Rundt omkring i verden slår de hinanden ihjel med ubændig blodtørst, i Ukraine, i Gaza, you name it, men her på terrassen hersker fred.
Hvis galningene i verdens brændpunkter har lært noget af historien, er det at dræbe med større og større teknisk snilde. Civilisationens fernis er tynd som bladguld.
Jeg derimod har for eksempel lært, at bærbare computere og WiFi kunne gøre os til friluftsmennesker. Fra maj til og med september har der nu i nogle år været dømt terrasse i al slags vejr undtaget < 12° C og storm fra øst.

Tot gør os selskab. Han har sin egen stol med hynde, men ligger også gerne på Helle, når hun har lagt benene op og ser komfortabel ud.

Jeg har ikke meget godt at sige om vinteren, bortset fra at man ikke skal slå græs og den slags. Dog må man lade vinteren, at den forvandler terrassen til et glimrende køleskab, ja undertiden en dybfryser.