Der er saft og kraft i et gammelt udtryk som “en skæbne værre end døden,” men hvor kommer det egentlig fra? Tarzan? Vi løfter lidt af sløret.
Når jeg støder på gamle udtryk som ”på herrens mark” eller ”en skæbne værre end døden,” spørger jeg undertiden: ”Hvor kommer det egentlig fra?”
Så mens det rødglødende aktiemarked holder weekend, har jeg brugt tid på den grumme skæbne.
Vendingen blev i 1800-tallet brugt som eufemisme for voldtægt. En kvinde, der ikke kunne gå jomfruelig ind i ægtestanden, var bare færdig. Det var dengang.
I dag vil teatralske sjæle måske bruge udtrykket om forfærdelige sygdomme, hvor man visner hen uden selv at kunne gøre en ende på det, og mindre alvorligt kunne det beskrive frygten for, at zapperen går i udu, når Jesper Langballe toner frem på skærmen. Ord og vendinger ændrer betydning.
