Driverlivet i Giardini Naxos leves nøjagtig som planlagt, men festen i aftes på gården med orangelundene var ikke forudset hjemmefra.

Det meste af den første hele dag i Giardini Naxos gik som planlagt med minimal aktivitet. Morgenmad på balkonen i markisens skygge, slentretur ud på molen, cappuccino på Angelina 10 meter fra det blå-blå Middelhav, frokost, siesta osv.

Aftenudsigt fra balkonen

Eftermiddagen drev vi af på balkonen bortset fra en smuttur for at købe en flaske vin til værten for aftenens fest. Det er meget normalt at medbringe hjemmelavede lækkerier eller kage, men der kunne vi på feriefeltfod ikke rigtig være med.

Med siciliansk præcision blev vi hentet ved Taverna Naxos en god halv time senere end adviseret. ”Vi” var tre muntre danske piger, en ældre engelsk dame og hendes datter, en trind sicilianer med kuffert og så os.

Bilerne kørte ind i landet og opad til vi nåede en gård med udsigt til vidtstrakte orangelunde og Etnas fod. Ejeren af gården var en lille ældre herre, firskåren og smilende. De andre kaldte ham Don et-eller-andet, men det var vist i spøg.

Orangelunde i aftenlys

Andre sicilianere kom til, nogle med børn, og til sidst var vi vel en 30 stykker til ca. 10 stole. Der var fyre fra fotoklubben, den festlige kaptajn for en af udflugtsbådene, en forfatter som på femte år skrev på en bog, samt adskillige andre.

De fleste havde noget spiseligt med à la tun i citron og olivenolie, ost, kage, brød og hvad ved jeg. På den udendørs grill blev der stegt fennikelpølser til den store guldmedalje, og det hele blev anrettet som buffet i stadsstuen på et stort, solidt træbord.

Sicilianske fennikelpølser på grill

Senere kom der appelsiner ind i store kurve, Angelo serverede jordbær i plastikkrus, og der var kager nok til at forsyne et konditori på Strøget i København.

Der var en stemning af løssluppen livsglæde og munterhed, som ikke blev mindre, da den lille trinde gav den som DJ med musikanlægget fra kufferten.

Det store bord blev rykket til side, og så blev der danset. Nu er jeg desværre allergisk over for diskoteker og limonadepop for fuld udblæsning, så jeg blev pludselig interesseret i gårdhaven, hvor mørket havde sænket sig.

Fra gårdhaven

Den ældre engelske dame holdt stand i en af diskotekets få lænestole. Måske hjalp det på moralen, at Dronning Elisabeth betragtede hende fra en af hylderne.

Da den engelske dame og datteren skulle hjem, spurgte Angelo, om vi ville med. Han kunne selvfølgelig godt se, at diskoteks-hurlumhejet ikke lige var vores kop te. Men festligt var det, og uhm hvor smager fennikelpølse godt!

Jeg skriver dette i markisens skygge. Termometeret siger 27,6 grader, men det tager vist ikke højde for brisens chillfaktor. Man bliver kuldskær hernede. Jeg må enten tage en trøje på eller tage hul på siestaen.

Hm, det var da et nemt valg …