Begærlige bestyrelser

Det synes at være kulturen i nogle hel- og halvoffentlige selskaber, at bestyrelsen skal mæske og forlyste sig på det offentliges regning.

Broadway

Forargelsen har gode kår, og vi elsker jo forargelige historier!

Bl.a. Jyllandsposten har skrevet om, hvordan Vejle Havns bestyrelse har været på en kostbar ”studietur” til Florida, hvor det meste af tiden gik med forlystelser betalt af repræsentationskontoen.

Afdækningen af disse forhold synes at være startet af freelancejournalisten Lars Bjørknæs, og går man ind på hans webside, journalista.dk, står det hurtigt klart, at han har specialiseret sig i at søge aktindsigt og skrive om frås.

Han bringer bl.a. historien om, at Vejle Havns bestyrelse også har været på studietur i Vilnius, som ligger langt fra havet. Han er derfor hurtig til at konkludere, at der ikke er nogen havn, skønt floden Neris løber gennem byen og vel rummer et par lystbåde.

Af og til er han måske for hurtig på aftrækkeren. Fx mistænkeliggøres Vejle Havns indkøb af 89 kg ænder i slutningen af 2014, selvom ænderne fx kan være brugt som julegaver til de ansatte. Her mangler der opfølgning på aktindsigten.

Men det ændrer ikke ved, at andre historier synes at have forargelsens kød på kroppen, og søgelyset har været rettet mod flere havnebestyrelser end blot den i Vejle.

Havnebestyrelserne i Thyborøn, Esbjerg, Guldborgsund og Køge synes også (om end i varierende grad) at være glade for rejser, forlystelser og våde varer betalt af repræsentationskontoen.

Det er dog ikke kun havnebestyrelser, der lader daleren rulle.

Fjernvarmeværket TVIS er et kommunalt interessentskab i trekantsområdet, og bilag viser, at man også her har smag for studieture, drikkevarer og dyre middage.

I 2012 var der fx studietur til New York, og fjernvarmeværkets kunder betalte bl.a. 6.000 kr. til en dansk turistguide og omkring 10.000 kr. for billetter til et Broadway-show.

Nu fremgår det ikke, hvad det var for et show, men relevansen for fjernvarmeværket er vel tvivlsom.

Selvom champagnen ofte koster omkring 1000 kr. flasken, når bestyrelserne slår sig løs, er middagene ikke helt på Brixtofte-niveau, og et vist mål af repræsentation skal man ikke forarges over, hvis det vel at mærke er relevant for virksomheden.

I nogle bestyrelser synes det bare at være kutyme, at broderskabet ud over honoraret også skal belønne sig selv med dyre middage og rejser af tvivlsom relevans.

Sådan er det sikkert også i nogle private selskaber, men hos dem får man ikke meget ud af at søge aktindsigt, og her er det normalt ejerne, der betaler, og ikke skatteyderne.

I øvrigt er det tankevækkende, at adskillige bestyrelsesmedlemmer i de nævnte offentlige selskaber er politikere, der til daglig prædiker nøjsomhed for borgerne.

Deres moral imponerer ikke, men grådigheden skal man ikke forklejne.

/Eric

9 thoughts on “Begærlige bestyrelser

  1. Anni

    Som iagttager forekommer det mig, at jo længere de sidder, jo lettere bliver det for dem at bilde sig ind, at begrænsende regler kun gælder for andre. Magten korrumperer!

    Svar
  2. Ellen

    Der er vel ikke noget nyt eller overraskende i det her? Sådan har det været siden tidernes morgen, og lur mig, m det nogensinde bliver ændret. Nogle eksempler er selvfølgelig mere grelle end andre, men bestyrelser og direktioner har det med at være begærlige. Jeg tror det er noget af det første man lærer, når man bliver valgt ind. Og skulle man have en anden mening end flertallet hvad det etiske angår, bliver man nedstemt. Jeg har et par glimrende eksempler fra min egen arbejdsplads, men det hjalp ikke (surprise …), at jeg råbte højt om det – alle medarbejderne klappede til mødet, og jeg var ikke længere populær i topledelsen 🙂

    Svar
    1. Eric

      Det er hverken nyt eller overraskende, og formentlig er det værre uden for Skandinavien. Ikke desto mindre smager det af anløben moral, og det glæder mig, når det udstilles.

      Svar
  3. Donald

    Er det en tendens, der er ved at blive mere udbredt, spørger man sig selv. Anker Jørgensens reaktion på Ritt’s Ritz som hun for nylig gentog sin mening om – det var ubegrundet mente hun – afspejler en mådeholdning som er sympatisk, men den er enestående. Der er nok mange politikere i 60’erne og 70’erne, som har bevilget sig selv nogle fordele. Som du siger kan man have været for hurtig på aftrækkeren, også i Vilnius selv om det er begrænset flodtrafik, der er dér.

    Hvad kan man stille op andet end at lave nogle begrænsninger og extra kontroller? Og så går det hele op i administration alligevel?

    Svar
    1. Eric

      Jeg tror ikke, det er ved at være mere udbredt, snarere tværtimod – offentlighedens spotlight er mere nådesløst, end det var. Udbredt eller ej bryder jeg mig ikke om manglende mådehold.

      Svar
  4. Stegemüller

    Hold da op… Så forstår jeg dig bedre. Og så bliver jeg også forarget.

    Svar
  5. Stegemüller

    Det er så let at være forarget. Det er sikkert en fryd at have specialiseret sig i at skrive den slags historier, og der er sikkert nok at skrive om.

    Jeg er imidlertid enig med dig i, at der skal være plads til nogen repræsentation, hvis det vel at mærke har med virksomhedens kerneydelse at gøre. Nu ved jeg ikke, om de omhandlede bestyrelsesmedlemmer er aflønnede eller ej, men hvis de ikke er, kan repræsentationen ses som en lille kompensation, og det synes jeg ikke, der er noget galt i.

    Svar
    1. Eric

      Jeg bliver forarget. Det er ikke bestyrelsen for de lokale pigespejdere, så de får honorar eller i det mindste mødediæter. Bestyrelsesformanden for Vejle Havn får iflg. Horsens Folkeblad 191.000 i årligt honorar, mens de seks menige medlemmer hver får et vederlag på 22.797 kr. Ferieturen til Florida løb op i 242.926 kr. for 11 deltagere.
      Fjernvarmeværkets rejse til New York løb op i 33.769 kr. per person inklusive Broadway-show m.m. – i alt næsten det samme som Vejle Havns tur til Florida.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.