For min dør holder en gravko på larvefødder. Maskinen får huset og fantasien til at ryste.
Hvis gravkoen strakte hals, kunne den stikke sin store mund ind gennem stuevinduet, og hele huset ryster, når den kravler på sine pibende larvefødder.
Man er ved at udskifte en brøkdel af Danmarks nedslidte kloaknet, og det er prisværdigt. De arbejder fra kl. 7 morgen til kl. 18, men tidsplanen er langt overskredet, og de er kun halvt færdige.
Vejen ligner en skyttegravskrig, og det er svært at komme frem og tilbage. På hver side har der stået skilte, som henviste fodgængere til det modsatte fortov. Cyklister kan til nød komme frem, men bilisterne har det hårdt: De må gå op til 100 meter eller mere.
Det spøjse ord ”gravko” kommer vistnok af, at der stod ”Grave Compagniet” på den første importerede gravemaskine. Sådan er der så mange sjove ord. Gummiged er et andet af slagsen, og her har vi altså en ko med mindst fire hjørner. Den går på larvefødder og skal ikke malkes.
Larvefødder er også et godt ord. Det er ikke nær så kedeligt som ”bæltekøretøj”, om end gravkøer i Hellerup og omegn bestemt må være whiskybæltekøretøjer.
Det er godt at få nye kloakrør, men arbejdet har stået på siden april og er som sagt kun halvvejs, selvom det skulle have været færdigt for 2 uger siden.
Klo-ak! Eller som vi siger i Nordjylland: Det er godt nok træls!