Det startede med en tilstoppet regnvandsbrønd, og nu ligger dele af terrassen og forhaven hen som en slagmark under 1. Verdenskrig.
Det var træls med regnvandsbrønden på terrassen, så jeg ringede til en kloakmester. Der var også et andet afløb (også fra nedløbsrør), som trængte til en større piberenser, end dem jeg bruger.
Nå, men sådan en kloakmester vil have tjek på endestationen, og her tænker jeg på ejendommens samlebrønd, hvorfra tingene løber ud i den vide verden.
Det viste sig, at der var en brønd lidt til venstre for fordøren og 60 cm under terræn. Fra denne kunne de med kamera se, at der er endnu en brønd, og den har de så gravet ned til i dag. Dækslet er hele 80 cm under terræn.
Brønd nr. 2 er slidt i bunden, og det bliver fikset, så den ikke bliver en sivebrønd. Begge brønde får også ”etager” bygget på (brøndringe), så dækslerne kommer op i nærheden af terræn.
Så er de nemmere at komme til næste gang, hvornår næste gang så ellers bliver. Dette kan meget vel være første gang, siden huset blev bygget i 1947. Jeg ved det ikke.
Regnvandsbrønden på terrassen var gennemboret og blokket af rødder så store, at de ikke bare kunne fjernes med en rodskæring. Nej, betonrøret skulle graves op og skiftes.
Det ser herrens ud. Jeg håber sandelig, at de bliver færdige i morgen, og at de rydder lidt op efter sig, for terrassen ikke mindst har fået væsentlige fællestræk med en grusgrav.
Forsikring? Glem det, forsikringen dækker ikke almindelig vedligehold eller skader opstået af mangel på samme.
Så vendinger, som ”at smide penge i et hul i jorden” og ”money down the drain,” har fået helt ny betydning i dag på denne matrikel. For tiden går det fint med at få udgifterne til at slå til.
/Eric
Der må gøres noget når rødderne har lavet ravage. Her renser jeg brøndene ved nedløbsrørene, men ved ikke hvor samlebrønden er, det fremgår ikke af tegningen. Der kommer af og til eet tidbud om at få spulet systemet igennem, måske skulle man benytte det næste gang. Mon rødder også arbejder sig igennem fundamentet, som de gør det icementrør?
Her på matriklen er der to regnvandsbrønde iflg. tegning og to samlebrønde foruden den store inden det løber ud i hovedkloakken. Jeg har fået renset den et par gange, hvor det viste sig at tegningen ikke holder stik. Det er lidt mærkeligt, synes jeg. Men kloakmesteren er god til at finde en løsning, det nød jeg godt af to gange.
Jeg havde slet ingen tegning, men kloakmesteren var hurtig til at lokalisere brøndene, selvom de lå hhv. 60 og 80 cm under terræn. Jeg er godt tilfreds med deres arbejde, og de ryddede pænt op efter sig. Effektive fagfolk er en fornøjelse!
Jeg tror du har været heldig, for vi har haft et eksempel på en større kloakreparation, hvor belægninger mv. blev ødelagt og hvor selve reparationen ikke fungerede efter første forsøg. Gode fagfolk er – gode! 🙂
Det er godt du har en buffer til den slags udgifter.
– Og ‘skjulte rør’ er formentlig at stramme den, eller hva’?….
Ja 🙁
Uha. Det er den slags, jeg frygter. Og forsikringen dækker intet? Ikke godt. Jeg håber, at vores kloak har det godt.
Jeg forstår din frygt, men vi har været forskånet for omstændigheder som arbejdsløshed, sygdom eller lignende og har en buffer, der kan absorbere den slags uforudsete udgifter. Så det går, selvom udgiften ikke bringer glæde.
Det er vel helt rimeligt, at forsikringen ikke dækker vedligehold eller konsekvenserne af mangel på samme, selvom det i sagens natur er svært at holde øje med kloakkers almene tilstand.
Puha. En skam, at dine penge ikke vokser på træerne. Du må håbe på, at en skjult skat pludselig dukker op fra grusdybderne.
Ja, det er en skam 😉 På den anden side er det første gang i 23 år, vi bruger penge på kloak, så det er ikke så slemt. Sammenlignet med nyt tag eller lignende er det dog næppe penge, som giver højere pris, den dag man skal sælge huset. Så længe kloakkerne virker, er alt godt, og de er ude af øje og sind.