Hvad der kommer let, går let, siger ordsproget, men det gælder ikke overvægt.

Vil man tabe sig, skal man så at sige løfte sig selv op ved hårene og give slip, og det er svært. Derfor tjener mange fedt på at love mindre fedt, og de færreste produkter giver tab. Slankedoktoren kan huldsaligt henvise til, at kundens tegnebog da er blevet tyndere.

Slankekurens ligning er ellers enkel: Man skal forbrænde flere kalorier, end man indtager, før det svinder i kroppens kalorielager; men det er ubehageligt for de fleste.

Balance mellem indtag og forbrænding af kalorier er ikke nok – så opretholder man bare status quo og taber sig ikke. I bedste fald opnår man lagerforskydninger.

Men det er svært at lægge sit liv om, og der er ingen lette løsninger, medmindre man har råd til at blive vægtløs, og det har kun de astronomisk rige. Det varer en rum tid, men er ikke permanent. Man kan gratis lette sin samvittighed, men det godkender badevægten ikke som en slankekur.

Hjernen udgør ca. 2 % af kropsvægten, men står for ca. 20 % af energiforbruget. Man burde derfor kunne tabe sig ved at bruge hovedet noget mere, men man bliver sikkert kun tynd i toppen, og det vil ingen være.

Nogen vil sikkert bebrejde mig, at jeg pjatter med noget så alvorligt som overvægt og vægttab, men de burde hellere glæde sig over, at Newtons tyngdelov blev grundlagt på det princip, at legemer med lille masse tiltrækkes af legemer med en masse masse.