Dansk er et åndrigt sprog. Det har ånder for enhver smag og til enhver lejlighed, og netop det er med til at gøre dansk til en svær en.
I hver sit sproghjørne står de onde ånder og helligånden. Onde onder er fx plageånder, mens helligånden er en mere diffus størrelse. Nogen siger, at den gjorde Josef til hanrej for mange år siden, men det lyder jo ikke særlig helligt, og mange ved derfor ikke, hvad de skal tro.
Derudover er der en hel masse andre ånder med opgaver, som matcher deres åndsevner. Det sidste er en af de væsentligste forskelle på ånder og mange mennesker.
Verdensånden, tidsånden og folkeånden er vidtfavnende, men ellers er de fleste ånder specialiserede. Spejderkorpset har fx en korpsånd, og de fleste hold i sportens verden har en holdånd. Er det et B-hold, har det bånd.
Holdånden fungerer også som klubånd og kampånd, og det hold, som taber kampen, opgiver ånden. Åndernes foretrukne idræt er åndedræt.
Ånden i flasken, vinånden og spiritussen er tre sider af samme ånd, som bliver åndfuld, når den får en tår over tørsten.
Har man mange ånder, er man åndrig, og kan man undvære et par stykker til dem, der har åndenød eller er åndeløse, er det god åndemaner.
Naturånden er en enspænder og bor i et åndehul langt ude i skoven. Her drager den rundt, og det kaldes åndedrag.
Ellers ligner ånderne os på mange måder. Skønånder er kønnere end andre, og åndspygmæer er små. Ånder kan blive forkølede og åndsforsnottede, de kan åndsbolle og få åndsbeslægtede, og endelig kan de dø og blive åndelig.
Baghånden og forhånden må jeg hellere gemme til en anden god gang, inden dette bliver for åndet.
/Eric
Lovens ånd er en af de vigtigste størrelser i vores samfund. En domstol skal dømme efter lovens ånd hellere end efter lovens tvetydige, misforståede bogstaver. Der må dog gerne være et citat fra lovens forarbejder 🙂
Jeg kom til at tænke på åndedrag versus åndedræt, opdrag, opdræt, i-dræt, men jeg kunne jo bare slå det op i en etymologisk ordbog. Åndedræt får mig til at tænke på en fisker, bruger man ikke dræt om netfiskeri? Men atmen (og indisk Atman) ånd og ånde er nu engang de spændende ord, det andet var bare en tangent.
Hvis lovens ånd ikke er udmøntet klart, i det der står, er loven dårligt formuleret. Dræt er ganske rigtigt fiskeri – noget med at trække vod/net og derfra ikke langt til vejrtrækning 🙂
Ha! Det er da noget af det mest åndede, jeg længe har læst. Især den med b-holdene, der har bånd. For langt ude, siger jeg bare.
Udånder er langt ude, sådan er det. Prøv at ånde ind 😉
Efter at have moret mig over dit indlæg, kunne jeg nu godt bruge lidt kunstigt åndedræt – men tak herfra.
🙂
Kære Eric
Hvor åndfuldt du dog kan lege med sproget. det kræver åndsnærværelse bare at læse dit indlæg.
Det er agurketid, og nogen må skrive om noget andet end Loch Ness og monsteret.
Godt man ikke skal til at lære dansk. Som en konventualinde på Vemmetofte kloster sagde, da hun, pga. høreproblemer, blev orinteret om, at man drøftede kunstigt åndedræt: hvad skal man med kunstigt åndedræt når man har sit eget.
En sømmeligt nøjsom anskuelse.
Haha. Brillant, som sædvanligt.
Man står åndeløs tilbage og ligner en åndssvag pga. faldende, beundrende underkæbe, men har dog stadig åndsnærværelse nok til at forfatte en lille kommentar 🙂
(Er åndsnærværelse et synonym for hjemsøgelse?)
Det med synonymet kunne man forledes til at tro, fordi dansk er så svært. Et åndsnærværelse er det nye hit på hoteller, som tilbyder seancer og åndesyn all inclusive.
Hahahaaaaaa… Takker og bukker.. Kan alligevel ikke rette mig op i dag.. 🙂 det er et herligt og åndrigt indlæg.
Det er svært at være den rette ånd med hold i ryggen.