Snart skal vi på ferie og perfektionere kunsten at lave ingenting. Vi er i forvejen gode til det, men der er altid facetter, man kan pudse af.

Det at lave ingenting tolkes forskelligt. De rettroende må absolut ikke lave noget som helst ud over at sove længe om morgenen, trække siestaen i langdrag, gå tidligt i seng og søge asyl i en flugtstol, undtaget når de får maden serveret.

Helt så ortodokse er vi ikke. Vi ser det f.eks. ikke som kættersk at slentre en tur mellem måltiderne. Vi kan også finde på at tage på udflugt, men lader selvfølgelig batterierne op som aflad bagefter.

Det er godt, at det sker i vores ferie, for medmindre man er på ferie eller har arvet en formue, er det ildeset at lave ingenting. Det er f.eks. helt utilstedeligt, hvis man er arbejdsløs og ingenting har at lave. Så bliver man aktiveret og sendt på kurser om ingenting.

At lave ingenting kan dog også være et dække over faktisk at lave noget, som er mere odiøst end at lave ingenting. Helle fortæller således fra sin barndom, at hendes mor kunne råbe til Mogens (en af brødrene), når han blev mistænkeligt stille:

”Mogens, hvad laver du?”

”Ingenting”

”Ka’ du la’ vær’ med det!”

Og det var så et blogindlæg om ingenting.