord og vendinger. Problemstillinger giver hold i ryggen, det gør issues ikke.
Moderne er seriøst gammeldags, og hot og in er old school. I dag hedder det state of the art.
Arbejdsmarkedet har sit eget sprog. En gruppe er aldrig en gruppe, men altid et team. Folk på gulvet er blue collar, mellemlederen er supervisor, og ubetalt overarbejde hedder interessetimer.
Et mål i sig selv kan være uforståelighed. Til det formål findes ord som fx dikotomisk. Hvis du bruger det i stedet for todelt, vil de færreste fatte en fjært, og så er målet nået.
Risikoen er dog, at mange vil finde dig selvhøjtidelig og latterlig, for ord kan ikke forklæde tomhed.
/Eric
