Kunsten at lave ingenting

Snart skal vi på ferie og perfektionere kunsten at lave ingenting. Vi er i forvejen gode til det, men der er altid facetter, man kan pudse af.

Det at lave ingenting tolkes forskelligt. De rettroende må absolut ikke lave noget som helst ud over at sove længe om morgenen, trække siestaen i langdrag, gå tidligt i seng og søge asyl i en flugtstol, undtaget når de får maden serveret.

Helt så ortodokse er vi ikke. Vi ser det f.eks. ikke som kættersk at slentre en tur mellem måltiderne. Vi kan også finde på at tage på udflugt, men lader selvfølgelig batterierne op som aflad bagefter.

Det er godt, at det sker i vores ferie, for medmindre man er på ferie eller har arvet en formue, er det ildeset at lave ingenting. Det er f.eks. helt utilstedeligt, hvis man er arbejdsløs og ingenting har at lave. Så bliver man aktiveret og sendt på kurser om ingenting.

At lave ingenting kan dog også være et dække over faktisk at lave noget, som er mere odiøst end at lave ingenting. Helle fortæller således fra sin barndom, at hendes mor kunne råbe til Mogens (en af brødrene), når han blev mistænkeligt stille:

”Mogens, hvad laver du?”

”Ingenting”

”Ka’ du la’ vær’ med det!”

Og det var så et blogindlæg om ingenting.

5 thoughts on “Kunsten at lave ingenting

  1. Eric Bentzen

    @ Hanne
    Dejlig historie om din ven – det var super service. Godt at høre andet end skrækhistorier!

    Mit feriebolsje vokser i sødme og størrelse, så jeg næsten har fået æblekinder af forventning 😉

    Svar
  2. Hanne B. Stegemüller

    Gennem de seneste dages skybrud har jeg flere gange ladet tankerne gå til dig og “feriebolchet”. Det har været så skønt at have en ferie at se frem til frem for at sidde på kontoret og tænke at “det var den sommer”.

    Jeg kan godt lide dine betragtninger om aktiveringsindsatsen! Jeg har dog lige haft en positiv historie om aktivering i min omgangskreds, og da der endelig er en positiv, må den fortælles:

    En ven af mig fik en firedobbelt bypass efter at have været døden meget nær. Han havde god og jævnlig kontakt med arbejdspladsen både under indlæggelserne og under det efterfølgende forløb derhjemme, hvor han kun måtte gå små bitte ture og løfte maks 1 kilo. De havde en aftale om, hvornår han atter skulle i arbejde.

    Efter en passende mængde tid fik han brev fra kommunen om, at nu skulle han til aktiveringsmøde. Alle fordomme var vakt – men det viste sig at være meget positivt, hvor kommunen bare ville gøre alt hvad de kunne for at støtte ham i at komme tilbage, når tid var, fx kunne han tage taxa til arbejde, hvis det var for hårdt at tage bilen eller det offentlige. De bidrog også med hjælp til diverse daglige gøremål så som indkøb og rengøring. Vi havde jo forestillet os, at han skulle gennem et eller andet regel-helvede og bare fortælle igen og igen, at han rent faktisk havde et job, og at han bare ventede på at blive rask nok til at kunne genoptage det. Vores værste forventninger blev gjort til skamme. Heldigvis…

    Svar
  3. Eric Bentzen

    @ Ellen
    Netop 😉 At drive den af af lyst uden kedelige pligter er nok det, der kommer min definition nærmest.

    @ Lupo
    Ja, vi er nogen der kan 🙂

    Svar
  4. Lupo

    I garagen ynder vi også kunsten. Uhh… at glæde sig til en weekend, hvor vi skal -ingenting – det er næsten helligt. Vi praktiserer enddog gerne “ikke at slentre” ture disse dage.
    Ferie? Bare det var mig 😮

    Svar
  5. Ellen

    Se, det er jo et spørgsmål om definition.
    Jeg laver f.eks. aldrig ingenting.
    Jeg sidder og nyder en god udsigt – det er livsstyrkende og dermed ‘meget’.
    Jeg sidder og læser en god bog – horisonten bliver formentlig udvidet.
    Jeg sidder og strikker – tankerne får frit løb.
    Jeg sidder og skriver – forhåbentlig er der andre, der gider læse det.
    Jeg sidder og ser tv-avisen (mens jeg strikker) – ‘nogen’ siger, at man bliver orienteret 😉
    Jeg er på arbejde. Jeg er i et fly. Jeg er i min bil og hører bøger. Jeg er i min seng og sover. Kan det kaldes ingenting? Det har da altsammen et formål.
    Jeg laver aldrig eller altid ingenting, afhængig af hvem du spørger. Mine søstre syntes engang, at jeg var doven. Det synes de ikke mere, for de har fundet ud af, hvem af os, der vist nok har det lykkeligste liv – det handler om prioriteringer og kan gå tabt i prioriteter.
    Hvem siger, man skal producere et produkt for at ‘lave noget’?
    Du laver garanteret heller aldrig ingenting? Men hvem gider da også at være rettroende?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.