Tag-arkiv: Beskrivelse

Når tillægsord oversælger

Nogle rejsearrangører propper deres rejsemålsbeskrivelser med så mange positive tillægsord, at teksten oversælger og bliver utroværdig.

Ja, jeg kan jo egentlig være ligeglad, jeg har ikke aktier i nogen af rejsebureauerne, men det irriterer mig, når tekster er spækket med superlativer og positivt ladede tillægsord. Det kan sammenlignes med fotos, hvor der er skruet helt op for farvemætningen.

Det er dårligt håndværk, når teksten oversælger, så den bliver utroværdig.

Min irritation blomstrede, da jeg læste programmet for vores forestående pakkerejse til Tolo i Grækenland. Programmet beskriver rejsemålet, hotellet samt de programsatte udflugter.

Ved krabbekirken på Leros

Billedet er fra Leros – ikke Tolo

Tolo emmer af ferieidyl, får vi at vide i første afsnit. Så er stemningen slået an. Jeg tænder for emhætten og fortsætter.

Læs resten