Et mysterium med forsvundne nøgler er opklaret, og vi behøver alligevel ikke at få hoveddørens lås lavet om.
Mens vi var på ferie, skulle håndværkerne rumstere, og jeg aftalte med hovedentreprenøren (herefter kaldet HE), at vi gemte en nøgle et bestemt sted, så de kunne komme ind, og inde ville der så ligge en nøgle mere, så de havde lidt fleksibilitet.
Hoveddøren har en trepunktslås, som skal låses med en nøgle, når man forlader huset, og da tømrerne var færdige fredag, lå den ene nøgle i entreen, men den, de havde brugt til at låse med, var pist væk.
Jeg kiggede i gemmestedet, jeg kiggede i den aflåste postkasse (som havde været det naturlige sted at putte den), men nøglen var ikke at finde.
Det fortalte jeg HE, og vi var enige om, at svenden nok tankeløst havde puttet den i lommen – det ville HE finde ud af.
Elektrikeren (underentreprenør) havde skiftet en stikkontakt med jordforbindelse (tre ben, forbindelse til jordspyd og alt det dyre) til en med huller til kun to ben.
Det var jeg ret mopset over, men HE bad mig om selv at kontakte en elektriker for at få rettet fejlen, da det var lidt svært for ham, nu hvor firmaet var lukket (der er jo nok nogen, der har penge til gode, gætter jeg på).
Elektrikeren kom tirsdag, låste sig ind med nøglen, der lå på det aftalte gemmested, og skiftede stikkontakten. Da jeg kom hjem, var nøglen pist væk.
Det kunne elektrikeren ikke forstå, for han havde lagt nøglen, hvor de havde taget den, sagde han. Det havde jeg ærlig talt lidt svært ved at tro, for hvem pokker skulle have listet sig ind i baghaven og snuppet nøglen fra gemmestedet?
Nu havde vi to nøgler ude at svømme og snakkede om, at vi nok skulle have låsen lavet om, når dette var overstået. Vi følte os utrygge.
I dag havde jeg så møde med HE. Der er et par fejl og mangler, som han selv vil udbedre. Og han havde i øvrigt fået nøglen, sagde han.
Jeg fortalte ham så historien om elektrikeren, og så viste det sig, at det var HE, der havde været her og havde snuppet nøglen, som elektrikeren havde lagt. HE havde jo fået at vide af tømrersvenden, at nøglen lå det sædvanlige sted.
”Jamen, så mangler tømrersvendens nøgle jo stadig.” sagde jeg. ”Gemmestedet var det første, jeg tjekkede i fredags, og den nøgle, du tog i går, er den, elektrikeren har brugt!”
”Har du kigget der og der?” spurgte HE.
Nej, det havde jeg virkelig ikke, jeg kan jo ikke vende hver en sten på matriklen.
Så gik HE ud på terrassen, og hen til et helt andet gemmested, som de havde brugt. Der lå nøglen, som tømrersvenden havde lagt i fredags, og havde det ikke været for HE, kunne den have ligget uopdaget i årevis.
Så nu er der styr på nøglerne, og vi behøver ikke få låsen lavet om!
HE kommer i morgen og laver selv det sidste. Han putter nøglen i postkassen, har vi aftalt.
/Eric
Denne muntre historier handler ikke kun om kommunikation, men også om information. Jeg kommer til at tænke på en døgninstitution jeg arbejdede med for længe siden. Som så mange andre steder var et af personalets klagepunkter at der manglede information. Det gjorde der nu ikke, men det viste sig at information kunne gives (og findes) 4 steder. Om man så lige fik set efter de 4 steder var ikke sikkert, og derfor var informationen oplevet mangelfuld.
Hos jer kompliceredes aftalen af en ny beslutning om et alternativt gemmested uden tilstrækkelig check på informationerne til de involverede.
Godt HE var informeret.
Ja, der skal ikke meget til, før der går kludder i tingene, selvom alt – dybest set – er i orden.
Nøgler er værdier der skal passes godt på. Godt de nu er hvor de hører til.
Efter lidt forvirring: ja!
Ja, kommunikation er en svær en, men nu er alle nøgler i vores varetægt!
Et glimrende og underholdende eksempel på, hvor svært det kan være t kommunikere 🙂
Godt I fik opklaret mysteriet!
Faktisk kan man sige, at I også havde lavet to-faktor-sikkerhed 🙂
Spøg til side: Godt I fandt ud af det, og sparede pengene til låsesmed mv.
Ja, men en overgang vidste jeg knap, hvad jeg skulle tro!
Ja, det var et cirkus, og godt det blev opklaret tilfredsstillende. Det med ikke at låse dur ikke i byerne – det er en svunden tid.
Sikke da et cirkus! Men godt, I fik det opklaret, inden I havde tilkaldt låsesmeden, eller indkøbt nye låse for selv at montere dem. Den slags er jo ikke gratis.
Det får mig i øvrigt til at tænke på, at da jeg var barn, låste vi aldrig døren. Det skulle være sådan, at folk kunne komme ind, hvis de havde brug for det. Men det var jo en helt anden tid.