Familieforøgelse, vi har fået en lille ny!

Den lille ny er simpelthen så nuttet: den er sort, vejer 1,2 kg og er 10,1 tommer stor. Det er en lille bærbar, en netbook.

Sådan en minibærbar, en bærby, har jeg ønsket mig i nogen tid. En nem og handy sag som kan komme med på rejse andre steder end blot Cyberspace.

Nu skal jeg bare lige havde den opdraget, dvs. fjerne alle de programmer som er gratis på prøve, som har installeret sig selv, som jeg ikke vil betale for, og som bare skal ud!

Det tager tid, men sådan er det jo. Den er lærenem og allerede meget mere velopdragen, end den var for et par timer siden.

10 tanker om "Familieforøgelse, vi har fået en lille ny!"

  1. Henny

    Tillykke med den. Sådan en har jeg også. Faktisk må jeg indrømme, at jeg har to, for først købte jeg en med Windows og gl. dags harddisk, men så måtte jeg altså også have en af dem med chip og Linux. De er såmænd udmærkede, det største problem er, at jeg har en tendens til at skrive to bogstaver ad gangen, når jeg bruger dem. Nå, men heldigvis har jeg da også maskine(r) med et lidt større tastatur, som jeg kan bruge, når der skal skrives meget.

    Svar
    1. Eric Bentzen

      @ Henny
      Høhø, så kan du skrive med 20-fingersystem!
      Tasterne på min nye mini er nu ikke så små, at jeg rammer ved siden af eller rammer flere af gangen.

      Svar
  2. Eric Bentzen

    @ Hanne
    Tak for tipset – jeg vidste ikke, at der også er sådanne programmer. Pyt, der var en vis skadefryd ved at fjerne skidtet, og (som du også er inde på) er junior ved at blive personaliseret med “mine” programmer og er allerede særdeles velopdragen.

    Svar
  3. Hanne B. Stegemüller

    Hjerteligt tillykke med familieforøgelsen! Du bliver garanteret glad for den og Acer er et dejligt mærke. Dine betragtninger om “opdragelsen” minder mig om, at det, hver gang jeg køber eller installerer en ny pc, går op for mig hvorfor det hedder en “personlig computer”; den er nemlig først personlig i det øjeblik, den har de programmer og faciliteter, man er vant til. En helt nyinstalleret eller nyindkøbt pc er der for så vidt ikke så meget ved…

    Der findes faktisk et (måske flere) program, der “mettevuns” kan afinstallere alle de crap-programmer, der er præinstallerede på en ny pc. Det hedder de-crapifier: http://www.yorkspace.com/pc-de-crapifier

    Svar
  4. Ellen

    HA – vi har haft en Commodore 64 – kun til spil, og de skulle køre pr. floppydisk. De store af slagsen – dem der virkelig var floppy…
    Men jeg husker skam tydeligt dengang en ‘bærbar’ til nød var slæbbar. Hvis man var et muskelbundt 🙂

    Svar
  5. Eric Bentzen

    @ Ellen
    Glæden er allerede gensidig, kan jeg mærke, og inden længe bliver de vel lette som brevpapir. Utroligt at så’n en lille fyr kan have 250 GB harddisk, når jeg tænker på, at harddisken i husets første PC tilbage i 90’erne rummede 31 MEGAbytes inkl. defekte sektorer og larmede som bare pokker. Denne lille svend er HELT lydløs og et kraftværk i sammenligning.

    Svar
  6. Ellen

    Den lille fyr skal du nok blive glad for, når du får afrettet den… jeg synes også det er lidt irriterende med alt det, de gerne vil prakke os på samtidig med købet. Et eller andet sted skal de vel tjene deres penge…
    Vi købte en endnu mindre – 800 g – strømforsyningen til den vejer næsten mere – men den er rigtig god at have med i en håndbagage.

    Svar
  7. Eric Bentzen

    @ Per
    Tak! Den har en størrelse, jeg kan håndtere. Dette er faktisk dens “jomfrukommentar”. Den er fremmelig og skal nok blive til noget, selvom den kan være i en forvokset inderlomme.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *