Flyttedag. Vi tager fra Siracusa til Giardini Naxos, inviteres til siciliansk komsammen og får klaring på Alitalias forvirring.

Farvel til Via Salomone i Syracusa. Dette var ikke vores lejlighed.

Peppe henter os kl. 8 og kører os til stationen. Det var Peppe, der hentede os i lufthavnen, og jeg ringede til ham i går.

Vi er i god tid, regionaltoget til Messina kører 8:45, og af uransalige grunde er der næsten ingen trafik i den normale myldretid.

Turen til Giardini Naxos tager to timer. Lorrie, vores værtinde, henter os i sin nye bil, og vi indlogeres i lejligheden med den pragtfulde balkon.

I går eftermiddags var der e-mail fra Alitalia. Vores fly er blevet ændret, og de bad mig kontakte kundecenteret. Ingen faktuelle oplysninger overhovedet – ildevarslende.

Jeg købte billetterne for et halvt år siden, og i marts blev afgangen fra Catania til Rom ændret fra 12:20 til 11:45. Flyet 12:20 var pillet ud, og det var der ikke noget at gøre ved.

Jeg gik og gejlede mig selv op: De har garanteret overbooket flyet og solgt vores economybilletter til en bedre pris, og så skal vi på monkey class undgælde. Vrisse, vrisse!

Jeg udmalede, hvad jeg ville sige, men først ville jeg have styr på, hvornår rutebilerne kører til lufthavnen, så jeg kunne vide, hvilket onde vi i givet fald skulle acceptere.

Så det første, vi gjorde, var at gå hen til turistinformationen og få køreplanen, og efter et besøg i supermarkedet var det tid til frokost på Taverna Naxos da Angelo.

Mama genkendte os straks, og vi fik en sludder, samtidig med at der blev bestilt spaghetti con ragu og det løse.

Før spaghettien kom der lige en lille hapser, som vel bedst kan beskrives som lasagne med aubergine i stedet for pastaplader. Når vi spiser hos Angelo, bliver det gerne til dobbelt så mange retter, som vi har bestilt.

Så kom Angelo, der havde været på indkøb. Velkommen, og kindkys og alt det der.

For nogen tid siden fandt Angelo (efter eget udsagn) ud af, at det var mine rejsebeskrivelser, der havde ledt så mange skandinaviske turister til hans restaurant, og i dag kom han løbende med et udskrevet eksemplar af en rejsebeskrivelse som dokumentation. Det havde han fået af en gæst, så der er måske noget om snakken.

De har lukket i morgen onsdag, sagde han, men hvis vi havde lyst, kunne vi tage med ud til en af hans venner i morgen aften. Det er noget med pølser.

Det lyder jo ikke dårligt, nu må vi se. Man forventer næppe noget af os, men vi skal have spurgt Lorrie, om og i givet fald hvad man passende kan medbringe – skik følge osv.

Da vi havde spist den Maraschinobestænkede hapser af appelsin og jordbær, spurgte Mama med psykologisk indlevelsesevne, om vi ville have espresso, eller om vi hellere ville hjem og ha’ en lur.

Efter siestaen ringede jeg til Alitalia. Jeg kom lige igennem uden at skulle vælge mellem ditten og datten, og blev betjent af den første levende stemme uden at blive stillet om 117 gange! (Læste I det, SAS???).

Det viste sig, at ændringen var den samme ændring, vi fik besked om i marts. Altså vores fly 11:45 er ændret til 11:45. Min oparbejdede aggression blev afløst af grin over Alitalias ”effektivitet”.

Nå, nu må vi se, om vi kan spise noget i aften – vi er ikke vant til sådan et frokostfoder. Det er godt at være tilbage!