Tag-arkiv: IP

Den diskrete hacker

De fleste hackere, som forsøger at bryde ind på bloggen med brute force, banker så hårdt på, at de er nemme at opdage. Andre er mere diskrete.

Mest for bloggere og andre web-snedkere.

Jeg tjekker jævnligt serverens logfiler for at følge den aktivitet, som ikke fremgår af de normale besøgsstatistikker, og dagligt er der båtnakker, som forsøger at bryde ind.

De ihærdige bruger et program, som prøver tusinder af gange med sekunders mellemrum, det man kalder ”brute force” angreb. Selvom deres chancer er mikroskopiske (her), er det irriterende, fordi angrebene belaster serveren.

Når det bliver mig for meget, blokerer jeg båtnakkens IP-adresse eller en hel gruppe af IP-adresser, hvis angrebet kommer fra en ormegård i Ukraine, Kina eller lignende.

På et tidspunkt bemærkede jeg et nyt mønster. Der kom 3-5 forsøg med et par sekunders mellemrum, dernæst en pause, og så 3-5 nye forsøg osv. Det nye var, at de 3-5 forsøg i rap kom fra forskellige IP-adresser og alle fra den amerikanske udbyder Dreamhost. I alt var der kun få forsøg fra hver adresse.

Det stod på i flere uger, og på den måde sprang angrebet ikke i øjnene, som når en IP-adresse prøver flere tusinde gange i rap, men det var for koordineret til at være tilfældigt.

Der blev brugt så mange IP-adresser, at en IP-blokering var helt urealistisk. Det skulle i givet fald være grupper af IP-adresser, som på det nærmeste ville formene hele Californien adgang.

Anmeldelsen

Læs resten