Om land. Dansk er en svær en #26

Land er et underligt ord, som de indfødte bruger i et væld af kombinationer uden egentlig at tænke over de mange forskellige betydninger.

Land kan være en nation, men kan også bare være et område, man køber i en landhandel. Har man meget land, opbevarer man det i tønder, og har man knap så meget, bruger man et landskab. Der er forskellige landskabstyper, og der er ligefrem landskabsarkitekter.

Landmænd driver landbrug, mens landliggere bare driver. Til definitionen af land hører, at det ikke er dækket af vand, med vandland som undtagelsen der bekræfter reglen. Hvis et vandland fryser, bliver det fastland.

Hvis en by ligger lavt, kaldes det udenom for opland, mens der sjovt nok ikke er noget, der hedder ”nedland”. Det nærmeste, man kommer, er Nederlandene, der ligger så lavt, at de har diger for ikke at blive til vandland.

Guds ord kommer fra landet, og vil man ikke følge skikken, må man rejse bort med fly. Så er man landflygtig eller landstryger. Landet, man lægger bag sig, kaldes baglandet.

Landbaserede betegnelser beskriver landets udseende og karakter, fx højland, bjergland og ødeland. Den økonomiske og tekniske udvikling afgør, om en nation er iland eller uland.

Ulande er blande, og lande, som er lidt af hvert, er iblande. Somalia og Grækenland er nødlande, og Frankrig er taffeland.

Jeg kunne fortsætte med en krølle om guirlande eller en skrækhistorie om bøhlandet, men der må være en grænse. Slå dem selv op i landsarkivet.

 

9 tanker om "Om land. Dansk er en svær en #26"

      1. Ellen

        Du må skam gerne bruge mig som reference. Jeg ved bare ikke lige til hvad med disse ord, men det skal jeg nok lade være med at spørge om 😉

        Svar
  1. Inge

    Haha.. min landmåler er landet herhjemme igen, og bLander maling til vindueskarmen.. 🙂 og så er det et’ engang løwn..

    Svar

Skriv et svar til Eric Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *