Tag-arkiv: Hudsult

Uden rød tråd

Om coronasprog, forargelse, efterløn og så omsider om sider, stærke som svage. Et usammenhængende og for langt blogindlæg.

Æbleblomster

Æbleblomster den 9. maj. I dag er træet afblomstret.

Blogtørken truede, så for at vise livstegn er her et indlæg om forskellige emner, der ikke har den store sammenhæng, men som hver især knap kunne bære alene.

Coronasprog

Formentlig kendte du noget til epidemisprog i forvejen, men coronakrisen har gjort ord som flokimmunitet, smittetryk, reproduktionstal osv. til hvermandseje.

Ordet ”hudsult” var dog nyt for mig. Et opslag på sproget.dk afslører ellers, at det har været kendt siden 1989, men jeg gætter på, at det har gemt sig i københavnske kramkredse, til det nu kom frem.

Jeg synes, det er et ringe udtryk. Ordet ”sult” er alt for kødædende til kærlighed, sensualitet, venskab eller bare trang til berøring.

Hudsult kunne passende bruges om trang til flæskesvær.

Den med at ”åbne [Danmark] op” i stedet for blot at ”åbne” kan vi tage en anden gang.

Coronaforargelse

Folkedybet syder af forargelse over nogle gymnasieelever, der tog til Sverige på ferie og hjembragte uisoleret covid-smitte, så hele deres årgang på gymnasiet i Roskilde nu er hjemsendt i 14 dage.

Læs resten